Indhold

17.02.14 21:33

Tårnby og Jammerbugt kan trække de gamle bysbørn hjem

Der er stor forskel på kommunernes evne til at få unge til at vende ”hjem”, når de har været væk fra kommunen nogle år for typisk at uddanne sig. Det viser Momentum-analyse af 1979-årgangens flyttemønstre. Tårnby og Jammerbugt er bedst til at få de unge hjem. Forsker påpeger, at der er stort potentiale i tilflyttere, der er vokset op i kommunen, fordi de kender området og nemt falder ind.

I de senere år er flere og flere kommuner begyndt at investere målrettet for at tiltrække nye beboere. Og flere har særlig fokus på den gruppe af unge, som er taget væk fra hjemkommunen for at uddanne sig, men måske kan fristes til at vende hjem til ”barndommens gade”, familie og gamle venner, når uddannelsen er i hus, og de er ved at stifte familie.

Og måske kan det betale sig. En ny Momentum-analyse viser i hvert fald, at der er ganske stor forskel på, hvor mange af disse unge fraflyttere, som det lykkes kommunerne at få ”hjem” igen. Tårnby og Jammerbugt får mellem hver fjerde og hver femte unge hjem, mens det kun er cirka hver 20., som vender hjem til ø-kommuner som Læsø og Ærø.

Analysen har fulgt alle de børn, som blev født i 1979 og har været væk fra deres oprindelseskommune i mindst to sammenhængende år, siden de afsluttede grundskolen. Og tallene dækker over, hvor mange af dem, der var flyttet tilbage til hjemkommunen pr. 1. januar 2013, hvor de var blevet 33 år.

Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, er særdeles tilfreds med, at 20 procent af de unge, som har forladt kommunen i en årrække, er vendt tilbage som 33-årige.

»Det er skønt at høre og få dokumenteret, at vi er en af de kommuner, som er bedst til at få de unge hjem. Vi har arbejdet meget seriøst med bosætning, og vi har arbejdet specifikt med, hvordan vi får de unge, som oprindeligt kommer herfra, til at flytte tilbage til Jammerbugt,« siger Mogens Gade.

”Tour de Jammerbugt”

Han lægger ikke skjul på, at kommunens beliggenhed lige nordvest for Aalborg giver en betydelig fordel. Hvis man har studeret i Aalborg, er det nemt at flytte hjem til Jammerbugt, når man vil købe hus eller stifte familie. Og det er ikke længere væk, end at man sagtens kan pendle til et job i Aalborg. Men beliggenheden gør det ikke alene, og kommunen har derfor blandt andet holdt en 24-timers såkaldt solution camp med deltagelse af en række unge mennesker fra kommunen, hvor et af temaerne var, hvad der skal til for, at de vil vende tilbage til Jammerbugt efter endt uddannelse.

Kommunen har allerede gjort en række tiltag for at gøre kommunen mere attraktiv for de unge, som er færdige med deres uddannelse. Ikke mindst er der satset på at gøre kommunens hovedby Aabybro, som kun ligger cirka 20 kilometer fra centrum af Aalborg, mere attraktiv som bosætningssted.

Dertil kommer de mere kulørte tiltag for at gøre opmærksom på mulighederne i at rykke ”hjem” til Jammerbugt. Det gælder blandt andet den gamle fiskekutter HM 800 Jammerbugt, som siden efteråret har ligget til kaj ved Nyhavn i København. Herfra sælges der friske fisk og produkter fra det nordjyske, samtidig med at der oplyses flittigt om herlighederne ved at være turist eller bo i Jammerbugt. Og derudover gøres der et solidt stykke arbejde over for de studerende i Aalborg.

»Vi deltog i karrieremessen i Aalborg sidste forår, hvor vi gjorde opmærksom på mulighederne i Jammerbugt, og derudover laver vi også en ”Tour de Jammerbugt” for studerende på universitetet i Aalborg. Her viser vi dem alle herlighederne, så de er klar over, at der ikke kun bor landmænd og murere i Jammerbugt,« siger Mogens Gade med et smil.

Thorkild Ærø er direktør i Statens Byggeforskningsinstitut og forsker i blandt andet flytninger. Han peger på, at der for ikke mindst udkantskommuner med svindende befolkningstal og en skæv aldersfordeling med forholdsvis mange ældre er et stort potentiale i at få kommunens ”fortabte sønner og døtre” til at vende hjem, når de har fået deres uddannelse i en større by.

»Vi ved, at 33 procent af alle tilflyttere oprindeligt kommer fra egnen. Og det er en god gruppe at tiltrække, fordi de ved, hvad området har at tilbyde dem og nemt falder til igen. Men hvis boligmarkedet er for fastlåst, kan det være svært at vende tilbage. Der kan også være nogle, som gerne vil vende hjem til fødeegnen efter en skilsmisse, og så er det vigtigt, at der er et fleksibelt boligmarked med billige huse og lejligheder,« siger Thorkild Ærø.

Man opsøger det velkendte

Der kan være mange grunde til, at man vender tilbage til dér, hvor man voksede op. Men man opsøger først og fremmest et miljø, man kender.

»Som helt ung søger man ofte anonymiteten og uafhængigheden i en anden by, og man kan aldrig forestille sig at leve som sine forældre. Det er én fase af livet, men senere hen kommer man ofte i en fase, hvor man opsøger det velkendte og sætter pris på, at der for eksempel er en sikker sti til børnenes skole gennem parcelhuskvarteret,« siger Thorkild Ærø, som peger på, at andre unge er så knyttet til deres hjemegn, at de nærmest aldrig er i tvivl om, at de skal hjem igen:

»De bliver ved med at være medlem af den lokale håndboldklub eller får tilsendt ugeavisen fra hjemstavnen, mens de læser i en større by. Og lige så snart der er et godt job ”derhjemme”, vender de tilbage.«

Den type er der desværre ikke mange af i Lemvig, som er blandt de kommuner, hvor færrest vender tilbage efter at have været væk fra kommunen. Kun 8,5 procent af de 1979’ere, som havde været væk fra kommunen i mindst to år, var vendt tilbage i 2013. Til sammenligning er landsgennemsnittet for ”tilbageflyttere” 14,1 procent. Og tallene ærgrer borgmester Erik Flyvholm (V).

»Det er ikke godt nok. Der er ellers meget positivt at sige om Lemvig. Vi har en skøn natur, og vi har lav arbejdsløshed og kriminalitet. Men vi er ramt af, at den offentlige debat har handlet meget om den rådne banan, og herude vest på har det jo nærmest lydt, som om sidste mand lukker og slukker. Det er en selvforstærkende tendens, fordi det også smitter af på de unge mennesker, som kunne have lyst til at vende tilbage, når de har taget deres uddannelse,« siger Erik Flyvholm.

Lemvig ligger ellers ikke på den lade side i forhold til at tiltrække tilflyttere, fremhæver borgmesteren. Kommunen har et større tilflytterprojekt med blandt andet hjemmesiden godegrunde.dk, hvor der opridses gode grunde til at flytte til Lemvig, og man kan finde både jobåbninger og ledige boliger. Der er også ambassadører i alle byer, som kan hjælpe tilflyttere med at blive integreret, ligesom kommunen organiserer tilflytternetværk, hvor tilflytterne kan tale sammen om den nye tilværelse i Lemvig.

Erik Flyvholm er dog sikker på, at Lemvig kan vende udviklingen, blandt andet ved at investere i bymiljøet, daginstitutioner og skoler, så de unge får positive minder med fra byen, der giver lyst til at vende tilbage. Men landspolitikerne bør også gøre deres ved at fordele statslige arbejdspladser mere rundt i landet, mener Lemvig-borgmesteren:

»De unge efterspørger vækst og jobmuligheder, hvis de skal vende tilbage. De vil jo også godt have en chance for ikke bare at finde det første job, men også kunne skifte job og finde arbejde til ægtefællen. Derfor er det også vigtigt, at ikke alle statslige arbejdspladser rykkes øst på. Tidligere var der flere statslige arbejdspladser i købstæderne, som kunne tiltrække højtuddannede medarbejdere.«

Af Søren Kudah, skd@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's analyseenhed