Indhold

13.02.17 22:28

Hjemmeplejen udfører lægeopgaver i hver tredje kommune

I hver tredje kommune uddelegerer praktiserende læger opgaver til den kommunale hjemmepleje, viser ny Momentum-rundspørge. Ekspert og kommuner mener, at det bør ske endnu flere steder fremover, så de forskellige faggruppers ressourcer udnyttes bedre.

I en tredjedel af landets kommuner er hjemmeplejen efter aftale med de praktiserende læger begyndt at udføre opgaver, som tidligere blev klaret af lægerne. Det viser en ny Momentum-rundspørge til de kommunale sundhedsforvaltninger. 33 procent af dem har indgået aftaler med en eller flere af kommunens alment praktiserende læger om at give hjemmeplejen en såkaldt rammedelegation, hvor de efter lægens instrukser kan udføre lægeforbeholdte opgaver som for eksempel at give konkrete borgere, der er tilmeldt den læges praksis, medicin efter behov. Derudover forventer 24 procent af kommunerne at indgå aftale om rammedelegationer inden for det næste halve år.

Herudover svarer 29 procent af kommunerne, at de bruger rammedelegationer udarbejdet af en læge ansat i kommunen, for eksempel en praksiskonsulent, til undersøgelser af en afgrænset patientgruppe, som lægen ikke har set inden, for eksempel til blodprøver eller måling af blodsukker på en borger med diabetes. Og 32 procent af kommunerne forventer at indgå sådan en aftale inden for det næste halve år.

Formanden for regeringens lægedækningsudvalg, Martin Teilmann, finder det positivt, at hver tredje kommune har indgået aftaler med praktiserende læger om rammedelegationer. Det viser, at kommunerne og de praktiserende læger er godt på vej, og han håber, at betydeligt flere vil gøre det fremover.

»Det vil aflaste lægerne, når de uddelegerer opgaver, som andre sundhedsfaglige grupper kan varetage under lægens ansvar,« siger Martin Teilmann, der tidligere blandt andet har været direktør i Akademikernes Centralorganisation og direktør for Foreningen af Speciallæger.

I rapporten ”Lægedækning i hele Danmark”, som lægedækningsudvalget offentliggjorde i januar, anbefales det netop, at administrationen af medicinering kan delegeres til kommunale sygeplejersker inden for fastlagte rammer, sådan som det allerede sker i sygehusvæsenet.

»At rammedelegationer ikke er mere udbredt i dag hænger blandt andet sammen med traditioner, og fordi det handler om flytning af faggrænser, som altid tager tid. For nogle praktiserende læger vil det være en ny måde at arbejde på, fordi det kræver tæt samarbejde. Men det er nødvendigt, og det er fuldt fagligt forsvarligt at gøre det,« siger Martin Teilmann.

Klarhed om ansvaret

Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, ser gerne, at rammedelegationer bliver udbredt til flere kommuner, end det er tilfældet i dag. Det vil gøre det nemmere for kommunerne i det daglige at give borgerne den rette behandling i rette tid og betyde, at borgerne kan blive længere i hjemmet og i sidste ende også undgå unødige indlæggelser.

»Vi vil gerne have flere rammedelegationer, hvor det giver mening. Det betyder jo, at vi kan tilrettelægge vores arbejde mere smidigt til gavn for vores medarbejdere og for borgeren. Men det kræver klare rammer for hjemmesygeplejerskernes arbejde. Der skal være en klar ansvarsfordeling, og det lægelige ansvar skal være entydigt. Hjemmesygeplejersken skal vide, hvem hun skal ringe til i tvivlstilfælde. Og alle parter skal vide, hvem der gør hvad,« siger Thomas Adelskov.

Har kommunen indgået aftaler med en eller flere alment praktiserende læger om rammedelegationer til konkrete patienter i lægens praksis?

Han peger også på, at der skal være klarhed mellem sygehus, alment praktiserende læge og kommune om, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Det gælder særligt ved udskrivelse af patienter fra sygehus. Thomas Adelskov håber, at Styrelsen for Patientsikkerhed blandt andet vil skabe mere klarhed om behandlingsansvaret i forbindelse med den revision af reglerne for autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp, som styrelsen arbejder på i øjeblikket.

Også i Aarhus Kommune mener man, at rammedelegationer er en god idé. Men det er vigtigt, at man i aftalen sikrer smidige arbejdsgange for personalet, forklarer Anja Thoft Bach, der er chef for akuttilbud og rehabilitering i Aarhus Kommune:

»At uddelegere flere opgaver til hjemmesygeplejersker giver god mening, da de allerede udfører mange af disse opgaver i forvejen. Men uden rammedelegationer skal de bare hver gang indhente instruks fra den praktiserende læge. Det er spild af kostbar tid.«

Aarhus Kommune har derfor også en rammedelegations-aftale udarbejdet af kommunens praksiskonsulent – som er uddannet læge – der giver akutsygeplejersker lov til at foretage målinger af blandt andet blodsukker og hæmoglobin hos borgere i hjemmesygeplejen uden forudgående kontakt til en læge.

Brug for større tillid til kommunen

Anja Thoft Bach mener, udbredelsen af rammedelegationer handler meget om, at de praktiserende læger skal have større tillid til, at sygeplejersker i kommunen kan udføre nogle af lægens normale opgaver.

»På et sygehus, hvor der er mulighed for en tæt lægelig opfølgning, sker der i vid udstrækning uddelegering. Det er sværere i forhold til hjemmesygeplejen. Jeg tror, at det skyldes manglende kendskab, mangel på tillid og en bekymring for patientsikkerheden, at de praktiserende læger holder sig tilbage,« siger Anja Thoft Bach.

Hos de praktiserende læger er man ikke blind for den gevinst, som man kan opnå ved at uddelegere lægeopgaver til sygeplejersker i kommunerne. PLO har selv peget på rammedelegation i deres udspil ”På Patientens Vegne”.

Formanden for de praktiserende lægers kommune- og forebyggelsesudvalg, Karsten Rejkjær Svendsen, erkender, at der i dag er opgaver, som hjemmesygeplejerskerne godt selv kunne løse inden for bestemte rammer, men at de ikke må. Når det ikke er så enkelt bare at uddelegere opgaverne, skyldes det ifølge Karsten Rejkjær Svendsen, at juraen omkring ansvaret skal afklares og rammerne klart defineres.

»Det handler om at skabe tryghed hos både kommunerne og lægerne. Der skal være tryghed ved uddelegering af opgaver, og derfor er vi nødt til at have ansvaret hegnet ind. Vi bevæger os fra én organisation til en anden. Vi har brug for en knivskarp afgrænsning,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Han er til daglig praktiserende læge i landsbyen Tim i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han er i tæt dialog med sygeplejerskerne i kommunen, blandt andet omkring beboerne på plejehjemmet. Men han ved også, at det ikke er en selvfølge alle steder.

»Med det høje tempo, der er både i hjemmeplejen og hos de praktiserende læger, er det vigtigt, at vi får klare aftaler om, hvordan rammen skal være,« siger Karsten Rejkjær Svendsen.

Anvender kommunen rammedelegationer til undersøgelsesiopgaver til en afgrænset patientgruppe?

Merete Kjærsgaard Kristensen, leder af Center for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje i Holstebro Kommune, er på samme linje. Hun mener, der burde laves flere rammedelegationer, men understreger samtidig, at det er vigtigt med klare rammer for, hvordan man løser opgaven.

»Det sundhedsfaglige personale i kommunerne har de kompetencer, som er nødvendige for at udføre flere opgaver via rammedelegationer,« siger Merete Kjærsgaard Kristensen, som fortæller, at Holstebro Kommune og de vestlige kommuner i Region Midtjylland har indgået en fælles rammedelegation med Holstebro og Herning sygehuse om behandling med antibiotika ved udskrivning fra sygehuset.

»Den rummer netop en klar ramme og en fælles definition. Det skal være tydeligt, hvem der har behandlingsansvaret. Der skal være klarhed om ramme, ansvar og kompetencer, og det er vigtigt, at disse aftaler indgås i eksisterende fora, så der opnås en ensartethed i sundhedsaftalerne på regionsbasis,« siger Merete Kjærsgaard Kristensen og uddyber:

»Hvis det ikke sker, gør vi det svært for os selv i kommunerne. Så er jeg bange for, at udviklingen vil ske alligevel, men blot som en opgaveglidning uden klare aftaler og definitioner.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce