Indhold

17.02.14 21:32

Selv de mindste børn er hoppet på den digitale bølge

Inden for hjemmets fire vægge bruger 9 ud af 10 børn under syv år digitale medier som tablets eller smartphones, viser ny Momentum-undersøgelse. Selv 78 procent af børnene under tre år er digitale. Det er en eksplosiv udvikling, og de digitale medier er blevet en uomgængelig del af børns leg, mener forsker.

Digitale medier er i disse år ved at udvikle sig til en uundværlig del af et hjem med små børn. En ny undersøgelse viser, at 91 procent af børn i dagtilbud bruger tablet, smartphone, computer eller spillekonsol inden for hjemmets fire vægge, og næsten halvdelen gør det dagligt. Og undersøgelsen – der er foretaget af YouGov for Momentum blandt forældre til børn i dagtilbud – viser også, at hele 78 procent af de 0-2-årige bruger digitale medier derhjemme.

Stine Liv Johansen, adjunkt og forsker i børns leg med digitale medier ved Aarhus Universitet, nikker genkendende til, at de digitale medier er blevet særdeles udbredte blandt børn i en tidligere og tidligere alder. Hun forklarer, at udviklingen for alvor tog fart med introduktionen af tablets, som gjorde det langt nemmere og mere intuitivt for mindre børn at bruge digitale medier. Tallene viser også, at tablets er det klart mest brugte af de fire medier, der er spurgt til i undersøgelsen. 76 procent bruger tablet, mens 50 procent bruger smartphone, 40 procent computer og 33 procent spilkonsol.

»De digitale medier kan det særlige, at man kan lege med dem, og de kan fungere som legeredskaber i sig selv.  Det gælder for en computer, men det er først for alvor med fremkomsten af trykmedier som tablets, at også de små børn er kommet med. Der er sket en fuldstændig eksplosiv udvikling de sidste tre år. Der er ingen tvivl om, at digitale medier i dag er en uomgængelig forudsætning for børns leg,« siger Stine Liv Johansen.

Nye medier udfordrer altid

Hos Annette Millek i Næstved er digitale medier også blevet en del dagligdagen, og Emily på fem år har i den grad taget familiens tablet til sig.

»Ud over at låne min iPhone, har vi en iPad, som hun benytter sig rigtig meget af. Den bruger hun vel et par gange om dagen og til flere forskellige ting. Hun ser både film, spiller spil og laver opgaver med for eksempel alfabetet på den,« fortæller Annette Millek.

Ifølge forsker Stine Liv Johansen er udviklingen i børns brug af digitale medier ikke noget, som bør bekymre forældrene. Men det er langt fra overraskende eller nyt, hvis nogle forældre er lidt skræmte eller udfordrede af, at børnene nu boltrer sig på tablets.

»Sådan har det været, lige siden man begyndte at omtale børn som noget særligt. Fra første gang man så børn som børn, har man været bekymret for deres medier. Tegneserier, film og mange andre ting har været genstand for en debat, som kommer omkring nye medier. Det gælder også i forhold til digitale medier,« siger Stine Liv Johansen.

De nye medier er meget intuitive at bruge, og de fleste børn ligner hurtigt ”verdensmestre” i at bruge dem. Men Stine Liv Johansen fremhæver, at de stadig kan have brug for hjælp fra forældrene. Det kan både være teknisk hjælp, men også hjælp til at håndtere de følelser, som kan komme, hvis det eksempelvis går dårligt i et spil.

Thomas Illum Hansen, videncenterleder på forskningscentret Læremiddel.dk, ser også et behov for at huske på børns mangler i forbindelse med IT. De mindste børn mangler fortsat meget, mener han.

»Normalt vil barnet jo bare slukke, hvis der er et problem, og det kommer de ikke langt med i forhold til læring. De skal så at sige lære, hvad der sker inde bag den yderste skærmflade, og det kan godt være svært, hvis de har brugt tabletten intuitivt i flere år. For det, som de kan teknisk set, er ofte relativt simple ting, som for eksempel at se film og spille spil,« siger Thomas Illum Hansen.

Læringsspil er populære

Ifølge undersøgelsen benytter flest børn de digitale medier til underholdningsspil og til at se film. Men 76 procent af de adspurgte forældre svarer, at deres barn også bruger de digitale medier til læringsspil. Selv for de mindste børn i alderen nul til to år benytter 69 procent læringsspil.

Ifølge videncenterleder Thomas Illum Hansen kan læringsspil være udmærkede, men forældrene skal ikke forvente mirakler af dem i forhold til deres børns læring.

»For de lidt ældre børn er der nogle spil, som tilbyder en mere kreativ og udfordrende tilgang, men i førskolealderen er læringsspil typisk baseret på gentagelser og simpel opgaveløsning. Derfor får de en begrænset rækkevidde, og det er vigtigt, at forældre ikke presser deres børn til at bruge spillene mere, end børnene synes er sjovt. Så risikerer vi, at de bliver skoletrætte, inden de begynder i skole,« siger Thomas Illum Hansen.

På Skansevejens Skole i Fredericia kan 0. klasseleder Martin Lindved godt mærke udviklingen. Han har i flere år eksperimenteret med digitale medier i klasselokalet, og i de seneste år har børnene helt klart været mere fortrolige med medierne, allerede når de starter i skolen.

Også den udbredte brug af læringsspil er noget, som Martin Lindved kan mærke.

»Læringsspillene handler først og fremmest om at visualisere bogstaver og tal, og det giver en fordel, hvis børnene allerede er langt med det, når de starter i skolen. Og jeg mærker måske, at læringsspil kan være med til at gøre springet mellem eleverne større. Der skal gøres et større arbejde for at få alle med end tidligere,« fortæller Martin Lindved.

Hans personlige erfaring fortæller ham dog, at de børn, som har det dårligste kendskab til tablets, godt kan indhente det, hvis skolen giver muligheden for at bruge tablets.

Ifølge Stine Liv Johansen, adjunkt ved Aarhus Universitet, er det vigtigt med en offentlig debat for at fastsætte nogle normer og forståelser om brugen af digitale medier. Den holdning deles i Næstved, hvor Annette Millek godt kan savne noget information om, hvordan børn bør bruge tablets.

»Hun må spille en halv time ad gangen. Vi havde ingen tidsbegrænsning før, men uden reglerne tager det overhånd. Så kommer hun til at sidde der uafbrudt. Så må hun heller ikke gå på internettet, for der er for mange ting, som hun ikke skal ind på,« fortæller Annette Millek om de regler, som familien har opsat for femårige Emilys brug af iPad og iPhone derhjemme.

Behov for grænser

I alt har 46 procent af de adspurgte forældre sat tidsgrænser for børnenes brug af digitale medier, mens 34 procent har regler for, hvad børnene må bruge de digitale medier til. Ifølge Stine Liv Johansen skal forældre være opmærksomme på at sætte grænser, men hun advarer for eksempel mod en kort tidsbegrænsning.

»Æggeure er noget, som fanden har skabt. Det med, at man maksimalt må spille x antal minutter er den sikre vej til dumme spil. Hvis man vil spille noget, som virkelig batter og udvikler gode legerelationer og samarbejdsrelationer, så tager det tid. Det gælder jo alt, som man laver. Så hellere vælge nogle færre dage, hvor de kan få lov at fordybe sig i det,« fortæller Stine Liv Johansen.

I alt 42 procent af forældrene har ingen regler for børnenes brug af digitale medier, og det overrasker videncenterleder Thomas Illum Hansen. Helt grundlæggende mener han, at alle forældre skal tage aktivt stilling til børnenes brug.

»Det handler ikke om at være for eller imod, men at det er noget, man skal forholde sig til. Som voksen skal man tage stilling til, hvad børnene bruger medier til, om det er aktiv eller passiv brug, og om de udvikler sig af det. Det har man altid skullet tage stilling til, og det ændrer sig ikke, bare fordi det nu er digitale medier, som børnene bruger,« siger Thomas Illum Hansen.

Af Esben Pejstrup, esb@kl.dk