Indhold

05.12.16 22:33

Mange udsatte unge vælger 10. klasse

Udsatte unge vælger i langt højere grad 10. klasse sammenlignet med andre unge, viser ny Momentum-analyse. Forsker peger på, at 10. klasse gør en positiv forskel for de unge, der har brug for et løft, inden de kan starte på en ungdomsuddannelse. Og det kan give mening at målrette 10. klasse til de svageste elever.

Udsatte unge i 9. klasse vælger i langt højere grad 10. klasse end andre unge. Derimod vælger de ikke en gymnasial uddannelse efter 9. klasse nær så ofte som andre elever. Det viser en ny Momentum-analyse, som zoomer ind på de elever, som i 2014 forlod 9. klasse og samme år fortsatte i 10. klasse eller valgte en ungdomsuddannelse.

Af analysen fremgår, at hele 65 procent af de udsatte unge valgte 10. klasse mod 51 procent blandt alle 9. klasses elever. 46 procent af de udsatte unge foretrak at gå i den ordinære 10. klasse, mens 19 procent valgte 10. klasse på efterskole. De udsatte unge defineres i undersøgelsen som dem, der i løbet af de seneste fem år enten har fået en forebyggende foranstaltning eller har været anbragt uden for hjemmet. Af en årgang på 64.083 unge, der forlod 9. klasse i 2014, udgjorde de udsatte unge 3.693 svarende til seks procent.

Formanden for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Henning Rasmussen, siger om den høje andel af udsatte unge, der vælger 10. klasse, at det er en udvikling, som han har set hen over årene. Andelen af unge i den kommunale 10. klasse, der har forskellige problemstillinger, er stigende.

»Vi har at gøre med en elevgruppe, som bokser rundt med problemstillinger, som bliver heftigere og heftigere. Vores udfordring er at håndtere dette,« siger Henning Rasmussen, der til daglig er virksomhedsleder i Center for Uddannelse i Slagelse Kommune.

Som den vigtigste årsag til, at de udsatte unge vælger 10. klasse, peger Henning Rasmussen på, at de ikke er uddannelsesparate, når de forlader 9. klasse:

»De har brug for en fast og kærlig hånd, fagligt, socialt og personligt. Men de kan godt, hvis de får den fornødne pædagogiske hjælp. Og det lykkes i høj grad. Over 90 procent af eleverne i 10. klasse bliver uddannelsesparate i løbet af dette år og fortsætter til en ungdomsuddannelse.«

10. klasse er god til de svage

Professor Niels Egelund, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, siger, at den høje andel af udsatte unge i 10. klasse giver nogle særlige udfordringer, fordi man har at gøre med en elevgruppe, som fagligt ikke er på højde med de andre, og som ofte savner motivationen. Momentum-analysen viser også, at karaktergennemsnittet fra 9. klasse er betydeligt lavere for de elever, der vælger den ordinære 10. klasse end for alle elever under ét. Karaktergennemsnittet for eleverne i den ordinære 10. klasse var 4,6 i matematik og 5,1 i dansk mod henholdsvis 6,6 og 6,7 for alle elever.

»Så er det godt, at vi har 10. klasse for dem, som har brug for et løft, så de ikke bare hænger ud efter 9. klasse. Men det er ikke almindeligt i landene omkring os at have en 10. klasse. Det er et dansk fænomen,« konstaterer Niels Egelund.

Han er medforfatter til en netop offentliggjort rapport, ”10. klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse”, der viser, at specielt 10. klassecentrene rummer nogle særlige værdier. Undersøgelsen peger på, at 10. klassecentre har potentiale til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes.

»Fordelen ved 10. klassecentre er, at eleverne efter 9. klasse kommer væk fra den almindelige folkeskole til en særlig skoleenhed, hvor de møder nye lærere og nye kammerater. Det kan betyde en ny start for den elev, som har haft nederlag i skolen, og som ikke har lyst til at fortsætte på den gamle skole,« siger Niels Egelund og føjer til:

»Det optimale er at placere 10. klassecentre i tilknytning til ungdomsuddannelserne, hvor de unge i 10. klasse dagligt omgås kammerater, som er i gang med en uddannelse som tømrer, elektriker, frisør eller noget andet.«

Momentums analyse viser, at de udsattes valg af 10. klasse i særlig grad sker på bekostning af de gymnasiale uddannelser, som kun vælges af seks procent af de udsatte unge direkte efter 9. klasse mod 35 procent blandt alle elever. Det forklarer formand for Danske Skoleelever Jens Vase med, at de udsatte unge ofte ikke ved, hvad de skal, når de forlader 9. klasse. Og nogle synes, at systemet kan virke uoverskueligt.

»10. klasse er et godt tilbud, fordi det kan gøre de elever uddannelsesparate, som ikke føler sig klar, og som ikke er modne nok til at træffe et valg. Man bør ikke overse, at 10. klasse rummer mange forskellige elever. Men de udsatte unge er dem, som har mest behov,« siger Jens Vase, som selv forlod 9. klasse sidste år.

Han beskriver 10. klasses vigtigste opgave som at sikre, at de svage unge kan blive løftet fagligt, og at der sker en afklaring om, hvad de vil, så de ikke tabes på gulvet:

»10. klasse er et tilvalg for de unge. Derfor er det forbundet med et stort ansvar for 10. klasserne at løse den opgave,« siger Jens Vase.

Børnehaveklasse for ungdomsuddannelserne

De unges valg af uddannelse efter 9. klasse hænger også nøje sammen med forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, fremgår det af Momentums analyse. For unge med en mor, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, fortsætter hele 41 procent i en ordinær 10. klasse. For unge med en akademikermor gælder det kun for 10 procent. Samtidig er unge med en akademikermor i langt højere grad tilbøjelige til at søge gymnasiet.

Ifølge formanden for Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Henning Rasmussen, stilles der store krav til lærerne i den kommunale 10. klasse, fordi de skal være gearet til at tackle forskellige problemstillinger. Det kan være af både faglig, social og psykisk karakter. Eleverne skal motiveres, og lærerne skal medvirke til at styrke deres selvtillid og selvværd.

»10. klasse skal være en start, en slags ungdomsuddannelsernes børnehaveklasse. Men den bør ikke blive en specialafdeling for udelukkende de ikke-uddannelsesparate. Forsvinder alle de andre elever, vil det gå ud over 10. klasse, for det er dem, der er med til at trække læsset. Succes med 10. klasse afhænger af diversiteten, så der er en balance mellem de svage og de stærke elever,« siger Henning Rasmussen.

Professor Niels Egelund mener derimod, at det vil være en god idé at målrette 10. klasse mere mod de svage elever. Han siger, at man i princippet kan vælge slet ikke at have 10. klasser, fordi de koster samfundet mange penge at drive, og for nogle unge er et overflødigt år. På den anden side er der et behov for en mellemstation mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor de svage unge kan blive uddannelsesparate og blive afklaret om deres fremtid.

Niels Egelund gør regnestykket op på denne måde: Man skal koncentrere kræfterne om at gøre de unge uddannelsesparate fra 8. klasse. Og så skal 10. klasse være for dem, hvor det ikke lykkes, mens de mange uddannelsesparate blandt de cirka 35.000 unge, der hvert år går i 10. klasse, bør bruge deres egne og samfundets ressourcer bedre.

»Det giver god mening at målrette 10. klasse for de uafklarede, de ikke-uddannelsesparate og de socialt svage. De stærke elever skal ikke gå i 10. klasse. De skal videre og ikke vente et år. Og så skal vi presse på for at få de unge til allerede i 8. klasse at bestemme sig for, hvad de vil,« mener Niels Egelund.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce