Indhold

21.11.16 22:32

Misbrugere kommer ofte akut på hospitalet

Alkohol- og stofmisbrugere besøger skadestuen og bliver indlagt akut langt oftere end resten af befolkningen, viser ny Momentum-analyse. Det skyldes en blanding af et hårdt og kaotisk liv og dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet, mener ekspert. Der er brug for bedre sammenhæng og mere fleksibilitet på sygehusene, så de bedre kan håndtere og rumme de tidskrævende misbrugere.

Der er langt større risiko for, at alkohol- og stofmisbrugere bliver indlagt akut på hospitalerne, end der er for den generelle befolkning. En ny Momentum-analyse afslører, at 23 procent af alkoholmisbrugerne og 18 procent af stofmisbrugerne, som er i behandling for deres misbrug, havde mindst én akut indlæggelse i 2014, mens det kun gjaldt syv procent af hele befolkningen. Samme billede ses, når man ser på skadestuebesøg. 29 procent af både alkohol- og stofmisbrugere var på skadestuen mindst én gang, mens kun 13 procent af hele befolkningen var det. Analysen dækker ikke indlæggelser og besøg på de psykiatriske afdelinger.

Det er tegn på et sundhedsvæsen, der ikke fungerer, når misbrugere i så høj grad ender med behov for akut behandling. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

»Det koster en krig menneskeligt og økonomisk at få misbrugere tilbage på sporet, når deres sundhedsmæssige og sociale problemer er blevet så store, at de skal indlægges akut. Sundhedsproblemer bliver ikke løst forebyggende hos det primære sundhedsvæsen, fordi misbrugere lever et mere kaotisk liv. Derfor er den her forskel udtryk for ulighed i sundhed, fordi vi ikke sørger for, at det tilbud, socialt udsatte har brug for, når frem til dem,« siger Jann Sjursen.

Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen, og her er de nye tal også en kilde til bekymring. Det siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune.

»Det er alt for dyrt for samfundet, at denne gruppe af borgere har så markant flere akutte kontakter med sundhedssystemet. Vi skal både i misbrugsbehandlingen og sundhedssystemet blive bedre til at sikre, at misbrugere i højere grad kommer ind i planlagte behandlingsforløb for deres helbredsproblemer,« siger Thomas Adelskov.

Et er konsekvenserne af mange akutte og ikke-planlagte behandlinger. Noget andet er årsagerne til, at så mange misbrugere bliver indlagt akut. Hvis man spørger Pia Vivian Pedersen, forsker på Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt udsatte borgeres brug af sundhedsvæsenet, er et hårdt og kaotisk liv en af forklaringerne. Hendes undersøgelse viser, at gruppen især behandles for infektionssygdomme, forgiftninger og læsioner.

»Det kan være alkoholforgiftninger og overdoser, mens læsioner kan opstå i forbindelse med vold. Det er ting, der kræver akut behandling og kan derfor være med til at forklare forskellene. Det vil også for nogle i gruppen hænge sammen med det liv, de lever. Det kan i mange tilfælde være et rigtig hårdt liv, som er præget af stress og for nogles vedkommende ensomhed og hjemløshed,« siger Pia Vivian Pedersen.

Føler sig dårligt taget imod

Men for nogle i gruppen vil der også være tale om, at de har dårlige erfaringer med at tage kontakt til sundhedsvæsenet og derfor kun gør det, når de har akut brug for hjælp. Det viser blandt andet undersøgelser fra Rådet for Socialt Udsatte.

»Udsatte borgere føler sig dårligt behandlet i sundhedsvæsenet, fordi de ikke føler, at det kan rumme sådan nogle som dem. De føler sig ikke taget imod på en god måde, og derfor kommer de til at føle sig anderledes og udenfor. På den måde kan man føle sig dårligt behandlet – ikke i en medicinsk forstand, men i medmenneskelig forstand,« siger Pia Vivian Pedersen.

Hun peger på, at især alkohol- og stofmisbrugeres kaotiske livssituation og levevilkår kan være svære at forene med sundhedsvæsenets systematik, og det kan føre til problemer.

»De kan have svært ved at overholde planlagte tider, de kan have svært ved at sidde i et venteværelse på grund af abstinenser, og de opfører sig anderledes end den almene befolkning,« siger Pia Vivian Pedersen.

I KL efterspørger man også en større fleksibilitet over for målgruppen på hospitalerne. Thomas Adelskov peger på, at man i kommunerne ofte oplever, at der går lang tid fra, at en kommunal medarbejder, for eksempel en gadesygeplejerske, henvender sig til sygehuset, til at der er tid til at se på borgerne.

»Der er naturligvis et pres på sundhedssystemet, men her har vi at gøre med en målgruppe, som vi ikke kan presse ned i nogle kasser med ventelister og lignende. Der er brug for en mere håndholdt indsats,« siger Thomas Adelskov, der blandt andet foreslår, at sygeplejerskerne i de kommunale rusmiddelcentre ikke kun skal udlevere medicin, men også kunne se på borgernes samlede sundhedstilstand.

Hos Danske Regioner kan formand for Sundhedsudvalget og regionsrådsformand i Nordjylland Ulla Astman godt genkende, at det kan være svært for sygeplejersker og læger at håndtere misbrugerne, og at det derfor kan give dem dårlige oplevelser.

»Jeg skal ikke kunne afvise, at man blandt sundhedspersonalet viger lidt tilbage, fordi man er lidt angst og bekymret for, hvad der kan ske. Hvordan reagerer de, og kan man tillade sig at sige, at problemerne skyldes deres misbrug? Det er ikke sikkert, at alt sundhedspersonale er lige gearet til at tage fat om nældens rod,« siger Ulla Astman.

Forsker Pia Vivian Pedersen mener, at der er tegn på, at der er brug for et mere rummeligt sundhedsvæsen, hvor der er bedre plads til skæve eksistenser, men peger på, at en travl hverdag gør det svært.

»Det er ikke en kritik af de ansatte, for de har nogle betingelser, der betyder, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de her mennesker, der ofte er mere tidskrævende. Hvis man skal hjælpe dem ordentligt, kræver det, at man ikke bare fokuserer på den konkrete lidelse, men har et mere helhedsorienteret blik på personen, fordi der er alle mulige andre ting, der skal gøres noget ved,« siger Pia Vivian Pedersen.

Bedre sammenhæng kan hjælpe misbrugere

Momentums analyse viser, at stof- og alkoholmisbrugere i det hele taget har flere kontakter med det somatiske sundhedsvæsen end befolkningen generelt. Hver fjerde alkoholmisbruger og hver femte stofmisbruger havde mindst én indlæggelse i 2014, mens det kun gjaldt 10 procent i hele befolkningen. De generelle forskelle skyldes primært de store forskelle i akutte indlæggelser, for når man ser på andelen i planlagte indlæggelser, er der nærmest ingen forskel mellem misbrugere og andre.

Grundlæggende ser Ulla Astman, Danske Regioner, tallene som udtryk for den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, som også diskuteres, når det handler om ældre og andre patientgrupper. I dette tilfælde ligger udfordringen i, at regionerne har ansvaret for den somatiske og psykiatriske behandling, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunerne.

»Misbrugerne er et meget tydeligt billede på, at man kan falde mellem to stole i sundhedsvæsenet. Man kunne komme et langt skridt, hvis man får en meget tættere samtænkning af den somatiske sygehusbehandling og misbrugsbehandlingen. Måske er det her et af områderne, hvor man burde overveje, om kommuner og regioner selv skulle pulje deres midler og droppe kassetænkningen, for det er den, der rammer de her folk,« siger Ulla Astman.

Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, vil gerne meget diskutere, hvordan samarbejdet med regionerne kan forbedres i forhold til misbrugerne.

»Jeg er helt enig i, at der er behov for bedre koordination mellem sygehusbehandlingen og misbrugsbehandlingen. Jeg ved ikke, om vi ligefrem skal pulje midlerne, men vi vil meget gerne i dialog med Danske Regioner om, hvordan vi kan forbedre samarbejdet til gavn for misbrugerne.«

Jann Sjursen mener også, at de overordnede rammer i sundhedsvæsenet trænger til et eftersyn, så man kan sikre, at alle grupper får den behandling, de har brug for og ret til.

»Det handler om at få syet sundhedsvæsenet sammen på en måde, så man sikrer, at det kan rumme alle. Det er en ret for alle danskere, at der er lige adgang til sundhedsvæsenet, men vi skal sikre, at det bliver en realitet, for det er det ikke i dag,« siger Jann Sjursen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce