Indhold

13.03.17 22:34

Velfærdsteknologi er blevet hverdagskost i kommunerne

Ny undersøgelse viser, at næsten alle kommuner i dag bruger velfærdsteknologi som loftlifte og vasketoiletter på plejehjem og i private hjem, og ny teknologi står på spring. Afgørende for succes er, at borgerne, pårørende og de ansatte arbejder ud fra en fælles forståelse, lyder det fra forsker.

Velfærdsteknologi bliver et mere og mere almindeligt tilbud til mennesker, der har brug for støtte eller omsorg i hverdagen. De seneste år har kommunerne haft fuld tryk på at få afprøvet og taget velfærdsteknologiske løsninger i brug. Det er især loftlifte og vasketoiletter, som hitter, og som i dag er standardudstyr i næsten alle kommuners ældrepleje. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse om velfærdsteknologiens udbredelse i kommunerne, foretaget af KL’s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet.

Forflytningsteknologier som loftlifte og elektroniske bade/toiletstole er enten implementeret eller under implementering i 98 procent af kommunerne.  Den mest udbredte teknologi er loftlifte, hvor der i 2017 er hele 28.902 taget i brug på plejecentre og i private hjem. Det er en stigning på 13 procent siden 2014.

Vasketoiletter er fuldt implementeret eller under implementering i 83 procent af kommunerne. Og 14 procent af kommunerne har dem under afprøvning. I alt er der i 2017 taget 4.577 vasketoiletter i brug rundt om i kommunerne, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2014.

Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, er meget tilfreds med, at næsten alle kommuner har taget de velfærdsteknologiske løsninger til sig.

»Det stemmer godt overens med, at de fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv og gøre de ting, de ønsker, når de ønsker det, uden at være afhængig af hjælp fra sin ægtefælle, sine børn eller en medarbejder fra kommunen.«

Teknologien kan ikke stå alene

Thomas Adelskov peger på, at fremtiden vil rumme mere af den slags, og udfordringen for kommunerne er at have fokus på de velfærdsteknologiske løsninger, som giver mening for både borgere, pårørende og de ansatte:

»Vi skal ikke stirre os blind på bestemte teknologier, men have øjnene rettet mod de behov, vi har brug for at få løst. Af undersøgelsen kan vi blandt andet lære, at de teknologier, som slår an, er dem, som sikrer den største tilfredshed,« siger Thomas Adelskov.

Den teknologiske udvikling og de store forandringer, som den skaber i kommunernes service, er den røde tråd på Kommunalpolitisk Topmøde i denne uge i Aalborg. Det behandles på flere af topmødets oplæg og debatter, hvordan den digitale og teknologiske udvikling både udfordrer og udvikler velfærdssamfundet.

I Thisted Kommune er loftlifte fuldt implementeret, og vasketoiletter er godt på vej. Fagdirektør i Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen Lone Becker siger, at det er vigtigt at have fokus på målet og tilpasse midlerne derefter.

»Teknologien kan ikke stå alene. Den skal ses sammen med rehabilitering,« siger Lone Becker, der foruden at være fagdirektør i Thisted også er medlem af styregruppen for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi.

At loftlifte og vasketoiletter her igen er de to teknologier, der har vundet mest indpas, stemmer godt overens med hendes erfaringer:

»Loftlifte har nogle klare sidegevinster. Med dem oplever borgerne større tryghed og livskvalitet. De ansatte oplever et bedre arbejdsmiljø. Og samtidig opnår vi en økonomisk gevinst, fordi vi kan nøjes med én medarbejder, hvor vi før skulle bruge to, når en ældre borger skulle løftes,« siger Lone Becker.

Fordele for borgerne

Også Ældre Sagen ser en række fordele ved brugen af velfærdsteknologier. Chefkonsulent Olav Felbo mener, at vasketoiletter kan betyde øget komfort og et mere selvstændigt liv for den ældre. Og loftlifte kan være med til at skabe en mere direkte kontakt mellem den ældre og den ansatte i modsætning til før, hvor to ansatte skulle have fokus på at koordinere et løft.

»Den udvikling hilser vi velkommen,« siger Olav Felbo, som samtidig understreger vigtigheden af, at kommunerne ikke stirrer sig blinde på stordriftsfordele på bekostning af den individuelle pleje:

»Det er vigtigt at sikre en teknologi, der passer til brugerne, så de kan se det meningsfyldte i det. Kommuner skal passe på ikke at blive overoptimistiske ud fra regneark, der beregner sig frem til den og den teknologi og dernæst være rimelig hurtige til at høste gevinsten. Det går ud over den individuelle pleje.«

Hænder og teknologi skal mødes

I undersøgelsen er kommunerne også blevet spurgt om, hvilke kvalitative gevinster der er ved velfærdsteknologien for både borgere og ansatte. Og blandt de, der peger på gevinster, har 53 procent svaret, at loftlifte og anden forflytningsteknologi skaber større tryghed og kvalitet for den ældre. 62 procent svarer, at medarbejderne opnår et bedre arbejdsmiljø. I forhold til vasketoiletter svarer hele 89 procent, at de gør de ældre mere selvhjulpne og aflaster ægtefæller eller andre pårørende. 38 procent svarer, at medarbejderne opnår et bedre arbejdsmiljø.

Sundhedsforsker Astrid Jespersen fra Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring på Københavns Universitet siger på baggrund af undersøgelsen, at velfærdsteknologi sagtens kan være en win-win situation for både borgere og ansatte.

Hun har deltaget i studier af konkrete situationer omkring implementering af velfærdsteknologi, og disse studier peger på, at det er helt afgørende, at der er en fælles forståelse mellem parterne.

»Der er mange forestillinger og forventninger til teknologien. Nogle er bange for teknologien, andre opfatter den som kold i modsætning til de varme hænder, men kan teknologi ikke være varm, og kan hænder ikke være kolde,« spørger Astrid Jespersen og tilføjer:

»Det handler i høj grad om, at det giver mening, der hvor hænder og teknologi mødes. Og ud fra mange studier kan vi se, at tingene sker, når der opstår en velvilje hos alle parter, de ældre, de pårørende og de ansatte,« siger Astrid Jespersen.

I Thisted Kommune kalder man det hverdagsteknologi. Ud over forflytningsteknologi har kommunen fokus på hjælp til at kunne spise selv, vasketoiletter, bedre hjælp til støttestrømper og til selv at kunne dryppe sine øjne.

»Det er vigtigt at skabe tid og tryghed, så teknologien ikke bliver noget robotagtigt. Som topleder har jeg fokus på effektiviseringer. Men forudsætningen for succes med velfærdsteknologi er, at det er et fagligt projekt med fokus på det fagligt gode arbejde,« siger fagdirektør Lone Becker. 

Hun fastslår, at omsorgsmedarbejdere generelt er meget parate til at gå en ekstra mil for, at de ældre borgere kan have det godt:

»Tryghed betyder meget. De ansatte skal kunne se sig selv i det og føle, at de leverer et fagligt godt plejearbejde.«

Nye teknologier er på vej

Odense Kommune har længe haft fokus på velfærdsteknologi og er godt i gang med at tage bestik af nye teknologier. Chefen for Implementering og Udvikling i Ældre- og Handicapforvaltningen, René Lorenz, vurderer, at der ligger et stort potentiale i nye kognitive teknologier, der kan hjælpe mennesker med at opfatte, huske, lære og advare.

»Det er en forholdsvis simpel teknologi, som ikke kræver de store investeringer, men som kan være en hjælp til demente og andre, som på grund af kognitive udfordringer har brug for hjælp til at få skabt struktur i hverdagen. Det kan blandt andet være at blive mindet om, at nu skal du ud at gå og huske at tage jakken med,« siger René Lorenz.

Han vurderer også, at der i stigende grad bliver behov for teknologier, der kan alarmere, så man eksempelvis husker at lukke døren og slukke for komfuret. I den sammenhæng peger han på nødvendigheden af et styrket samarbejde med leverandørerne af de teknologiske løsninger:

»Der er brug for et bedre samarbejde, så teknologierne tilpasses de behov, vi har i kommunerne. Det fordrer en tættere dialog og en ny form for partnerskab mellem kommuner og leverandører. Og det bør også omfatte en tættere involvering af de borgere og medarbejdere, som i sidste ende skal være brugere af teknologierne,« siger René Lorenz fra Odense Kommune.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce