Indhold

19.08.13 21:26

Nye udskolingsforløb skal stoppe nedturen på erhvervsskoler

Frafaldskurven skal knækkes på landets erhvervsuddannelser. KL mener, at folkeskole og ungdomsuddannelser skal samarbejde om udskolingsforløb, så unge bliver mere motiverede til at tage en erhvervsuddannelse. Erhvervsskoler, fagbevægelse og erhvervsliv ser positivt på idéen.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne ramte i 2011 hele 48 procent. Antallet, der i sidste ende får en erhvervsuddannelse, er ganske vist stabilt, men færre og færre unge har en erhvervsuddannelse i toppen af deres ønskeliste. Kun 19 procent af årets afgangselever fra folkeskolen tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, hvor det i 2001 var 32 procent. Samtidig er kendskabet til erhvervsuddannelserne ringe hos de unge og deres forældre, og erhvervsuddannelserne tiltrækker ikke en lige så bred gruppe af afgangselever som tidligere.

Alt i alt en alarmerende udvikling, og der er brug for nytænkning, mener KL. Kommunernes forening har derfor lanceret idéen om et forpligtende samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne.  I nye udskolingsforløb skal folkeskolen i samarbejde med ungdomsuddannelserne tilbyde linjeforløb med valgfag, så den enkelte elev tidligere oplever mulighederne i erhvervsuddannelserne og de almengymnasiale uddannelser.

KL-formand Erik Nielsen understreger, at det ikke handler om at opdele folkeskolens elever.

»Vi ønsker ikke A- og B-hold. Det her handler derimod om at åbne elevernes øjne og kvalificere deres uddannelsesvalg ved, at den enkelte eksempelvis oplever, hvad en erhvervsuddannelse er. 9. klasse skal ikke være en brat afslutning, men det naturlige skridt videre mod en uddannelse,« siger Erik Nielsen, til daglig borgmester i Rødovre Kommune.

Klar til at forpligte sig

I erhvervsskolernes eksempel kunne udskolingen indeholde en kombination af fag, hvor undervisningen tones i retning mod eksempelvis fællesindgangen bygge- og anlæg på en erhvervsuddannelse.

»Idéen er, at folkeskolen gennem et tæt samarbejde med erhvervsskolerne og gymnasierne skal udvikle disse nye fag i folkeskolen. Vi er villige til at forpligte ungdomsuddannelser og skoler på dette samarbejde,« siger Erik Nielsen.

På den anden side af bordet er foreningen Danske Erhvervsskoler også klar til at forpligte sig.

»Når jeg taler med vores skoler, så er de klar til et forpligtende samarbejde. Jeg hører faktisk også flere steder, at man er i gang,« siger foreningens direktør Lars Kunov og fortsætter:

»Det er afgørende, at man får introduceret den erhvervsrettede verden – og dermed erhvervsuddannelserne – allerede i udskolingen. Udskolingselevernes kendskab til denne verden er meget lille. Det kunne være med fag, som går fra idé, design til produkt. Der er andre veje end den klassiske latinskole.«

Danske Erhvervsskoler peger dog på, at man ikke kan lave én model, som kan gå over hele landet. Til det er tilbuddene på landets erhvervsskoler for forskellige. Samme problematik ser LO-sekretær med ansvar for uddannelse Ejner K. Holst som forslagets store akilleshæl.

»Idéen er rigtig god, men systemet er dårligt indrettet til, at det bliver en generel uddannelsespolitik. Udfordringerne er, at der ud over landet er et misforhold mellem erhvervsskolerne i de enkelte kommuner. Hvis man bor i Horsens, er der en erhvervsskole, men i Værløse er der ingen. Men det skal ikke hindre, at man arbejder med det,« siger Ejner K. Holst.

Der findes også løsninger på den problematik, mener underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.

»Landet er trods alt ikke større, end at man må kunne samarbejde over kommunegrænser. For de fleste elever vil det heller ikke betyde overvældende transporttid. En anden mulighed er, at undervisere fra erhvervsskolerne kommer ud på folkeskolerne,« siger Charlotte Rønhof, der har uddannelse i hendes arbejdsfelt.

Adgangskrav er en mulighed

For Charlotte Rønhof er det afgørende, at mulighederne inden for erhvervslivet kommer i elevernes søgelys. Derfor ser hun med optimistiske briller på forslaget som helhed. Hun fremhæver især den tidlige indsats, hvor det er KL’s forslag, at vurderingen af elevernes uddannelsesparathed fremrykkes til 8. klasse.

»Mange drømmer eksempelvis om at blive noget i mediebranchen uden at have gjort sig klart, hvad det kræver. Man bør udfordre og støtte eleverne tidligere i, hvad de skal levere fagligt for at nå deres drømme. I mange tilfælde stemmer de forhold ikke overens hos eleven,« siger Charlotte Rønhof.

Hun mener, at det kan være en af forklaringerne på, hvorfor så mange tager en unødig omvej omkring de prestigefyldte gymnasier, før de får en erhvervsuddannelse. Fra 2001 til 2013 steg andelen af afgangselever fra folkeskolen, som tilmelder sig en gymnasial uddannelse, fra 58,6 til 73,6 procent.

Erhvervsskolernes vej til de unges anseelse er mange. Senest foreslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at adgangskrav på erhvervsuddannelserne var en mulighed. Et spor, som Erik Nielsen kan bakke op om – så længe det ikke ekskluderer nogen.

»Adgangskrav kan sagtens være en mulighed, men de kan ikke stå alene. Der er forskel på erhvervsuddannelserne, for de kræver noget forskelligt. Og så er det bare vigtigt, at de unge, som ikke umiddelbart opfylder kravene, sikres et tilbud, der senere gør dem klar til en ungdomsuddannelse,« siger Erik Nielsen.

Yderligere materiale