Indhold

16.09.13 20:51

Danskerne savner ikke kommunen på Facebook

Danskerne savner ikke kommunen på Facebook
Flere kommunikationsfolk har kritiseret kommunerne for at være for sløve til at komme på de sociale medier. Men kritikken bider ikke på danskerne. Kun hver femte dansker mener, deres kommune bør have en Facebook-side, viser ny Momentum-undersøgelse.

Over tre millioner danskere er i dag på Facebook, og mange vælger at følge sider lige fra Kræftens bekæmpelse til Kandis og Klovn. Når det gælder deres kommune, er danskerne dog mere tilbageholdende. Kun hver femte mener, at deres kommune bør have en Facebook-side. Og endnu færre – 15 procent – siger, at de bruger eller vil bruge deres kommunes officielle Facebook-side. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

I dag har kun 41 kommuner en officiel Facebook-side, og flere kommunikationsfolk har i medierne kritiseret kommunerne for at være alt for fodslæbende i forhold til at møde borgerne på de sociale medier. Men ifølge Pernille Tranberg, fellow på Syddansk Universitet og stifter af Digital Identity, der blandt andet rådgiver om at trimme og vedligeholde brands digitale omdømme, har danskerne fat i den lange ende, når de ikke ser noget stort behov for, at kommunen er på Facebook.

»Det glæder mig, at mange danskere ikke synes Facebook er den mest naturlige måde at være i dialog med sin kommune på. Man bruger jo typisk Facebook til at være i dialog med venner og familie eller få nyheder. Det kan være okay, at kommunen bruger deres Facebook-side som opslagstavle. Men dialog med kommunen kan meget ofte udvikle sig til noget, som er mere personligt, og det er en rigtig dårlig idé at offentliggøre personlige data,« siger Pernille Tranberg.

Hun har tidligere været redaktionel udviklingschef i Berlingske Media med fokus på sociale medier, digitale tendenser og forretningsmodeller og er selv en stor ynder af sociale medier. Alligevel mener hun, at kommunerne bør have en kritisk tilgang til at bruge Facebook.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor det offentlige Danmark skal omfavne en kommerciel amerikansk platform, der ejer alle dine data, og som videresælger dine data. Når man går på Facebook, skal man være 100 procent enig med sig selv om, at det er okay, at der er nogle andre regler. Og de regler er ikke nødvendigvis særlig demokratiske og afspejler absolut heller ikke danske værdier,« siger Pernille Tranberg.

Hun advarer desuden kommunerne om at bruge mange penge på en Facebook-side og jagte ”likes”, for selv om der i øjeblikket er mange danskere på Facebook, kan det se helt anderledes ud om fem år.

Nicolaj Egerod, seniorkonsulent i Radius Kommunikation, har sammen med kollegaen Marie Honore tidligere skrevet et debatindlæg i dagbladet Politiken med titlen ”Kommunerne må se at få sig en Facebook-profil”. Og han læser tallene i Momentum-undersøgelsen helt anderledes end Pernille Tranberg. For Nicolaj Egerod vidner tallene om, at der er et uudnyttet potentiale i Facebook for kommunerne.

»Omregnet til personer betyder tallene jo, at der er cirka 800.000 danskere mellem 18 og 74 år, der gerne vil have kommunerne på Facebook. Og cirka 600.000 vil gerne bruge kommunernes Facebook-sider. Det viser, at Facebook bør være en platform, som kommunerne tager seriøst og bruger aktivt til borgerinddragelse og til at kommunikere med deres borgere,« siger Nicolaj Egerod, som nævner politiets Facebook-side og Twitter-konto som gode eksempler på, at offentlige institutioner kan have fordel af at bruge sociale medier.

For Nicolaj Egerod virker det underligt, at 57 kommuner i dag ikke ønsker at kommunikere med deres borgere via Facebook, når Facebook giver mulighed for at inddrage borgerne i og give deres mening til kende omkring, hvad der sker i kommunen.

»Det betyder jo ikke, kommunerne skal holde op med at kommunikere via hjemmeside, pjecer eller andet, men de bør også være på Facebook. Det giver nem adgang til at sende information til den enkelte om eksempelvis vejarbejde. Og samtidig kan kommunen inddrage borgerne i spørgsmål om for eksempel indretning af torvet eller legepladser og få en dialog med de borgere, som ikke skriver et læserbrev eller svarer på en høring,« siger Nicolaj Egerod.

Kommunerne er jo ikke Coca Cola

Flere kommuner har ifølge Birgitte Barkholt, chefkonsulent i KL’s kommunikationskontor, haft gode erfaringer med at være på Facebook. En KL-undersøgelse fra 2012 viser, at flere kommuner via Facebook har fået fat i borgere, som tidligere gik uden om kommunale nyheder og ikke var lokalpolitisk aktive. Og næsten halvdelen af de brugere, som havde besøgt de kommunale Facebook-sider, mente, at det gav en mere positiv opfattelse af kommunen. Alligevel mener Birgitte Barkholt ikke, at alle kommuner nødvendigvis skal bruge Facebook.

»Den enkelte kommune må vurdere, om den værdi, Facebook kan skabe, står mål med de ressourcer, som skal til for at drive en Facebook-side. Hvis man vælger at gå på Facebook, skal det tænkes ind i en overordnet kommunikationsstrategi, og man skal gøre sig klart, at det kræver en indsats, hvis det skal blive en succes,« siger Birgitte Barkholt.

Hun forklarer, at det ikke nødvendigvis kræver mange ressourcer at drive en Facebook-side på daglig basis, men det kræver en kontinuerlig indsats. Samtidig er det vigtigt, at man tænker alle scenarier igennem, inden man kaster sig ud i det.

»Man skal selvfølgelig dels tage stilling til, om man vil underlægge sig Facebooks regler, og så skal man have klart defineret, hvilke spilleregler der skal gælde for ens side. Hvad gør man eksempelvis, hvis navngivne kommunale medarbejdere kommer i skudlinjen på Facebook, eller der kommer kritiske indlæg om bestemte kommunalpolitikere? Alt det skal man overveje grundigt, inden kommunen kaster sig ud på Facebook,« siger Birgitte Barkholt.

Roskilde Kommune har i flere år haft en officiel Facebook-side, som i dag har 1.432 følgere. Rune Stæhr, kommunikations- og webkonsulent i Roskilde Kommune, er glad for de muligheder, Facebook giver. Roskilde har eksempelvis lige lanceret et samarbejde med Borgerservice, så borgerne kan komme i kontakt med og få hurtigt svar fra kommunen via Facebook. På den måde matcher det kommunens strategi om, at borgerne ikke skal kastes rundt i systemet, når de har spørgsmål til kommunen.

I starten havde kommunens arbejde med Facebook meget karakter af envejskommunikation, men nu arbejder man mere med at bruge siden til borgerdialog.

»Det er et godt sted at skabe noget liv. Første gang, vi så potentialet for alvor, var, da vi skulle vedtage en ny busplan for kommunen. Her spurgte vi borgerne, hvor busserne skulle køre og om deres erfaringer, og der kom nogle rigtig gode bidrag. Og Facebook blev central i, hvad man kunne kalde en før-høringsproces,« siger Rune Stæhr.

Han påpeger dog, at Facebook aldrig må blive mere end et supplement til borgerdialog via en række andre kanaler.

»Jeg er træt af italesættelsen af, at Facebook er fremtiden. Nej, det er kun én blandt mange kanaler, men for nogle borgere er det en mere naturlig kanal. Har man ambitioner om at få meget mere ud af Facebook, bliver man skuffet. For så stort er det altså heller ikke. Vi er stadig en kommune og ikke Coca Cola,« siger Rune Stæhr.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk