Indhold

13.02.17 22:30

Danskere ryger hurtigere hjem fra sygehuset end andre europæere

Antallet af dage, danske patienter i gennemsnit er indlagt på sygehus, er faldet med 23 procent på 10 år, og det placerer Danmark som nummer tre over europæiske lande med kortest liggetid. Det er generelt en positiv udvikling, mener flere aktører. Men det stiller større krav til kommunernes pleje og behandling.

Danske patienter tager hurtigere afsked med drop og dræn, kage og saftevand samt stilrent hospitalstøj end førhen. Antallet af sengedage pr. patient på danske sygehuse er nemlig faldet fra 7,1 dage i 2004 til 5,5 dage i 2014. Dermed ligger Danmark som nummer 3 blandt 27 europæiske lande målt på den korteste liggetid i gennemsnit. Samtidig har Danmark oplevet det tredjestørste fald i liggetid pr. patient med en nedgang på 23 procent over de 10 år. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra EU’s statistikbureau, Eurostat.

Antal liggedage pr. patient

At danske sygehuse er blandt de hurtigste i Europa til at udskrive patienter skal blandt andet tilskrives det såkaldte produktivitetskrav og stærk fokus på, hvordan man udnytter kapaciteten på sygehusene. Det mener Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). I mere end 10 år har danske sygehuse været pålagt at øge produktiviteten med to procent årligt. Ifølge professoren er det en central forklaring på, at Danmark er i top-tre over europæiske lande med største procentvise dyk i sengedage pr. patient siden 2004.  

»I Danmark har vi en ret stram styring af sygehusvæsenet. Vi styrer antallet af senge relativt hårdt og ikke så meget ud fra antallet af patienter, hvor antallet af senge i andre lande er mere drevet af efterspørgsel. Når danske sygehuse skal nå mere i forhold til det samme eller færre antal senge, har de ikke ret mange andre muligheder end at sende folk hurtigere hjem,« siger Jakob Kjellberg.

Krydses kongerigets grænser, er den dalende liggetid for patienter imidlertid ikke kun en dansk tendens, viser Eurostats undersøgelse. Hele 20 lande har forkortet det gennemsnitlige hospitalsophold, ét land har samme varighed, mens kun seks lande har forlænget gennemsnitstiden på langs fra 2004 til 2014.

»Trenden med fald i de fleste lande hænger sammen med, at vi hele tiden får nye muligheder for at behandle folk hurtigere. Det kan være bedre smertedæmpning, operationsteknikker og deslige, som gør det muligt at reducere liggetiden gradvist. De fleste steder er der også en forståelse af, at sengeleje ikke er helbredende, men snarere skadeligt. Den opfattelse har været meget udpræget i Danmark,« siger Jakob Kjellberg.

Sammenhæng er største udfordring

Det har længe været et nationalt mål at nedbringe liggetiden på danske sygehuse. Derfor glæder Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, sig også over udviklingen herhjemme.

»Det betyder jo, at man har taget de mere skånsomme behandlinger til sig på vores sygehuse. Det betyder også, at vi er blevet hurtigere til at udrede vores patienter. Det er alt sammen rigtig godt. Mig bekendt er der endnu ikke nogen, der er blevet helbredt af at ligge i en seng på et sygehus. Tværtimod,« siger hun.

Også professor Jakob Kjellberg finder det isoleret set positivt, at danske sygehuse udskriver patienter stadig hurtigere. Men den kortere liggetid forskyder opgaver mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner, som overtager sygeplejen af borgeren efter udskrivelse. For at det færre antal sengedage skal blive en succeshistorie, er samarbejdet mellem sektorerne nødt til at blive bedre, påpeger professoren.

»Man skal ikke ligge i en sygehusseng, medmindre man har et medicinsk behov for det. Men det er jo ikke det samme, som at man ikke har et plejebehov, når man bliver udskrevet. Det er klart, at presset på de andre sektorer bliver stort, når vi har så korte liggetider. At sikre sammenhængende overgange fra sygehuse tilbage til kommuner og almen praksis er nok en af de allerstørste udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet,« siger Jakob Kjellberg.

Udvikling i antal sengedage pr. patient

I paraplyorganisationen for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter, mærker man ofte den manglende koordination mellem sygehuse og kommuner, fortæller formand Camilla Hersom.  

»I det øjeblik ansvaret skifter fra regionalt regi til kommunalt regi, er der ikke tilstrækkelig sammenhæng. Vi oplever rigtig mange eksempler med genindlæggelser, fordi der ikke er et tilbud i det nære sundhedsvæsen, som gør, at man er klar til at tage sig af folk, når de bliver udskrevet. Der er simpelthen nødt til at være bedre sammenhæng, så den ene hånd ved, hvad den anden gør,« siger Camilla Hersom.

Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, fremhæver, at kommunerne har oprustet markant på sundhedsområdet i de senere år. Det gælder både målt på økonomi, personalets kompetencer og antallet og kvaliteten af tilbuddene. Men han er enig i, at der stadig er plads til forbedring, når det gælder koordination mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger af forløbet for udskrevne patienter. Derfor har KL længe efterspurgt en samlet plan for et mere sammenhængende sundhedsvæsen, og Thomas Adelskov ser frem til konklusionerne fra det udvalg under sundhedsministeriets ledelse, som i øjeblikket arbejder med netop det mål.

KL savner aftaler med sygehuse

Thomas Adelskov mener, at en væsentlig del af løsningen er at indgå flere og klarere aftaler sektorerne imellem. Han peger på, at en Momentum-rundspørge for nylig viste, at flere end 9 ud af 10 kommuner i dag varetager behandlingsopgaver, der tidligere blev løst på sygehuset. Men 43 procent har ikke indgået aftaler med sygehusene om overdragelsen af opgaverne.

»Det er helt afgørende, at der er sammenhæng mellem sygehusvæsenet og det nære sundhedsvæsen. Når patienterne bliver udskrevet hurtigere, sker der en glidning af opgaver i kommunernes retning. Hvis vi skal sikre patienter et godt og trygt forløb gennem en periode med sygdom, er der behov for fuldstændig klarhed over, hvem der gør hvad og hvornår,« siger Thomas Adelskov.

Han opfordrer også til, at kommuner og sygehuse har en løbende dialog om patienternes forløb, og at de sørger for at overholde de aftaler, de har indgået, som netop har til formål at sikre bedre patientforløb.

Ulla Astman fra Danske Regioner opfordrer også til, at kommuner og regioner indgår både flere og klarere aftaler.

 »Vi arbejder hele tiden på at få endnu flere samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner, og vi forventer, at der kommer flere. Men det betyder jo, at man bliver nødt til at sætte sig ned ved bordet og finde ud af at få det her organiseret, så patienterne oplever den sammenhæng, der er behov for. Hvis ikke man har gjort det, må man skynde sig at gøre det,« siger sundhedsudvalgsformanden, som dog nedtoner problemerne med sammenhængen mellem sygehuse og kommuner:

»Selvfølgelig er der stadig plads til forbedringer, men det går altså rigtig godt mange steder. Vi oplever, at samarbejdet hele tiden bliver bedre, og at kommunerne er blevet bedre til at løse opgaverne. Så der er sket gode fremskridt, men vi er ikke i mål. At sige andet ville også være uambitiøst,« siger Ulla Astman.

Udfordringen med manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet er dog ikke løst ved flere og klarere aftaler, mener Camilla Hersom fra Danske Patienter. 

»Man har forsøgt at aftale sig ud af det i de 30 år, man har diskuteret sammenhængsproblemer. Og vi bliver ved med at have sammenhængsproblemer. Vi tror, at det, der skal til, er fælles ansvar. Det får man, hvis man har fælles økonomi og fælles ledelse,« siger Camilla Hersom, som foreslår, at man i økonomiaftalerne med regioner og kommuner opretter fælles puljer for regioner og tilhørende kommuner.

KL-udvalgsformand Thomas Adelskov mener, det kan give rigtig god mening med nogle mere strukturerede og forpligtende samarbejder mellem kommuner og regioner. Men han går ikke ind for fælles økonomi.

»Der er gode grunde til, at vi har både kommuner og regioner og ikke blot er én aktør. Derfor mener jeg ikke, at vi skal have fælles budgetter. Der er derimod brug for langt klarere spilleregler, så pengene og kompetencerne følger opgaverne,« siger Thomas Adelskov.

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce