Indhold

03.03.14 21:31

Under hvert femte barn bliver ammet længe nok

Nye tal fra Børnedatabasen viser, at kun 17 procent af de danske børn født i 2012 blev ammet fuldt i de seks måneder, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er især smerter og problemer med at få amningen til at fungere, der får mødrene til at stoppe, vurderer forskere. Mere vedvarende hjælp og rådgivning vil derfor kunne hjælpe, og flere kommuner er begyndt at tilbyde mere specialiseret hjælp til mødrene.

Modermælk er den sundeste ernæring for nyfødte børn, og derfor bør børn ammes fuldt, til de er seks måneder. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens anbefaling til danske mødre, men alligevel er det kun de færreste børn, der holder sig til modermælk så længe. Det viser Momentums kortlægning af nye tal fra Børnedatabasen, hvor kun 17 procent af børnene født i 2012 blev ammet fuldt efter seks måneder. Fuld amning betyder, at barnet ernæres stort set udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet.

Børnedatabasen er resultatet af et årelangt arbejde fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og KL med at få registreret flest mulige oplysninger om de danske børns helbredstilstand. I forhold til amning indgår der data om 22.622 børn født i 2012, hvilket svarer til 39 procent af det samlede antal børn i årgangen.

Kim F. Michaelsen, professor ved Københavns Universitet og rådgiver for Sundhedsstyrelsen i forhold til børns ernæring, så gerne, at flere ammer i længere tid, da det har en række gavnlige effekter at amme.

»Der findes overbevisende studier, som viser, at amning giver en lidt bedre kognitiv funktion, mindsker risikoen for infektionssygdomme som diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner og immunrelaterede sygdomme som type 2 diabetes samt nogle allergiske sygdomme. Desuden er der en lille reduktion i risikoen for brystkræft for kvinder, der har ammet i længere tid,« siger Kim F. Michaelsen.

Han understreger, at der ikke er noget farligt i at give modermælkserstatning i stedet for at amme. Og han mener heller ikke, man skal hænge sig for meget i, om man opnår præcis de seks måneders fuld amning. Det vigtigste er, at flere begynder at amme, og at flere fortsætter med at amme delvist ud over de seks måneder.

Susanne Hede, sundhedskonsulent i Aarhus Kommune og formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, mener, at amme-anbefalingerne er strakt dertil, hvor det næsten ikke holder fysiologisk for mange børn. En del kvinder oplever nemlig, at det ikke er nok med kun brystmælk, når barnet nærmer sig de fem-seks måneder.

»Barnet begynder at vågne om natten og virker mæt i kortere tid. Det kan en øget mælkeproduktion afhjælpe, men der kommer et punkt, hvor det ikke er nok for barnet. Så oftest sker stoppet af fuld amning før seks måneder, fordi forældrene oplever, at amningen ikke er nok, og så giver de noget grød eller mos ved siden af. Dermed er der ikke længere tale om fuld amning,« siger Susanne Hede.

Amning gør ondt

De fleste danske kvinder vil gerne amme. Omkring 97-98 procent begynder at amme efter fødslen, og det har de gjort igennem de seneste 30 år. Nogle stopper dog igen forholdsvis hurtigt, forklarer Hanne Kronborg, lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

»Selv om man er godt forberedt, kan det komme som lidt af en overraskelse, hvor meget intensitet og tid det kræver at passe og ikke mindst at amme et lille spædbarn. Samtidig kan der opstå smerter som revnede brystvorter, som man ikke havde forventet. I denne begynderfase kan der derfor nemt brede sig noget usikkerhed, og kommer der tidlige ammeproblemer oven i, kan det afføde, at man opgiver amningen,« siger Hanne Kronborg.

Ifølge tallene i Børnedatabasen bliver 30 procent af børnene kun ammet i højst to uger, hvilket er højere, end tidligere undersøgelser har indikeret. Og hvis den tendens holder stik, er der grund til at slå alarm, mener Hanne Kronborg. Hun tager dog forbehold for, at børnedatabasen kun dækker 39 procent af 2012-årgangen, og det kan give et skævt billede.

Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, nikker genkendende til, at smerterne ved at amme kommer bag på en del kvinder.

»For de fleste holder det ret hurtigt op med at gøre ondt, men når brystet skal bruges til at producere og levere mælk, så gør det ondt i starten. Jeg ved ikke, om smertetærsklen var højere i gamle dage, hvor man mere bed det i sig, fordi man skulle. Men i dag, hvor vi har rigtig mange måder, vi kan afhjælpe ting på, er der lidt kommet en forventning om, at det ikke skal være så slemt,« siger Susanne Hede.

Hun oplever, at de fleste kvinder er klar over, det er godt at amme, og derfor kun vælger det fra, hvis de føler omkostningerne ved at amme bliver for store eller har en oplevelse af, at barnet ikke bliver mæt:

»Det er jo absolut det vigtigste, at barnet bliver mæt og ikke hvordan. Der er kun få tilfælde, hvor man kan sige, at fravalget skyldes forfængelighed, eller de fravælger amning fra starten. De fleste giver det et forsøg.«

Vejledning kan få flere til at amme

Lektor Hanne Kronborg peger på, at mødre generelt ammer længere, jo ældre og højere uddannet de er. Samtidig har morens viden om amning, intention om at ville og tiltro til at kunne amme betydning for, om det lykkes. Hun mener derfor, at mere hjælp og rådgivning er vejen frem, hvis vi skal have flere til at amme længere.

»Vi ved, at hud-til-hud kontakt, hensigtsmæssig sutteteknik og gode ammestillinger er noget, kvinden skal hjælpes med og støttes i. Det er derfor afgørende, at jordemoder, sygehuspersonale og sundhedsplejersker arbejder sammen om at yde en sammenhængende indsats, så familien ikke efterlades i et tomrum omkring fødselstidspunktet og den første tid derefter,« siger Hanne Kronborg.

Kim F. Michaelsen, professor i børneernæring, er heller ikke i tvivl om, at flere kan hjælpes til at amme længere ved bedre rådgivning. Han henviser til en undersøgelse fra Hvidovre Hospital, hvor intensiveret rådgivning til overvægtige kvinder forlængede ammeperioden et par måneder. Kim F. Michaelsen understreger dog, at rådgivning skal ske på en balanceret måde.

»Vi har tidligere oplevet amme-fundamentalister, som sagde, man skulle gøre hvad som helst for at undgå modermælkserstatning. Men børnene skal jo ikke sulte, og vi har desværre af og til set børn, der bliver indlagt på 10. dagen og er dehydreret, fordi moderen troede, amningen fungerede. Så det er en hårfin balance at informere om fordelene ved amning uden at presse moderen eller få hende til at føle sig som en dårlig mor,« siger Kim F. Michaelsen.

Specialiseret ammehjælp vinder frem

I takt med at hospitalerne i de senere år er begyndt at udskrive mødrene tidligere og tidligere efter fødslen, har kommunerne også fremrykket de obligatoriske hjemmebesøg, så næsten alle i dag får besøg af en sundhedsplejerske senest en uge efter fødslen. Derudover har flere kommuner indført mere specialiserede tilbud om hjælp til amning enten via telefonsamtaler eller møder. Det gælder blandt andet Aarhus Kommune, hvor et stigende antal mødre henvender sig til og er glade for ”Ammehjælpen”, fortæller sundhedskonsulent Susanne Hede.

»Udover de gode råd og praktisk vejledning er ”Ammehjælpen” også med til at give en bedre afslutning, hvis moderen ender med at stoppe. Det giver moderen en fornemmelse af, at hun har gjort, hvad hun kunne og ikke bare har givet op. Det er vigtigt for eventuelle senere børn og moderens psyke,« siger Susanne Hede.

Det er især tre-fem uger efter fødslen, at forældrene henvender sig til ”Ammehjælpen” for at få hjælp:

»Startproblemerne hjælper jordemoder, barselsafdelingen eller sundhedsplejersken oftest med, men så kommer der en periode, hvor man skal klare sig selv, og hvis man har haft lidt startvanskeligheder, kan det køre i skuddermudder i den periode. Men når de får en god hjælp og kommer henover problemerne, så lykkes det oftest at amme, til barnet er mindst fire måneder.«

Susanne Hede understreger, at kommunens hjælp ikke bare handler om at få flest muligt til at amme i længere tid:

»Vi hjælper også mødre med at lave en kombination af at amme og give flaske eller med at træffe beslutningen om at stoppe amningen. Det vigtigste er, at moren har det godt med sit valg.«

Momentum har forsøgt at indhente en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, men styrelsen takkede nej med henvisning til, at fagfolkene ikke havde praktisk mulighed for at medvirke.

Yderligere materiale