Indhold

10.04.17 22:31

Praktik i industrien giver størst jobchance for flygtninge

Flygtninge, som har været i praktik i en industrivirksomhed, har seks gange så store chancer for at være i job et halvt år senere end flygtninge, der har været i praktik i en social institution. Det viser en ny Momentum-analyse. Forskelle i arbejdsopgaver, jobmuligheder og flygtninges tilstand er blandt forklaringerne.

Det giver pote for en flygtning at komme i praktik i en industrivirksomhed. Der er hele seks gange større chance for, at flygtninge, som har været i praktik hos en industrivirksomhed, er i arbejde et halvt år efter praktikkens start, end flygtninge, som har været i praktik i en social institution som eksempelvis vuggestue, børnehave eller plejehjem. Det viser en ny Momentum-analyse, som bygger på data fra Beskæftigelsesministeriets forløbsregister.

Ifølge Momentums tal er mere end hver tredje (36 procent) af de flygtninge, som starter i praktik hos en industrivirksomhed, i beskæftigelse seks måneder efter. Omvendt er kun seks procent af de flygtninge, der begynder i praktik i en social institution, i job et halvt år senere. Samlet set er 15 procent af flygtningene i arbejde efter praktik.

At succesraten umiddelbart er større blandt flygtninge, som har været i praktik i industrien, skal blandt andet tilskrives arbejdsopgavernes art. Det vurderer seniorforsker Iben Bolvig, som arbejder med effektmålinger af beskæftigelsesindsatser på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»I industrien er arbejdet ofte mere automatiseret, hvilket kan gøre det lettere at varetage som nyankommen til Danmark. Arbejdet i en social institution kræver tit nogle danskkundskaber og et kendskab til dansk kultur, som flygtninge fra Mellemøsten dårligt når at tilegne sig inden for praktikperioden,« siger hun.

Flere åbninger i det private

Som en forklaring peger Iben Bolvig også på, at der generelt er flere jobåbninger i det private erhvervsliv end i den offentlige sektor. Efterspørger erhvervslivet arbejdskraft, er det lettere at oprette stillinger til flygtninge efter et praktikophold, end det er i det offentlige, hvor budgetterne er fastlagt, siger Iben Bolvig. 

Sidste år indgik V-regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og KL en aftale om integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Den indebærer, at flygtninge i højere grad skal ud i virksomhederne, og at de skal deltage i et virksomhedsrettet tilbud senest en måned efter, de er ankommet til deres kommune.  

For Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, beviser Momentums nye beregninger integrationsaftalens værd. Næst efter industrien har hotel og restauration samt handel nemlig den højeste andel flygtninge i job efter praktik, mens undervisning har den næstlaveste andel efter sociale institutioner.    

»Det bedste for flygtninge er at komme ud i private virksomheder. Tallene her viser, at mange af dem formår at gøre det så godt i praktiktiden, at de bliver fastansat efterfølgende. Det er et lovende perspektiv, som giver forhåbning om, at flere kan få fast arbejde i fremtiden. Det tegner godt for integrationen,« siger Steen Nielsen.

At oddsene for at veksle et praktikophold til en fastansættelse generelt er bedre for flygtninge, der har været i praktik hos en virksomhed i det private erhvervsliv, betyder imidlertid ikke, at de kommunale jobcentre skal afstå fra at formidle praktik til flygtninge i offentlige institutioner, mener seniorforsker Iben Bolvig. 

»Det handler også om, hvem kommunerne tager i praktik. Det kan være nogle af de svagere flygtninge, som endnu ikke er klar til at indgå i en privat virksomhed på konkurrenceprægede vilkår. Der kan et praktikophold i det offentlige være springbræt til et praktikophold i en privat virksomhed næste gang,« siger hun.  

Potentiale for flere praktikker

Hos Dansk Flygtningehjælp er det også oplevelsen, at et praktikophold i en industrivirksomhed er et effektivt middel til at få flygtninge i job. Hans Christian Knudsen, chef for organisationens Integrationsnet, der står for beskæftigelsesindsatser, får ofte positive meldinger fra flygtninge, der har været praktik i industrien.

»Mange flygtninge opdager hurtigt en højteknologisk standard i Danmark, som de finder fascinerende. Flygtninge fra eksempelvis Syrien – både faglærte og ufaglærte – kommer desuden fra et samfund, der minder om det europæiske arbejdsmarked. Derfor glider de nemt ind i industrivirksomhederne,« siger han.

På den baggrund mener Hans Christian Knudsen, at der ligger et stort potentiale for at tage flere flygtninge i praktik hos industrivirksomheder. Et potentiale, som han opfordrer virksomhederne til at udnytte. 

»Flygtninge er langt hen ad vejen dybt loyale og dedikerede medarbejdere. Der er jo nærmest ikke et land i verden, hvor man skifter job hurtigere, end man gør i Danmark. Sådan er det ikke i Mellemøsten. Her er man mange gange ansat hos den samme virksomhed, fra man er ung, til man går på pension,« siger han. 

Momentums beregninger viser også, at der kan være et potentiale for at tage flere flygtninge i praktik inden for industrien. Ifølge Momentums tal arbejder 11 procent af lønmodtagerne i Danmark inden for industrien, mens kun otte procent af praktikkerne til flygtninge er i industrien. Samtidig har der de senere år været vækst i industrien. Fra december 2013 til december 2016 er der kommet 15.000 nye fuldtidsstillinger til. Nogle industrivirksomheder taler tillige om mangel på arbejdskraft. 

Manglen på arbejdskraft i industrien står de mange flygtninge dog ikke umiddelbart klar til at afhjælpe, mener Steen Nielsen i Dansk Industri. Han mener, at den mindre andel af praktikker til flygtninge holdt op imod den samlede andel af lønmodtagere skal forklares med, at job i industrien ofte er meget specialiserede.  

»De fleste flygtninge har relativt svage kompetencer med sig, og den arbejdskraft, der efterspørges, består af folk med en faglært baggrund eller en længerevarende uddannelse. Derfor er det ikke så let at tage dem ind i de job. Så jeg synes ikke, at industrien skylder noget i forhold til praktikker,« siger han og fastslår:

»Men derfor skal vi generelt stadig have flere flygtninge i retning mod virksomhederne, og det skal ske hele vejen rundt. For det er tydeligt at se, at det er her, mulighederne for en bedre integration ligger.«

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce