Indhold

15.04.13 21:33

Kandidater søges

Antallet af kandidater til kommunalvalg er dykket siden 1974. Og partierne skal arbejde hårdere og hårdere for at fylde kandidatlisterne. Hvis tendensen skal vendes, skal de store muligheder for indflydelse sælges bedre og arbejdsvilkårene forbedres, fastslår forsker og borgmester. Potentialet er der: Hver syvende dansker vil gerne stille op, hvis de bliver opfordret, viser ny Momentum-undersøgelse.

I 1974 kunne danskerne vælge mellem hele 24.199 kandidater, da de stemte til kommunalvalget. Ved det seneste kommunalvalg i 2009 var udvalget af kandidater blevet væsentligt smallere – kun 9.049 navne var på kandidatlisterne. En væsentlig forklaring er, at antallet af kommuner er faldet fra 275 til 98 i samme periode, men også når der måles på antallet af kandidater pr. mandat, er faldet markant. I 1974 var der i gennemsnit 5,1 kandidater for hver person, der blev valgt, mens det i 2009 var faldet til 3,7.

Søren Kjærsgaard (V), borgmester i Holbæk Kommune, kan nikke genkendende til, at det er blevet sværere at finde kandidater. Valget i 2005 var en undtagelse, fordi fem byråd med i alt 77 medlemmer skulle lægges sammen til ét med kun 31 medlemmer, og mange af de daværende medlemmer gerne ville fortsætte. Men siden er det blevet hverdag igen.

»Allerede i 2009 var det væsentligt sværere at finde kandidater, og udviklingen er forstærket denne gang. Vi får ganske vist 25 kandidater på listen som i 2009, men vi har måttet gøre et langt større forarbejde denne gang,« siger Søren Kjærsgaard.

Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor på Syddansk Universitet, er heller ikke i tvivl om, at partierne skal arbejde hårdere for at finde kandidaterne end førhen. Og det skyldes ikke mindst faldet i antallet af partimedlemmer fra omkring 600.000 i 1960’erne til cirka 150.000 i 2010.

»Der er ganske mange partier, som efterlyser folk til at stille op. Kandidaterne kommer ikke bare af sig selv. Når medlemsskarerne i partierne bliver mindre, sker mødet mellem partiet og den potentielle kandidat sjældnere. Partierne skal ud og kæmpe mere for det,« siger Ulrik Kjær.

Flere er interesserede

Den gode nyhed er, at der er et betydeligt potentiale for at finde nye kandidater. I en ny Momentum-undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne siger fire procent, at de helt sikkert vil stille op, hvis de bliver opfordret. Og yderligere 11 procent svarer, at de sandsynligvis ville takke ja til en opfordring. Det skal ses i forhold til, at kun 0,21 procent af de stemmeberettigede stillede op som kandidater i 2009.

I Holbæk er borgmester Søren Kjærsgaard og hans partifæller i Venstre allerede begyndt at gå nye veje for at finde gode kandidater. Og det er ikke kun partimedlemmer, som de kaster snøren ud efter.

»I stedet for primært at operere i vores egen partiforening er vi begyndt at kigge på, hvem der gør en stor og god indsats i de lokale foreninger, uden at vi nødvendigvis ved, om de er Venstre-folk. Vi starter med engagementet og tager så de nærmere samtaler om politikken derfra,« siger Søren Kjærsgaard.

Selv om man hverken fra partisekretariatet i Venstre eller Socialdemokraterne vil kalde rekruttering af kandidater for et decideret problem, oplever man begge steder, at færre medlemmer af de politiske partier gør det nødvendigt med nye initiativer for at få fat i kandidaterne.

»Før var der flere kandidater, der kom af sig selv og sagde: ”Nu har jeg været medlem af et politisk parti i rigtig mange år og har fået en fornemmelse af det, og jeg vil gerne stille op”. Nu er vi nødt til at se på andre måder, man kan rekruttere kandidater på,« siger Kirsten Munch Andersen, souschef i Venstres partisekretariat.

Her bistår man derfor de lokale partiafdelinger med at tænke nyt.

»Rekruttering er ikke noget, der sker pr. automatik, fordi man indkalder til et opstillingsmøde. Man bliver nødt til at lave en opsøgende indsats for at finde kandidater. Det gælder både blandt medlemmerne og blandt dem, der eksempelvis ”liker” os på facebook, eller som vi ved stemmer på os eller kunne tænkes at dele holdninger med os,« siger Kirsten Munch Andersen.

Kort vej til indflydelse

Også hos Socialdemokraterne er man bevidst om, at der skal arbejdes mere for at komme i kontakt med mulige kandidater, fortæller partisekretær Lars Midtiby. Han synes, det er positivt, at 15 procent af danskerne faktisk godt kunne tænke sig at stille op.

»Undersøgelsen viser jo, at mange er interesserede i politik, og dem skal vi gøre mere for at invitere indenfor. Vi er derfor for eksempel begyndt at arrangere ”lyttemøder”, hvor borgerne bestemmer dagsordenen og kommer med deres bekymringer, som vi så lytter til og debatterer. Folk skal hurtigt føle, at de bliver hørt og kan få indflydelse på det område, de nu brænder for,« siger Lars Midtiby og fortsætter:

»Jeg oplever tit, at folk bliver overraskede over, hvor lynhurtigt man kan få indflydelse og sidde til møde med en rådmand eller borgmester, hvis man engagerer sig i en sag. Det skal vi blive bedre til at formidle. Folk skal ikke tro, at de skal have aftjent en lang ”værnepligt” i partiet, før de kan få indflydelse eller blive kandidater. Det kan også betyde, at vi får et bredere felt af kandidater, både i forhold til køn og erhverv,« siger Lars Midtiby.

Borgmester Søren Kjærsgaard i Holbæk mener, at vanskelighederne ved at rekruttere kandidater også betyder et smallere kandidatfelt i forhold til eksempelvis køn, alder og erhverv.

»Det bekymrer mig, at byrådsmedlemmerne i ringere og ringere grad afspejler borgerne. Specielt forældregruppen fra 25 til 45 år har vi svært ved at få fat i. Og det er dem, som i høj grad bruger de kommunale daginstitutions- og skoletilbud og kulturtilbuddene. Samtidig må vi desværre også erkende, at der er en kønsmæssig skævvridning i kandidatfeltet. Vi hører nogle gange, at vi ikke gør nok. Men vi har nærmest sår på knæene i forsøget på at overtale kvinder til at stille op,« siger Søren Kjærsgaard.

Momentums undersøgelse viser, at der rent faktisk er størst interesse blandt de 25-39-årige for at stille op til kommunalvalget, men de udgjorde kun 16,2 procent af kandidaterne i 2009, mens over halvdelen af kandidaterne var over 50 år. Ser man på andelen af kvindelige kandidater, er der også et godt stykke vej til ligestilling. Kun 31 procent af kandidaterne i 2009 var kvinder. I Momentums undersøgelse er det også kun 8 procent af kvinderne mod 21 procent af mændene, der kan se sig selv i kommunalbestyrelsen.

Bedre arbejdsvilkår er nødvendige

Kommunalforsker Ulrik Kjær mener, at to faktorer er vigtige i bestræbelserne på at få flere til at stille op til kommunalvalgene. Først og fremmest skal de unikke muligheder for indflydelse i lokalpolitik ”sælges” bedre end i dag.

»Man skal blive bedre til at fortælle om de store muligheder for indflydelse. Folk går primært ind i kommunalpolitik, fordi de gerne vil have indflydelse på deres egen kommune og hverdag. Og i øjeblikket har det vel aldrig været mere spændende at være kommunalpolitiker. Det er jo nu, man bestemmer, hvordan velfærdsstaten skal se ud i fremtiden,« siger Ulrik Kjær og påpeger, at det desuden er nødvendigt at forbedre kommunalpolitikernes arbejdsvilkår:

»Arbejdsbyrden eksploderede med kommunalreformen. Vi snakker jo mere end et halvtidsjob ved siden af folks almindelige arbejde. Også for vores egen skyld skal vi sikre os, at kommunalpolitikerne har god tid og ro til at træffe beslutningerne. Og det nytter ikke, at man år efter år går uden om den varme grød og ikke diskuterer vilkårene,« siger Ulrik Kjær.

Han nævner bedre aflønning, bedre muligheder for frikøb fra arbejde eller frynsegoder som måder at gøre livet som kommunalpolitiker mere attraktivt.

I Holbæk Kommune nikker borgmester Søren Kjærsgaard genkendende til problemstillingen. Langt de fleste potentielle kandidater er nemlig i udgangspunktet positive over for at gå ind i kommunalpolitik, men takker nej, fordi de ikke kan få det til at hænge sammen med arbejds- og familielivet. Han vil derfor, hvis han bliver genvalgt som borgmester, sætte det højt på dagsordenen, at det nye byråd får en grundig snak om arbejdsstrukturen og arbejdsformerne.

»Kan vi placere møderne på andre tidspunkter, eller bruger vi for meget tid på sager, som embedsmændene kunne ekspedere for os? Jeg har ikke svarene, men vi skal bevare den gejst og det engagement, som de nyvalgte byrådsmedlemmer har, i alle fire år. Og vi skal også gerne have nogle gode ambassadører, som fremover kan gøre det nemmere at tiltrække nye kandidater,« siger Søren Kjærsgaard.

Han bakker desuden op om, at Folketinget bør forbedre kommunalpolitikernes vederlag:

»Mange menige byrådsmedlemmer får for lidt i hyre i forhold til den indsats, langt de fleste gør. Der burde være mulighed for at købe sig fri fra arbejde indimellem, og det er der slet ikke mulighed for i øjeblikket. Selv om man selvfølgelig ikke skal gøre det for pengenes skyld, så har det da betydning, om man får en rimelig betaling.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk og Søren Kudahl