Indhold

07.11.16 22:32

Mange gengangere i misbrugsbehandling

To tredjedele af alkoholikere og tre fjerdedele af stofmisbrugere har været i behandling før, når de tropper op på et behandlingstilbud. Samtidig afslutter kun hver fjerde misbruger sit behandlingsforløb, fordi behandlingen er færdig, viser ny Momentum-analyse. Det vidner om en meget tung målgruppe, hvor det for de fleste vil være urealistisk at nøjes med én behandling, vurderer eksperter.

Det er særdeles vanskeligt at lægge alkoholen på hylden og stoppe med at tage stoffer. En ny Momentum-analyse viser, at 64 procent af alle danskere i alkoholbehandling har været i behandling mindst én gang før, og blandt stofmisbrugere er hele 73 procent gengangere. Analysen afslører også, at der kan være ganske kort tid mellem tilbagefaldene. Således har halvdelen af stofmisbrugerne og 45 procent af alkoholmisbrugerne været i behandling mindst to gange i perioden 2009-2013.

Anette Søgaard Nielsen, projektdirektør i Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet, mener, det er helt naturligt, at mennesker, der har alkoholproblemer, skal gennem adskillige behandlingstilbud, før det – forhåbentlig – lykkes at blive tørlagt.

»Man skal ikke tro, at man får et behandlingstilbud, hvor man med det samme og første gang lander på noget, man holder ved resten af sine dage. Jeg føler mig ikke overbevist om, at den menneskelige natur fungerer på den måde. Mange mennesker skal prøve nogle gange, før de finder den model, der passer dem på den længere bane,« siger Anette Søgaard Nielsen.

For borgere med et stofmisbrug gælder det samme, forklarer Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning. Han understreger, at der er stor forskel på den lille gruppe af ældre borgere, der tager heroin og den langt større gruppe af unge, der ryger hash og tager stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy. Men fælles for grupperne er, at de skal gennem en markant livsstilsændring, hvor det er helt naturligt, at mange har brug for flere behandlingsforløb.

»Det, at man kan komme igen og få behandling nummer to, tre og fire, kan være med til at forankre processen, så man får styr på sit liv og misbrug. Ellers ville det svare til, at man sagde til en ryger, at du får kun én chance for et rygestop, og så må du klare dig selv. Det ville være tosset,« siger Mads Uffe Pedersen.

Karin Raahauge, centerleder for Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter, tager heller ikke tallene som et udtryk for, at de kommunale behandlingstilbud er for dårlige.

»Vi ville være mirakelmagere, hvis vi kunne sørge for at denne gruppe kunne nøjes med ét forsøg på at stoppe. I stedet ser vi det som noget positivt, at folk skynder sig tilbage ved tilbagefald, og er det muligt, siger vi ”farvel” på en måde, så de ved, at de er velkomne til at komme igen,« siger Karin Raahauge.

Lige så svært for rygere og overvægtige

Netop sammenligningen med rygere kommer fra flere sider, når man skal forklare, hvorfor så mange misbrugere falder i og får brug for behandling igen og igen. Ifølge en ny undersøgelse fra University of Toronto bruger rygere i gennemsnit mindst seks forsøg på at stoppe med at ryge og ligesom for misbrugere skyldes det, at det ud over den rent fysiske afhængighed ligeså meget handler om livsstilsændringer.

»Man skal ændre sin livsstil, ligesom man skal, når man er overvægtig eller ryger. Det kører frem og tilbage hele tiden, og det er ekstremt vanskeligt at ændre på. Når mange af borgerne, der har udviklet et misbrug, tillige er psykisk og fysisk udfordrede, så er det endnu mere vanskeligt at ændre. Derfor er det ikke overraskende, at så mange ender i behandling flere gange,« siger professor Mads Uffe Pedersen.

For borgere med alkoholproblemer er en stor del af udfordringen ifølge alkoholforsker Anette Søgaard Nielsen også den centrale placering, alkohol har, når danskere er sammen. Det kan det enkelte menneske ikke selv ændre på.

»Der er rigtig mange sammenhænge, hvor man ikke er en del af det sociale fællesskab, hvis man ikke drikker alkohol. Vi skal blive meget mere opmærksomme på, at vi som samfund kan være med til at forebygge tilbagefald. I dag er det lige før, at det er mere stigmatiserende at sige, at man ikke drikker alkohol, end det er at sige, at man ikke spiser hvidt brød eller er vegetar. Det gør det svært at holde fast i nye, alkoholfrie vaner,« siger Anette Søgaard Nielsen.

Karin Raahauge fra Frederiksberg Kommune anerkender også sammenligningen med rygning og overvægt og peger på undersøgelser fra blandt andet Frederiksberg, København og Aarhus. De viser, at mange stofmisbrugere sideløbende kæmper med psykiske problemer.

»Mange er selvmedicinerende, og når de stopper med at bruge stoffer og tænker, at de kan klare sig selv, så popper et ubehandlet psykisk problem op, og så får de tilbagefald. Det er en hyppig grund til, at folk kommer igen,« siger Karin Raahauge.

Få gennemfører forløb

Af Momentum-analysen fremgår det også, at kun 22 procent af stofmisbrugsbehandlingerne afsluttes, fordi borgeren er færdigbehandlet, mens tallet er 26 procent for alkoholbehandlinger. 32 procent af alkoholbehandlingerne og 23 procent af stofmisbrugsbehandlingerne afsluttes, fordi borgeren udebliver, mens en del også afsluttes efter borgerens eget ønske, inden vedkommende er færdigbehandlet.

Det bør være en ambition på alle behandlingsstederne at sikre, at så mange som muligt gennemfører behandlingsforløbene. Det mener Anette Søgaard Nielsen.

»Det tal skal helst være så højt som muligt, for vi ved, at der er bedre prognoser for dem, der bliver tiden ud, selv om det ikke går ringe for alle, der dropper tidligt ud af behandlingen,« siger Anette Søgaard Nielsen, der dog tror, at en del af forklaringen er nogle til tider langvarige behandlingsforløb:

»Jo længere tid man planlægger, en behandling skal vare, jo større er sandsynligheden for, at man stopper i utide. Men Sundhedsstyrelsen har ikke kunnet finde dokumentation for, at der er øget chance for succes med en lang behandling, og derfor er anbefalingen nu også, at man allerede efter tre måneder evaluerer, om behandlingen skal fortsætte,« siger Anette Søgaard Nielsen.

Men der er også behov for at sætte ind med en aktiv indsats for at nedbringe antallet af udeblivelser fra behandlingstilbud. Det mener Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune, som i det hele taget opfordrer kommunerne til at tænke nyt og anderledes, når det gælder misbrugsbehandling.

»På ældreområdet er det muligt at få en besøgsven, hvis man er ensom, og hvis man er ung og har svært ved at komme ud af fjerene, kan man blive hentet og fulgt i skole. Det vil være oplagt at se på, om man kan lave lignende initiativer til dem, der ikke møder op i rusmiddelbehandlingen. Jeg vil opfordre kommunerne til at gå i dialog med civilsamfundet for at finde løsninger, for jeg tror på, at frivillige både kan og vil bidrage på det her område, ligesom de gør på andre,« siger Thomas Adelskov.

Han peger også på opsøgende gadesygeplejersker og socialsygeplejersker på sygehusene som noget, der kan hjælpe især de mest udsatte grupper af stof- og alkoholmisbrugere. Og kommunerne kan også inddrage væresteder og støttekontaktpersoner endnu mere i indsatsen end i dag.

Forslaget får opbakning fra professor Mads Uffe Pedersen.

»Det er en rigtig god idé. Blandt de lidt ældre og nedslidte borgere, der har udviklet et misbrug, er det en rigtig god idé, at der kommer pædagoger og misbrugskonsulenter ud og får dem med. Nogle af dem er ekstremt psykisk og fysisk skrøbelige og kommer ikke af sted eller glemmer det. Når man taler om de unge, vil en telefonsamtale ofte være nok, for der er de til at nå,« siger Mads Uffe Pedersen.

Skolelærer Hansen skal også med

Frederiksberg Kommune benytter sig allerede af at kontakte den behandlingssøgende, hvis de udebliver. Det er en kompleks opgave, hvis man har som ambition at sænke antallet af behandlinger i det hele taget.

»Hvis man taler med folk, der har flere problemer på samme tid, så skal andre relevante aktører spille sammen med os samtidig. Det handler både om de sociale indsatser, men også i forhold til beskæftigelse. Der er mange, der har tilbagefald, fordi de ikke har noget at stå op til. De kan godt have en kæreste og noget familie, men det er væsentligt at have den struktur i livet, som en eller anden form for beskæftigelse giver, og det er svært at etablere,« siger Karin Raahauge.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at Sundhedsstyrelsen anslår, at der er cirka 140.000 danskere med alkoholafhængighed, mens der i perioden 2009-2013 kun har været 25.500 i offentligt betalt alkoholbehandling. Dertil kommer behandlinger, som er betalt af arbejdsgivere eller private sundhedsforsikringer. Men der er efter al sandsynlighed mange, som aldrig kommer i behandling, ikke mindst på grund af en fejlagtig opfattelse i befolkningen af, hvem der er målgruppen for behandlingstilbud.

»Det, der er problemet med alkoholbehandling i dag, er, at for den brede befolkning er den synonym med noget, man giver til socialt udsatte og manden på bænken. Der går for lang tid, før skolelærer Hansen tænker, at et alkoholbehandlingstilbud også er noget, han kan benytte sig af og ikke opfatter det som mere stigmatiserende end et rygestopkursus,« siger Anette Søgaard Nielsen fra Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce