Indhold

18.03.13 21:40

Unge gider ikke kommunalpolitik

Kun 35 procent af de 17-24-årige er helt sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget til november. Tallet for hele befolkningen er 61 procent. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Et alvorligt demokratisk problem, mener forsker, borgmester og Dansk Ungdoms Fællesråd.

”Ja, helt sikkert”. Sådan lyder svaret uden tøven fra hele 61 procent af befolkningen, når de bliver spurgt, om de vil stemme til kommunalvalget den 19. november. Men der er langt større vaklen i geledderne, når det kommer til de yngste vælgere. Kun 35 procent af de 17-24-årige er sikre på, at de vil stemme. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt 1.465 danskere, heraf 532 unge under 25 år, som er fyldt 18 på valgdagen.

De unges lave interesse for at stemme kan på længere sigt blive meget problematisk for demokratiet, fastslår Kasper Møller Hansen, professor på Københavns Universitet og en af hovedmændene bag undersøgelsen af unges valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2009. Her var tendensen også ildevarslende, idet kun 46 procent af de unge mellem 19 og 21 år stemte i København og Aarhus ved kommunalvalget i 2009. Det var en nedgang på otte procentpoint fra 2001.

»Hvis de unge ikke får etableret en vane med at få stemt relativt hurtigt, risikerer vi en negativ spiral blandt unge, hvor det er mere normalt ikke at stemme, og den kan være svær at bryde. At stemme er en vane ligesom mange andre ting i livet. Men hvis de unge som 25-årige har den opfattelse, at det kan være lige meget, om de stemmer, så vil de unge generationer ikke få vanen. Og så bliver det for alvor problematisk,« siger Kasper Møller Hansen.

Også fra kommunalpolitikernes side er man bekymret over de unges manglende interesse for at stemme.

»Jo lavere stemmeprocent, jo lavere demokratisk legitimitet har kommunalbestyrelsen. Derfor er der god grund til at være optaget af, hvordan vi sikrer, at de unge stemmer. Også fordi de unges legitime interesser risikerer at stå svagere i det politiske spil, hvis politikernes forbindelse til den del af vælgerkorpset svækkes,« siger Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.

Kommunalhvad 2013

Momentums undersøgelse viser, at det ikke ligefrem er kommunalvalg og kommunalpolitik, der fylder i hovedet på de unge i hverdagen. Til spørgsmålet om man ved, hvilket valg der er den 19. november 2013 (dagen for kommunalvalget), er det kun 45 procent af de 17-24-årige, der svarer ja. For hele befolkningen er det 66 procent.

Det er også kun 14 procent af de unge, der erklærer sig interesseret eller meget interesseret i kommunalpolitik. Og spørger man, hvilket ord der bedst karakteriserer kommunalvalget, vælger 40 procent af de unge at svare kedeligt eller ligegyldigt, mens kun 39 procent vælger vigtigt eller spændende. I de andre aldersgrupper dominerer de positive ord.

Tallene overrasker ikke umiddelbart professor Kasper Møller Hansen.

»Årene omkring de 18 er en opbrudstid for mange unge. Mange flytter hjemmefra, starter i job eller på en uddannelse, og de har derfor helt naturligt fokus et helt andet sted end lige omkring krydset til kommunalvalget og kommunalpolitik i det hele taget. Derfor kræver det en særlig indsats for at nå dem,« siger Kasper Møller Hansen.

Han vurderer, at der også kan være store gevinster for politikerne ved at få de unge engageret.

»Ungegruppen må jo være lidt som slik for politikerne. De er nemme at få i tale og mulige at påvirke, da de ikke har vanen og tilhørsforholdet til kun ét parti. Det er meget nemmere at vinde en stemme fra sofaen end fra de andre partier,« siger Kasper Møller Hansen.

Momentums undersøgelse viser også, at kun godt halvdelen af de 17-24-årige mener, at kommunalpolitik er meget vigtigt eller vigtigt, mens det gælder næsten tre ud af fire i den samlede befolkning. For Signe Bo, formand i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), er der heller ingen tvivl om, at mange unge har svært ved at se kommunalpolitikkens relevans for deres liv. Hun bakker derfor Kasper Møller Hansen op i, at politikerne bør blive bedre til at tage emner op, der interesserer de unge.

»Man skal ikke bøje sig selv bagover for at gøre sig interessant. Men man kunne sætte spot på, hvor kommunerne er relevante for unge ved eksempelvis at gøre de unge bevidste om, at kommunen har indflydelse på deres muligheder i fritiden. Og man kunne have nogle ungdomsvisioner for kommunen, som kan skabe interesse,« siger Signe Bo.

Den bold er Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune, klar til at gribe. Han mener, at diskussionen om rammerne for de unges fritidsmuligheder er et oplagt sted at tage fat. Samtidig mener han, at kommunalpolitikerne ikke skal være så bange for at vise uenigheden mellem dem.

»Kommunalpolitik har været præget af, at man går ind i et rum og bliver enige. Og så er alle glade, fordi der er styr på tingene og bred enighed. Men det gør det svært for borgerne at se, at det ikke er ligegyldigt, hvad politikerne mener,« siger Jan Petersen.

Find de unge

Også i Økonomi- og Indenrigsministeriets nærdemokratiprojekt, hvor tidligere departementschef Marianne Thyrring frem til sommer tager på rundtur i udvalgte kommuner for at tage temperaturen på det lokale demokrati, har man spot på at få de unges valgdeltagelse op.

»Vi kan ikke lade være med at foretage os noget for at øge deres interesse. Skolen, forældre, kommuner og partiorganisationer har alle et ansvar. Samfundet har brug for de unges mening, og de unge har jo en mening om mange ting. Hvis de ikke vil give den til kende ved et valg, synes jeg, det er en forarmelse af demokratiet. Det er muligt, det altid har været svært at få dem til at stemme, men derfor skal vi ikke give op,« siger Marianne Thyrring.

Hun opfordrer kommunerne til at bruge al den kreativitet, de overhovedet kan mønstre til at få de unge til at stemme. Og hun glæder sig derfor også til at komme rundt i landet og se, hvad kommunerne har gang i på den front.

Mange kommuner arbejder da også i øjeblikket med planer for, hvordan man kan påvirke de unge til at stemme. En af de kommuner er København, hvor man allerede ved det seneste folketingsvalg forsøgte sig med utraditionelle metoder, da man gjorde det muligt at brevstemme på Københavns Hovedbanegård. De erfaringer vil man arbejde videre med til kommunalvalget og målrette det mod unge og områder, hvor valgdeltagelsen traditionelt er lav. Det kan ske ved at tage kontakt til foreningslivet, eksempelvis kvindenetværk. Undersøgelser viser nemlig, at hvis mor stemmer, gør de unge det typisk også.

»Vi kalder konceptet ”brevafstemning to go”. Det handler om, at vi laver nogle fleksible brevafstemningssteder. Det kan være ved at tage rundt med bus eller lave midlertidige borgerservicecentre ved ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Selvfølgelig kombineret med forudgående informationskampagner om, hvornår og hvordan man brevstemmer på stedet,« fortæller Anette Lund Hansen, kontorchef i Københavns Borgerservice.

Mobile valgsteder kan hjælpe

Kasper Møller Hansen tror, at de mobile stemmebokse kan være en af vejene til en højere valgdeltagelse.

»Det skyldes ikke så meget det praktiske i, at det bliver nemmere at stemme. Mere fordi jeg tror, man kan lave nogle tiltag, der kan skabe den positive spiral. Hvis man kan få nogle af de stærke unge på for eksempel en uddannelsesinstitution til at sige, at de stemmer, så tror jeg, man kan nå rigtig langt,« siger Kasper Møller Hansen.

Han henviser til, at forældre og venner er den vigtigste faktor for, om man stemmer. Samtidig viser undersøgelser fra USA, at hver gang du får én ung til at stemme, spredes det som ringe i vandet, så fire unge stemmer i alt.

DUF nedsatte for et par år siden en valgretskommission bestående af politikere, interesseorganisationer og forskere, der skulle se på, hvordan man kunne forbedre de unges stemmeprocent. Kommissionen kom frem til 28 råd – heriblandt mobile valgbokse. Til gengæld advarer DUF’s formand, Signe Bo, mod at tro, at alt er gjort med at lave en Facebook-side eller Twitter-profil.

»Man kan ikke lave en kommunalvalgsside og tænke, at så har man gjort det fint. Vi har en ungdomsgeneration, der er meget optaget af debat og politik. De er ikke dumme eller uinteresserede, så man skal ikke spise dem af med mindre indhold, end man vil give de voksne,« siger Signe Bo.

Selv om det hurtigt kan komme til at lyde lidt pessimistisk, når talen falder på de unges stemmeprocent, så tror alle kilderne i denne artikel på, at det kan og vil lykkes at få flere unge til at stemme til kommunalvalg.

»Vi skal lægge os rigtig meget i selen, for at det sker. I forhold til, hvor meget fokus der er kommet på det, og hvor mange gode kræfter og ideer, som er i spil, så skal det lykkes at vende bøtten,« siger Signe Bo.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

 

Yderligere materiale