Indhold

13.05.13 21:27

Mobile valgsteder høster flere stemmer

Flere danskere vil stemme til kommunalvalget, hvis de kan stemme tættere på deres hjem eller på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. Det siger danskerne selv i ny Momentum-undersøgelse. Særligt de unge kan trækkes til stemmeboksen på den måde. Flere kommuner tager udfordringen op og laver mobile stemmebokse.

Mobile stemmebokse kan måske blive medicinen, som retter op på den hensygnende stemmeprocent ved danske kommunalvalg. Det viser en ny Momentum-undersøgelse. Her siger hele 74 procent af danskerne, at det vil øge chancen for, at de stemmer til kommunalvalget, hvis de kan stemme tættere på deres bolig. Og cirka halvdelen mener, at de vil være mere tilbøjelige til at stemme, hvis de kan stemme på deres arbejde/uddannelsessted eller på centrale steder i byen.

Yosef Bhatti, adjunkt og valgforsker ved Københavns Universitet, mener, at danskernes melding rent faktisk også vil blive fulgt op af handling, hvis der bliver bedre mulighed for at stemme på andre end de normale valgsteder.

»Der er stor sandsynlighed for, at det vil have en positiv effekt på stemmeprocenten, hvis stemmestedet rykkes tættere på vælgerne. Der vil måske ikke være mere end et par procentpoint til forskel, fordi det trods alt ikke er det besværlige ved at udføre valghandlingen, der er den største hindring. Men de ekstra stemmer er måske også det værd,« siger Yosef Bhatti.

Han hæfter sig ved, at mobile stemmebokse især kan appellere til de yngre vælgere. Det gælder i særlig grad, hvis de kan få lov at stemme på deres arbejde eller uddannelsessted, viser Momentum-undersøgelsen. Her siger 68 procent af de unge under 25 år, at det sandsynligvis eller helt sikkert vil øge chancen for, at de vil stemme, hvis de kan gøre det, hvor de studerer eller arbejder. Til sammenligning mener kun 40 procent af de 55-64 årige, at det vil øge deres chance for at stemme.

»Der er en klar alderstendens i tallene. Og det er jo positivt på den måde, at de unge giver udtryk for, at der kan gøres tiltag, som med større sandsynlighed vil få dem til at stemme,« siger Yosef Bhatti om undersøgelsen, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Momentum.

At de unge generelt er mindre interesserede i kommunalpolitik og mindre tilbøjelige til at stemme til kommunalvalget end andre aldersgrupper, dokumenterede Momentum tilbage i marts under overskriften ”Unge gider ikke kommunalpolitik”. Den dækkede blandt andet over, at kun 32 procent af de 17-24 årige i en undersøgelse siger, at de helt sikkert vil bruge deres stemme ved det forestående valg i kommunerne. For den samlede befolkning er tallet 61 procent.

»Kommunalvalg er en særlig udfordring i forhold til de unge. Blandt andet fordi de på grund af studie eller andet ofte er fraflyttet den kommune, de er vokset op i, og samtidig ser de måske heller ikke sig selv tilbringe mange år i tilflytningskommunen,« siger Yosef Bhatti, som sammen med sin kollega Kasper Møller Hansen stod bag en gennemgribende undersøgelse af vælgeradfærden ved kommunalvalget i 2009.

Et skoleeksempel på et valg

I Ikast-Brande Kommune glæder borgmester Carsten Kiss-meyer (V) sig over Momentum-undersøgelsens resultater. De flugter nemlig fint med kommunens beslutning om at lette de unges vej til stemmeboksen ved at opstille valgsteder til kommunalvalget på kommunens tre uddannelsesinstitutioner for unge. Ifølge Carsten Kissmeyer vil en ekstra bonus ved de mobile stemmesteder være, at underviserne får mulighed for at inddrage selve valghandlingen i undervisningen og derved bogstavelig talt sætte demokratiet på skoleskemaet.

»Underviserne kunne selvfølgelig godt tage hen i forsamlingshuset og vise de unge, hvordan man stemmer. Det er bare ikke nær så oplagt, som hvis stemmeboksen står på skolen. Jeg kan heller ikke udelukke, at det kommer til at have en indflydelse på sammensætningen af byrådet, hvis flere unge kommer til at stemme ved kommunalvalget i år. Det er især de unge kandidater, der vil drage fordel af de unges stemmer,« siger Carsten Kissmeyer.

Valgloven blev ændret sidste år, så kommunerne netop fik øget frihed til at administrere placeringen af stemmeboksene og eksempelvis bruge mobile valgsteder. Det er en udvidelse af den allerede eksisterende mulighed for at brevstemme på borgerservice-kontorer og en række andre offentlige institutioner op til tre måneder før valgdagen. Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) har i et brev til alle landets borgmestre opfordret kommunerne til at tage initiativer, der vil hæve stemmeprocenten ved kommunalvalget – særligt blandt de unge vælgere.

Lene Hansen (S), der bærer borgmesterkæden i Brønderslev Kommune, er imidlertid skeptisk over for at rykke valgstederne tættere på de unge. Hun vil hellere inddrage dem i fællesskabet på de nuværende valgsteder.

»Jeg forstår ikke, hvorfor nogle kommuner har så stort fokus på at inddæmme de unge, når de meget hellere skulle indlemme dem i det fællesskab, der allerede eksisterer omkring valghandlingen på valgdagen. I Brønderslev hejser vi for eksempel flaget og byder på kaffe. Og jeg håber at se rigtig mange unge vælgere i kaffeboderne den 19. november,« siger Lene Hansen.

”Demokrati er ikke særlig smart”

For at hjælpe dem hen til kaffeboderne og stemmeboksene sender Brønderslev Kommune et personligt brev ud til alle førstegangsvælgere med en instruks i, hvordan man stemmer og en opfordring til at gøre det. En sådan form for personlig stemmeopfordring finder man også i idékataloget fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). De mobile stemmebokse er også et tiltag, som DUF anbefaler – så længe de ikke bliver pyntet op til at være noget ”smart”.

»Demokrati er ikke særlig smart. Men det er vigtigt. Det at afgive sin stemme skal ikke gøres til noget mere fancy, end det er,« siger DUF-formand Signe Bo og uddyber:

»Den mobile stemmeboks er en god idé, fordi den kan imødekomme et bekvemmeligheds-behov hos vælgerne. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at valghandlingen stadig skal være noget socialt. Derfor vil fremmøde-stemmer også altid være at foretrække frem for brevstemmer.«

Udover at gøre stemmeafgivelsen mere bekvem ser DUF-formanden også reklamepotentiale i at have stemmebokse stående i landets skolegårde. Står det til hende, vil mobilboksen igangsætte nogle politiske debatter, som i sig selv vil give flere lyst til at stemme. Og så er det, som Signe Bo siger, »klart, at vælgerne gerne vil stemme et sted, hvor de i forvejen føler sig hjemme og trygge.«

Det er valgforsker Yosef Bhatti enig i. Men:

»Man kan også stille spørgsmålet, om valgsteder på skoler egentlig lærer de unge at stemme, eller det kun lærer dem at stemme på deres uddannelsessted. Hvad sker der så ved næste valg, når de lige pludselig ikke er tilknyttet det studie længere,« spørger Yosef Bhatti.

Tiden er inde til nye metoder

Fra borgmesteren i Ikast-Brande er svaret klart:

»Unge mennesker husker ikke kun, hvor de har fået en rød pølse. De er mere intelligente end det. Når de først har fået en fornemmelse af, hvad det vil sige at stemme, så vil mange også gøre det næste gang, selv om de måske skal hen i forsamlingshuset for at gøre det,« siger Carsten Kissmeyer.

Ifølge den midtjyske borgmester er stemmeafgivelse ved brevstemning eller mobile stemmebokse også et fænomen, som vil stige i popularitet i takt med, at flere og flere pendler over kommunegrænserne for at komme på arbejde eller passe deres studie. Dermed vil den danske vælgeradfærd med tiden komme til at minde mere om svenskernes, hvor en femtedel stemmer inden valgdagen.

»I Danmark har man altid været ret konservativ i forhold til at stemme. Men vi har selvfølgelig også altid haft en relativt høj stemmeprocent, så det har vi haft råd til. Men nu er det måske på tide, at vi prøver at kigge på nogle nye metoder til at mobilisere – især de unge – vælgere,« siger Yosef Bhatti.

Af Pernille Larsen, plr@kl.dk

Yderligere materiale