Indhold

13.02.17 22:29

De største provinsbyer er groet stærkere end København

Ny Momentum-analyse punkterer myten om, at det er København, som tiltrækker alle tilflytterne fra de mindre byer. Set over de seneste 90 år er de 29 største provinsbyer i gennemsnit faktisk vokset stærkere end hovedstadsområdet. Forsker slår fast, at urbanisering i Danmark ikke bare er et ryk mod København og Aarhus, men i høj grad også mod de regionale hovedbyer.

Siden 1926 har befolkningstilvæksten i Danmark især fundet sted i de største provinsbyer, som nu huser næsten to en halv gange (148 procent) så mange borgere som for 90 år siden. Indbyggertallet i hovedstaden er i samme periode kun steget med 90 procent, mens antallet af indbyggere i mindre provinsbyer og landområder er steget med 33 procent. Det viser en ny omfattende Momentum-analyse af befolkningsudviklingen fra 1926 til 2016. I den periode er befolkningen i hele landet vokset med 68 procent fra 3,4 millioner til 5,7 millioner indbyggere.

Går man tilbage til 1926, boede 58 procent af befolkningen i mindre provinsbyer og landområder, 24 procent af befolkningen i hovedstadsområdet, mens 18 procent boede i de 29 største provinsbyer. 90 år senere er andelen af befolkningen i hovedstadsområdet og de 29 største provinsbyer lige stor, nemlig 27 procent, mens andelen i mindre provinsbyer og landområder er faldet til 46 procent.

De store provinsbyer er i Momentums analyse defineret som de 29 byer uden for hovedstadsområdet, der havde mindst 20.000 indbyggere i 2016. Aarhus er den største, mens Skive er den mindste.

Thorkild Ærø, der er direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, mener, analysen viser, at urbaniseringen ikke er et fænomen, som kun kommer København og Aarhus til gode.

»Set i et historisk perspektiv spiller mekaniseringen i landbruget og udbygningen af jernbanen en vigtig rolle, når det gælder urbanisering. I dag bevæger vi os mod et service- og vidensamfund, hvor ikke mindst uddannelse spiller en rolle.  Og her skal vi ikke undervurdere, hvad der sker regionalt,« siger Thorkild Ærø.

Han pointerer, at urbaniseringen ikke er så centraliseret, som vi nogle gange går rundt og tror. Der har været meget fokus på København som vækstby, men her skal man lægge til, at indvandringen fra andre lande udgør en væsentlig faktor.

»Urbaniseringen sker ikke bare centralt til de største byer. Den er mere spredt. I Danmark finder der nemlig en dobbelt urbanisering sted: Mod de største byer og mod et mere tætbefolket område,« siger Thorkild Ærø.

Den ene urbanisering gælder unge, som flytter efter uddannelse og arbejde i de største byer. Men de flytter ikke alene til Aarhus og København. De flytter også til de større byer i regionen. Den anden form for urbanisering er mere lokal, og her gælder, at alle aldersgrupper flytter mod de mere tætbefolkede områder i kommunen og regionen.

Andel indbyggere i forskellige områder i Danmark 2006-2016

Thorkild Ærø vurderer, at den seneste kommunalreform, der trådte i kraft i 2007, har bidraget til urbanisering:

»Den har skabt store kommuner, og tingene er blevet mere centralisereret. Det gælder ikke bare forvaltningerne, men også virksomheder, sygehuse og servicefunktioner.«

Momentums analyse viser, at befolkningstilvæksten har varieret meget i forskellige delperioder siden 1926. Størst vækst i befolkningen fandt sted i efterkrigsårene fra 1946 til 1956. Her var der en betydelig vækst især i hovedstadsområdet og blandt de største provinsbyer.

Perioden fra 1966 til 1986 var præget af, at det samlede befolkningstal for hovedstadsområdet var stort set uændret. I samme periode voksede folketallet i de største provinsbyer med 15 procent. Det drejer sig især om Ølstykke-Stenløse, Køge, Ringsted, Hjørring og Silkeborg, som alle havde vækst i folketallet på mere end 25 procent.

Fra 1986 til 2006 voksede folketallet i Danmark med 134.000 indbyggere. Det var en vækst, som især kom de største provinsbyer til gode. I den periode vendte udviklingen i hovedstadsområdet, som efter et par årtier med fald atter fik flere indbyggere.

Fra 2006 til 2016 skete en betydelig befolkningsvækst i både hovedstaden og de 29 største provinsbyer. I denne periode fik de tre største provinsbyer Aarhus, Aalborg og Odense en stigning i folketallet, som var større end hovedstadsområdet set under et. Men også andre af de store provinsbyer har taget del i væksten. Det gælder blandt andre Viborg (17 procent), Ringsted (16), Horsens (13) og Randers (12).

Med fængslet som fyrtårn

Fra 1926 til 2016 blev den østjyske by Horsens mere end fordoblet fra 28.561 til 57.517 indbyggere. Set over de seneste 10 år har befolkningstilvæksten været på 13 procent. Merete Bøge Pedersen, leder af Byarkivet i Horsens, mener, at byens udvikling skal ses i sammenhæng med industri-eksplosionen fra midt i 1850’erne og etableringen af statsfængslet, som førte mange arbejdspladser med sig og trak folk fra nærområderne til. Den udvikling fortsatte op i 1900-tallet med store industrier, blandt andet tobaksindustrien, gode arbejderboliger og forlystelser.

At denne fremgang fortsætter skyldes ifølge Merete Bøge Pedersen en politisk indsats for at skabe gode rammer og tiltrække nye indbyggere, samt at det med fængslet som fyrtårn er lykkedes at skabe en oplevelsesby med store kulturelle arrangementer.

»Aarhus er dynamoen. Den har alt. Men vi har også en del. Og Aarhus er dyr at etablere sig i. I Horsens har børnefamilier bedre muligheder for at etablere sig. Det ser vi effekten af som en lillebror til Aarhus,« siger Merete Bøge Pedersen.

Udvikling i folketal for forskellige områder i Danmark

Hun tilføjer, at urbaniseringen i dag ser anderledes ud end for 90 år siden. Byen strækker sig over et større areal, så den har større mulighed for at rumme tilflytningen.

Ringsted er den sjællandske kommune, der har haft størst fremgang. Siden 1926 på hele 263 procent og de seneste 10 år på 16 procent.

Anette Månsson, kommunikationschef og daglig leder af Ringsted Museum og Arkiv, siger, at anlæggelsen af jernbanen i 1856 lagde grundlaget for byens vækst med en udbygning af industrien.

»Infrastrukturen har spillet en markant rolle. Etableringen af motorvejen i 1970 understøttede den udvikling. Den har haft en enorm betydning for byens vækst,« siger Anette Månsson.

Hun mener, at udviklingen de seneste år har været præget af, at kommunen har haft stort fokus på at få virksomheder til kommunen, både store og små. Desuden har man opdyrket de kulturelle tilbud:

»Mange af tilflytterne kommer fra København. Det spiller ind, at husene er billigere at købe her. Og man kan komme til København i bil på omkring en halv time.«

Antal indbyggere i forskellige områder i Danmark 2006-2016

Direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut konstaterer, at der ikke er noget, som tyder på, at urbaniseringen har toppet. Og én ting kan man være sikker på: Den vil fortsætte, og det vil gå stærkt.

»Det er svært at forudsige, hvordan det vil gå de større provinsbyer. Det afhænger blandt andet af, om den dobbelte urbanisering vil fortsætte, eller om der vil ske en fortsat centralisering,« siger Thorkild Ærø, der også peger på, at der kan ske en yderligere centralisering inden for detailhandlen med butikslukninger til følge:

»Der er meget, som vi skal blive klogere på. Især når det gælder de store provinsbyers udvikling.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce