Indhold

07.11.16 22:34

Smal elevgruppe vælger erhvervsskoler

Det er mest drenge og børn af mødre med ingen eller en erhvervsfaglig uddannelse, der vælger erhvervsskolerne efter 9. klasse, viser en ny Momentum-analyse. Flere aktører peger på, at vi skal blive bedre til at åbne andre unges øjne for mulighederne på erhvervsuddannelserne.

Når eleverne i 9. klasse skal vælge, hvad de vil efter sommerferien, er det primært drenge med ufaglærte eller faglærte mødre, der vælger at begynde på en erhvervsuddannelse. Det viser en ny Momentum-analyse, der har set på, hvordan eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2014, fortsatte deres vej i uddannelsessystemet.

12 procent af de elever, hvis mor har grundskolen som eneste uddannelse, vælger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, mens det er ni procent af elever, hvis mødre selv har en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning vælger kun mellem én og fem procent af børn af mødre med videregående uddannelser en erhvervsuddannelse. Det viser Momentum-analysen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, er ikke overrasket over, at der er en skævhed i, hvem der vælger en erhvervsuddannelse.

»Det har altid været sådan, at akademikernes børn er gået den akademiske vej, og håndværkernes børn er blevet håndværkere. I og med at vi får flere og flere højtuddannede forældre, så smitter det også af på børnene,« siger Mette With Hagensen.

Momentum-analysen viser også, at andelen af 9. klasseelever, der vælger en erhvervsuddannelse, falder og falder. I 2004 valgte 10,5 procent af eleverne i 9. klasse en erhvervsuddannelse, mens det i 2014 var faldet til 7,1 procent af årgangen. Til sammenligning er andelen, der går fra 9. klasse til gymnasiet i samme periode steget fra 26,7 til 35,2 procent. Som nævnt er der også slagside i kønsfordelingen på erhvervsskolerne. 11 procent af drengene i 9. klasse vælger en erhvervsuddannelse, mens kun fire procent af pigerne gør det samme. Til gengæld vælger 38 procent af pigerne en gymnasial uddannelse mod 32 procent af drengene.

Randi Boelskifte Skovhus, der er lektor på VIA University College og forsker i Ungdommens Uddannelsesvejledning i grundskolen, kan også genkende undersøgelsens resultater.

»Vi ved, at de uddannelsesvalg, unge træffer, knytter sig rigtig meget til forældrebaggrund. Der ligger en effekt af den socioøkonomiske familiebaggrund, som man også kan se i tallene. Samtidig er der et stort fokus på, at de unge skal vælge en ungdomsuddannelse, så en stor del vil af være optaget af netop at træffe et valg. De gør, som der forventes og er ikke så optagede af at undersøge de uddannelser, der ligger uden for det, de overvejer,« siger Randi Boelskifte Skovhus.

I sin forskning har hun talt med unge, der betragter det som irrelevant at besøge en erhvervsuddannelse, hvis de regner med, at de vil på gymnasiet. Men hun peger på, at der kan være potentiale i at skifte perspektiv fra, at vejledningen primært skal bidrage til uddannelsesvalg, til at den også skal bidrage bredt til læring om uddannelse, job og den unge selv. Det kan skabe et godt fundament for, at den unge får udvidet sit syn på, hvad der er gode muligheder for ham eller hende, og det kan skabe et godt grundlag for valg af uddannelse.

»Det er vigtigt, at de unge oplever det meningsfyldt at deltage i vejledningsaktiviteter, der bidrager til viden og refleksion over uddannelse, job og sig selv. Det kan have den sidegevinst, at det måske kan få nogle til at overveje deres valg en ekstra gang,« siger Randi Boelskifte Skovhus.

Forældrene er den vigtigste vejleder

Anna Mee Allerslev, borgmester i Københavns Kommune og formand for Børne- og Kulturudvalget i KL, er enig i, at man i udskolingen skal skifte fokus fra valg til læring. Det har man blandt andet arbejdet med under overskriften Karrierelæring i projektet Udsyn i Udskolingen, der er et samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening og 17 folkeskoler. De har med fokus på et bedre samarbejde mellem folkeskolen, UU-vejlederne, erhvervsskoler og erhvervsliv arbejdet med blandt andet virksomhedsbesøg og praktiske øvelser, som giver eleverne mulighed for at se sig selv i andre situationer end i klasselokalet. Ud af projektet er også kommet tre film, der giver gode råd til både forældre, lærere og forvaltninger om, hvordan børnene får et bredere syn på erhvervsuddannelser.

»Det handler om at vise, at erhvervsuddannelserne også kan være en karrierevej for piger og drenge, der kommer fra et hjem, hvor bøger fylder meget. Vi skal blive bedre til at udfordre både de unges og forældrenes syn på, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvad den kan føre til,« siger Anna Mee Allerslev.

Hvordan man gør det bliver et af temaerne på KL’s Uddannelsestræf sidst i november, hvor de centrale aktører på området mødes.

Hvis den nationale målsætning om at øge antallet af elever på erhvervsskolerne skal lykkes, skal cirka 8.000 fra den store gruppe elever, der i dag vælger gymnasiet, vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden. For at det kan lykkes, skal man af med den rangordning af uddannelserne, der er i dag, mener Randi Boelskifte Skovhus.

»Vi har et uddannelseshierarki, og det ved de unge også godt. Mange unge har en opfattelse af, at det fede er at gå på de gymnasiale uddannelser, for der leves det fede ungdomsliv, og det er mere prestigefyldt i mange af de unges øjne,« siger hun.

Det skinner også igennem hos forældrene, også fordi de simpelthen mangler viden om virkeligheden på erhvervsskolerne.

»Det eneste, både unge og forældre ved om erhvervsuddannelserne, er det, de hører fra medierne. Det har i lange tider været, at der er et enormt stort frafald, at der ikke er ret mange unge på skolerne, og at det er umuligt at få en praktikplads. Det er den offentlige historie om erhvervsskolerne, men det billede bliver fuldstændig vendt om, når man kommer ind på erhvervsskolerne og oplever kvaliteten af undervisningen,« siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.

Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, mener også, at man skal udfordre den herskende holdning om, at man har klaret sig bedre end sine forældre, hvis man som barn af en fag- eller ufaglært kommer på gymnasiet.

»Vi skal af med diskussionen om social opstigning, som man visse steder stadig hænger meget fast i. Vi repræsenterer uddannelser, som kræver ganske meget af eleven. Det faglige niveau, når man er færdig på en række af vores uddannelser, er langt over det gymnasiale niveau. Det er en anden måde, man lærer på, og man har også lidt længere tid, men man er på et højere niveau, når man er færdig,« siger Lars Kunov.

En anden vigtig spiller i projektet med at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser frem for gymnasiale uddannelser er forældrene, fordi de er den primære vejleder for deres børn. Det påpeger Randi Boelskifte Skovhus. Derfor opfordrer hun til, at man på folkeskolerne og i Ungdommens Uddannelsesvejledning bliver bedre til at hjælpe forældrene med at tale med deres børn om uddannelse.

»Man kunne godt klæde forældrene bedre på til, hvilke spørgsmål de kan stille deres børn, når de har været ude at besøge uddannelser eller virksomheder. Tit vil forældrene spørge, om det var noget for dem, men det får de unge til at gå direkte over i en vurdering. Man kunne i stedet spørge om, hvad der overraskede dem, og hvad den unge lærte om sig selv. Det åbner for refleksion frem for at bringe dem over i en vurdering med det samme,« siger Randi Boelskifte Skovhus.

Også Mette With Hagensen fra forældreorganisationen Skole og Forældre mener, det er vigtigt, at forældrene får mere viden om erhvervsuddannelserne.

»Hos mange af forældrene stammer deres viden fra dengang, de selv skulle vælge for 20-30 år siden. Verden er en helt anden i dag på uddannelsesudbuddet og det arbejdsmarked, som de unge skal ud i. Der er ikke nogen forældre, der af ond vilje rådgiver børnene forkert, men vi rådgiver primært med hjertet og ikke med fornuften, og det betyder, at vi indimellem får presset vores børn i en uddannelsesretning, som de i virkeligheden ikke selv har lyst til,« siger Mette With Hagensen.

Lars Kunov peger på den åbne skole som en mulighed for tidligere end i 8. og 9. klasse at lære eleverne om de mange muligheder, der findes på erhvervsuddannelserne.

»Hvis vi i folkeskolen får erhvervsskolerne ind, som kan være med til at lave god undervisning i projekter, der kan præsenteres for forældrene, så kan forældrene også finde ud af, at der er rigtig mange spændende erhvervsuddannelser. Det viser sig måske, at deres børn har et kæmpestort talent, men i dag får forældrene sjældent lejlighed til at se, hvordan deres børn fungerer i de her fag, og så vælger man det trygge og velkendte,« siger Lars Kunov.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce