Indhold

11.10.16 06:00

Milevid forskel på timetal på professionshøjskoler

Ny Momentum-analyse viser stor forskel på, hvor mange undervisningstimer de studerende får på landets professionshøjskoler. Det er bekymrende, og skolerne med færrest timer skylder en forklaring, mener forskningsleder Jørgen Søndergaard.

Der er stor forskel på, hvor mange timer de studerende på landets syv professionshøjskoler får på et semester. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets timetalssystem, hvor den enkelte professionshøjskole indberetter det planlagte antal undervisnings- og vejledningstimer. Analysen omfatter uddannelserne til lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog og tager udgangspunkt i det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. semester.

Den største forskel er 65 timer og findes på pædagoguddannelsen, hvor de studerende på professionshøjskolen UC Syddanmark får 189,5 timer med en underviser pr. semester. Det er hele 52 procent mere end deres kolleger på professionshøjskolen University College Nordjylland, der kun får 124,5 undervisningstimer i gennemsnit pr. semester.

På lærer- og sygeplejerskeuddannelsen er der også stor forskel på antallet af undervisningstimer. De lærerstuderende får 64 timer mere pr. semester på den professionshøjskole, hvor der er flest timer (UC Syddanmark) og den skole, hvor der er færrest timer (University College Nordjylland). På sygeplejerskeuddannelsen er forskellen 63,5 timer mellem skolen med flest og færrest timer, mens den mindste forskel ses på socialrådgiveruddannelsen, hvor der kun er 11 timers forskel.

Jørgen Søndergaard er forskningsleder på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og tidligere formand for Kvalitetsudvalget, der blev nedsat for at styrke de videregående uddannelser. Han er overrasket over, at der er så stor forskel på antallet af undervisningstimer på et semester.

»Jeg synes, at forskellene mellem skolerne er store, og jeg synes også, at antallet af undervisningstimer ser meget lavt ud på de skoler, der har færrest timer,« siger Jørgen Søndergaard.

Færre timer giver mindre arbejde for studerende

Jørgen Søndergaard mener ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem antallet af undervisningstimer og kvaliteten af hele uddannelsen, fordi projektforløb og andre undervisningsformer kan give en uddannelse, der kvalitetsmæssigt er i orden. Men antallet af undervisningstimer har betydning for, hvor meget energi de studerende samlet lægger i deres uddannelse. Det viste Kvalitetsudvalgets arbejde blandt andet.

»Der viste sig en tendens mod, at et lavt antal undervisningstimer også betød, at de studerende brugte mindre tid på at læse og lave projektarbejde end på skoler med flere undervisningstimer. Der er selvfølgelig undtagelser på enkelte skoler, men samlet så billedet sådan ud,« forklarer Jørgen Søndergaard.

I KL giver de store forskelle skolerne imellem også anledning til bekymring. En stor del af de studerende på både lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne får job i kommunerne, og derfor er det vigtigt, at man kan være sikker på høj kvalitet fra alle skolerne. Det mener Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

»Det er vigtigt, at der ikke er tvivl om, at de studerende er en lige så god arbejdskraft, uanset om de bliver uddannet på Sjælland eller i Nordjylland. Og man kan godt blive bekymret for kvaliteten, når der er så stor forskel på, hvor meget tid de studerende har sammen med en underviser,« siger Anna Mee Allerslev, der generelt heller ikke er imponeret over antallet af undervisningstimer på professionshøjskolerne.

Harald Mikkelsen, rektor på VIA University College og formand for Danske Professionshøjskoler, mener dog ikke, det er noget problem, at der er forskel på, hvor mange undervisningstimer de studerende får.

»Jeg opfatter det overhovedet ikke som problematisk. Man kan spørge sig selv, om man burde have det samme timetal på alle skoler, men svaret er et klart nej, fordi de forskelle, vi ser, er et udtryk for, at vi tilpasser vores udbud til de forskellige situationer, de skal passe til. Det er forskellige typer studerende og behov, der er på de enkelte skoler,« siger Harald Mikkelsen.

Han påpeger, at skoler, der vælger at have forelæsninger med mange studerende pr. underviser, vil have lettere ved at få mange undervisningstimer pr. semester, men at det ikke nødvendigvis giver bedre undervisning.

»Man kan spørge sig selv, om det giver mest læring, at man sidder mange timer i løbet af semestret på store hold til forelæsninger og modtager noget, der minder om envejskommunikation. Måske giver det mere læring at sidde på små hold i færre timer, hvor der er meget feedback på stedet,« siger Harald Mikkelsen.

Studerende er bekymrede

På sygeplejeuddannelsen får de studerende i gennemsnit 133 timer pr. semester på VIA University College, mens de får 196,5 timer på UC Syddanmark. UC Syddanmark har flest timer på alle fire uddannelser, men selv hvis man sorterer dem fra, er der en forskel på 24,5 timer på VIA University College og Sjælland University College, der har næstflest timer på sygeplejeuddannelsen.

Helle Storm er formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, og hun er bekymret over de store forskelle mellem professionshøjskolerne.

»Jeg tror, det er en konsekvens af, at der er rigtig mange besparelser på uddannelsesområdet, og derfor har nogle uddannelsessteder måttet skære i deres undervisning, fordi de ikke kan skære mere på administration. Men jeg synes, det er meget bekymrende, at det er selve kerneydelsen, man skærer på nogle steder,« siger Helle Storm.

Hun understreger dog, at uddannelsernes kvalitet også skal måles på andet end antallet af undervisningstimer og mener, at der er forskel i udbyttet for de studerende af undervisning på store og små hold. Harald Mikkelsen, Danske Professionshøjskoler, påpeger også, at det vigtigste er den viden, de studerende har, når uddannelsen er omme.

»Hvis du kan påvise, at der systematisk kommer dårligere sygeplejersker ud af det uddannelsesudbud, der giver det laveste timetal, så kan vi begynde at snakke om, at det er et problem med forskelle. Men jeg har bare ikke set, at der er den sammenhæng,« siger Harald Mikkelsen.

Han vil dog ikke gå så langt som at sige, at antallet af undervisningstimer betyder så lidt, at de skoler med flest timer med fordel kunne bruge pengene på noget andet.

»Nej, for jeg har stor tillid til, at man gør det bedst muligt under de rammebetingelser og den økonomi, der er de enkelte steder. Jeg går ud fra, at de professionshøjskoler, der ligger i den høje ende med undervisningstimer, har vurderet, at det er det mest hensigtsmæssige for deres bestand af studerende. Jeg tror på, at den vurdering har fundet sted,« siger Harald Mikkelsen.

Ensretning er ikke vejen frem

Selv om Jørgen Søndergaard, forskningsleder på SFI, mener, at forskellene mellem professionshøjskolerne er for store, synes han ikke, at man skal tvinge dem til at have det samme antal undervisningstimer.

»Det vil være forkert at ensrette timetallet, men man skal udfordre de institutioner, der udbyder videregående uddannelser med meget få undervisningstimer. De bør kunne stå på mål for, at de samlet set har tilrettelagt uddannelsen, så de studerende har mindst lige så meget arbejde og mindst lige så meget at lave som på de uddannelser, hvor man har mange timer,« siger Jørgen Søndergaard.

Heller ikke Harald Mikkelsen synes, at en ensretning vil være den rigtige vej at gå. Det vigtige for ham er hvor mange timer de studerende i alt bruger på deres uddannelse. Det skal man holde fokus på.

»Vi skal ikke ensrette timetallet, for det vil være kontraproduktivt i forhold til at få de bedste studerende, men der er behov for at være opmærksom på, at de studerende arbejder på fuld tid med deres studie. Jeg siger ikke, at det ikke er tilfældet i dag, men historisk har der været en vis udfordring på det felt, og man skal være opmærksom på det,« siger Harald Mikkelsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Kort tid efter denne artikel blev offentliggjort i Momentum 11. oktober 2016, blev vi opmærksom på, at der var en fejl i den database fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, som tallene var trukket fra. Fejlen skyldtes, at ministeriet ikke havde korrigeret databasen for de justeringer, som skolerne selv havde fået mulighed for at gøre gældende. Ministeriets database er derfor efterfølgende blevet opdateret med de nye tal, og vi fandt det mest rigtigt også at korrigere vores artikel, så det er de korrigerede tal, som nu også fremgår ovenfor. Justeringerne gælder kun nogle uddannelser og ændrer ikke ved det samlede billede af store forskelle mellem skolerne.

Annonce

Annonce

Annonce