Indhold

05.12.16 22:31

Mange udsatte borgere giver udfordringer for boligområder

Over en tredjedel af alle kontakter i psykiatrien er fra beboere i almene boliger, selv om den almene sektor kun huser 17 procent af den samlede befolkning. Det viser ny analyse. Også når man ser på alkohol- og stofmisbrug er der stor overrepræsentation blandt borgere i alment byggeri. Det udfordrer naboer boligafdelinger, som ikke altid ved, hvordan de skal reagere.

Der bor knap en million danskere i almene boliger, og mange af dem har en nabo med en psykisk sygdom eller et misbrugsproblem. Det fremgår af en ny fælles analyse fra KL og BL – Danmarks Almene Boliger – der blandt andet afslører, at 36 procent af alle kontakter i hospitalspsykiatrien kommer fra borgere, der bor i almen bolig. Det skal ses i sammenhæng med, at kun 17 procent af befolkningen bor i almene boliger.

Også når man ser på personer i alkohol- eller misbrugsbehandling, er koncentrationen høj i den almene sektor. Således står borgere fra almene boliger for 44 procent af alle stofmisbrugsbehandlinger og 32 procent af de offentligt betalte alkoholmisbrugsbehandlinger.

Selv om borgere med psykisk sygdom den største del af tiden lever i fred og fordragelighed med deres naboer, så kan sygdommen føre problemer med sig, hvis der sker tilbagefald eller behandlingen svigter, og det skal man være opmærksom på, mener Bent Madsen, direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

»Det er en helt overordnet problemstilling, at vi har mange beboere, der er udfordret af sygdom og herunder også psykisk sygdom. Det er en kerneopgave for den almene boligsektor at løse den boligsociale opgave, at de mennesker, der har de udfordringer, har et godt sted at bo. De her tal viser, at det er en stor opgave, vi står med,« siger Bent Madsen.

Udsatte borgere kan skabe utryghed

Den nye analyse fra KL og BL viser også, at ni procent af beboerne i almene boliger har været i kontakt med hospitalspsykiatrien inden for de seneste fem år, mens det kun gælder for fire procent af den øvrige befolkning. Samtidig viste en undersøgelse fra BL og Psykiatrifonden i 2013, at 9 ud af 10 af de ansatte i danske boligorganisationer oplever udfordringer med beboere, der har alvorlig psykisk sygdom. Og flertallet af boligorganisationer oplever, at antallet af svære episoder er steget de seneste fem år.

»Vi oplever i boligområderne, at personer med psykiske vanskeligheder kan være rigtig gode naboer i en lang periode. Når de får et tilbagefald, er det først og fremmest trist for den enkelte beboer, men det kan også skabe utryghed blandt naboer og personale, hvis man ikke ved, hvordan man skal håndtere den udfordring lokalt,« siger Bent Madsen.

Hos Kraks Fonds Byforskning er seniorforsker Cecilie D. Weatherall i gang med et projekt, der undersøger samspillet mellem beboeres helbred og boligområder, og om til- og fraflyttere adskiller sig helbredsmæssigt.

»Hvis man har en større andel syge blandt beboerne, så kræver det ekstra ressourcer. Om det så er fra samfundet generelt eller boligforeningen specifikt kan være forskelligt, men det vil altid kræve ekstra ressourcer. Det er altid en byrde, hvis mange beboere er syge, og det giver et pres på et boligområde. Det er ikke en ønskværdig situation,« siger Cecilie D. Weatherall.

Hun siger, at forklaringen måske kan findes ud fra tidligere undersøgelser, som viser, at ressourcer og mentale sygdomme hænger sammen.

»Undersøgelser viser for eksempel, at de, der er ledige, har en lav indkomst og har været ramt af skilsmisser og andre kriser, har en højere sandsynlighed for at blive mentalt syge. Ressourcerne blandt beboere i særligt udsatte boligområder er netop anderledes end i andre boligområder,« siger Cecilie D. Weatherall.

Tæt samarbejde mellem kommuner og boligselskaber

Når man ser på de psykiske diagnoser, er personlighedsforstyrrelser, skizofreni og posttraumatisk stresssyndrom (hvilket blandt andet skyldes, at der er en betydeligt højere andel med flygtningebaggrund i de almene boligområder) mere udbredt blandt psykiatripatienter fra almene boligområder end i resten af samfundet. Eksempelvis har 11 procent af psykiatripatienterne fra almene boligområder skizofreni, mens det kun er 6 procent i resten af landet.

Hvis udsatte beboere i almene boligområder i perioder har brug for hjælp og ikke selv kan opsøge den, opleves det nogle gange svært for andre beboere og ansatte i de lokale boligafdelinger at vide, hvordan de skal reagere. Det er kommunerne, der i de fleste tilfælde i sidste ende skal tage hånd om det, hvis der opstår problemer. Det gør man allerede i dag, men er også klar til at udbygge indsatsen i et tæt samarbejde med boligorganisationerne. Men det forudsætter også, at beboerne i de almene områder passer på hinanden og reagerer på bekymringer. Det siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune.

»Der er ingen tvivl om, at det kan give en særlig udfordring, når der er mange udsatte borgere i et boligområde. Det stiller krav om, at alle reagerer på bekymringer og tager et fælles ansvar. Men kommunerne står også til rådighed og har de faglige kompetencer, der skal til for at hjælpe de udsatte borgere, så de selv og deres naboer har en god hverdag. Der er helt sikkert også potentiale for at udbygge samarbejdet med boligorganisationerne, og det er vi klar til,« siger Thomas Adelskov.

Både han og BL-direktør Bent Madsen nævner Kontaktpersonordningen fra København som et eksempel på et samarbejde mellem kommune og boligorganisationer, som man med fordel kan udbrede til andre kommuner. Samarbejdet består på den ene side af, at man i boligområderne udpeger nogle kontaktpersoner, som typisk er ejendomsfunktionærer eller medlemmer af afdelingsbestyrelsen, som kan kontakte kommunen direkte, hvis de ser, at en beboer eller en hel familie har brug for hjælp. På den anden side har man i kommunen ansat en række boligrådgivere med ansvar for hver deres geografiske område, som er klar til at skride ind, hvis der kommer bekymrede henvendelser fra kontaktpersonerne.

»Det kan være en borger, som pludselig ikke viser sig mere. Hvis han plejer at færdes i området, men naboerne ikke ser ham mere og samtidig kan se, at gardinerne er trukket for, så kan det være anledning til bekymring. Det kan også være, hvis der er problemer med støj og ballade og andre overtrædelser af husordenen, som kan gøre det nødvendigt, at vi hjælper til,« siger Hirse Tikjøb, der er afdelingsleder i bolig- og beskæftigelsesenheden i Borgercenter Voksne, Københavns Kommunes Socialforvaltning.

Her har man gode erfaringer med ordningen, og Hirse Tikjøb er ikke i tvivl om, hvad der er med til at gøre den brugbar for både boligorganisationer og kommunen selv.

»Den helt store fordel er, at der kun er én indgang. Det kan godt være, det ikke er boligrådgiveren, der skal løse alle problemer, men de har bolden, og så brobygger de videre til de instanser i kommunen, der skal inddrages. Det har boligrådgiverne et rigtig godt overblik over, og så sander det ikke til i bureaukrati,« siger Hirse Tikjøb.

Naboer skal rustes bedre

Bent Madsen, BL, er også glad for ordningen, som han håber BL og KL i samarbejde kan være med til at udbrede til andre kommuner.

»Det er enormt vigtigt for borgere med psykisk sygdom, at der bliver taget hånd om dem, når de har problemer, ligesom det er enormt vigtigt for trygheden blandt naboerne. Vi er også ret overbeviste om, at der er god økonomi i det for både kommuner og samfundet som sådan, hvis man lidt mere strømlinet kan tage tingene i opløbet og dermed sænke antallet af indlæggelsesdage. Man skal lære af de gode erfaringer og prøve at lave en fælles vejledning om, hvordan man på en god måde håndterer det for alle parter,« siger Bent Madsen.

Han peger dog på, at det er vigtigt, at kontaktpersonerne i boligområdet er ordentligt rustede til opgaven.

»Det kan være voldsomt nogle gange, og det er også derfor, at der skal være en uddannelsesindsats, så ejendomsfunktionærer og bestyrelsesmedlemmer i den lokale boligafdeling lærer, hvordan man håndterer de her episoder. Det helt afgørende er, at når sådan noget opstår, så er der en fuldstændig klar procedure for, hvad næste skridt er og en hurtig kontakt til myndighederne, så man sikrer, at personen bliver gelejdet rette professionelle sted hen hurtigt,« siger Bent Madsen.

Thomas Adelskov mener, at kontaktpersonordningen og lignende ordninger er gode redskaber, når problemerne opstår. Men derudover mener han også, at man skal arbejde på at øge rummeligheden blandt naboerne i de almene boligområder.

»Vi kan sammen med boligorganisationerne være med til at ruste naboerne, så de får flere redskaber til at rumme folk med misbrug og psykiske sygdomme. Det handler blandt andet om at øge vidensniveauet om adfærdsmønstrene, og hvor man kan henvende sig, hvis man er utryg. Det vil formentlig også kunne få antallet af klager til at dale,« siger Thomas Adelskov.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce