Indhold

19.08.13 21:29

Danskerne aner ikke, hvordan man stemmer inden valgdagen

Kun hver femte dansker ved, hvordan man kan stemme inden valgdagen. Og mange tror, at det er en langt mere besværlig procedure, end det faktisk er. Nye regler har også åbnet for mobile valgsteder, hvor man kan stemme på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner inden valgdagen. Minister håber, at det vil øge den hensygnende valgdeltagelse til kommunalvalget.

Vi begynder med at aflive en myte: Man skal ikke sende et brev for at brevstemme. Det er blot den almindelige betegnelse for, at man stemmer inden selve valgdagen. Men måske er det noget misvisende udtryk en af forklaringerne på, at kun en femtedel af danskerne ved, hvordan man kan ”brevstemme” inden valget. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Reelt kan man afgive sin stemme op til tre måneder før kommunal- og regionsvalget den 19. november, hvis man blot medbringer ID til et afstemningssted et sted i landet. Det behøver ikke være i ens egen kommune. Men det er der altså blot 21 procent af danskerne, som ved. Flere – 29 procent – forestiller sig, at man først skal have tilsendt en stemmeseddel fra kommunen og derefter selv sende den i et brev til kommunen. Og endnu flere – 35 procent – tør slet ikke gætte på det rigtige svar og svarer ”ved ikke” i Momentum-undersøgelsen. De unge og dem, der ikke forventer at stemme til kommunalvalget, har mindst styr på, hvordan man stemmer inden valgdagen.

Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet og forsker i valgdeltagelse, mener, undersøgelsen afspejler, at det at stemme inden valgdagen slet ikke er i danskernes bevidsthed. Kun 3,4 procent af stemmerne var brevstemmer ved det seneste kommunalvalg, hvor det typisk er cirka 30 procent i Sverige.

»Tallene afspejler rigtig fint vores forhold til at brevstemme. Der er ikke ret mange danskere, som nogensinde har prøvet at brevstemme. Bare det, at vi bruger begrebet brevstemmer er også et billede på, at det opfattes som noget, man gør i nødstilfælde, hvis man ikke kan komme til valgstedet. I Sverige bruger man i stedet begrebet ”førtids-røstning”. Her tænker man på den måde, at man lige så godt kan stemme i god tid, så det er klaret,« siger Kasper Møller Hansen.

Det er slet ikke så svært

Andelen af brevstemmer har været stigende i de seneste år, selv om det fortsat er meget lavt sammenlignet med Sverige. Men Berith Jensen, juridisk chef i Odense Kommune med ansvar for valghandlinger, fortæller, at mange borgere ved meget lidt om proceduren, når de skal prøve at stemme inden valget.

»Det overrasker faktisk de fleste, hvor nemt det i virkeligheden er at brevstemme. Men det hænger nok også sammen med selve ordet, som jo indikerer, at man skal sende et brev. Det er også en udbredt misforståelse, at man kun kan brevstemme i sin egen kommune. Det er i det hele taget meget nemmere, end folk tror,« siger Berith Jensen.

Og det bliver faktisk endnu nemmere ved det kommende kommunal- og regionsvalg den 19. november, end det har været tidligere. Valgloven blev nemlig ændret i december, så kommunerne nu har bedre muligheder for at placere afstemningssteder på andre steder end folkeregistre og borgerservicecentre, hvor det typisk har været. Dermed er der også åbnet for, at kommunerne kan lave mobile valgsteder, som eksempelvis kan være på udvalgte arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner en dag og på biblioteker eller i bogbussen en anden dag.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) var initiativtager til lovændringen, og hun har også efterfølgende sendt et brev til alle landets borgmestre, hvor hun opfordrer dem til at benytte sig af muligheden for at komme ud med afstemningssteder dér, hvor folk tilbringer deres dagligdag.

»Kort sagt er min tilgang, at hvis vælgerne ikke vil komme til valget, må valget komme til vælgerne. Vi må ikke læne os tilbage og stille os tilfredse med, at der er den valgdeltagelse, der nu engang er. Vi har fået nye kommuner med større opgaver, og så må vi også øge vores engagement i at få flere til at deltage i valget af de politikere, der skal have mandaterne,« siger Margrethe Vestager, der opfordrer kommunerne til i særlig grad at fokusere på at nå de unge vælgere.

Odense rykker ud med valgsteder

I Odense Kommune har valgbestyrelsen (der udgøres af kommunalbestyrelsesmedlemmer med borgmesteren for bordenden) besluttet at følge ministerens opfordring.

»Vi vil meget gerne gøre det nemmere for vælgerne at stemme. Vi gør det derfor muligt at brevstemme på både borgerservicecentret og vores biblioteker. I håb om at få flere unge til at stemme vil vi formentlig også forsøge os med mobile valgsteder på alle gymnasier og nogle erhvervsskoler, og vi opretter et valgsted på universitetet i nogle dage og i vores nye studenterhus i Odense,« siger Berith Jensen, juridisk chef i Odense.

Derudover vil kommunen lave mobile valgsteder en dag ved nogle af de små valgsteder, som er blevet nedlagt inden dette valg. Det er ikke så meget for at nå de yngre vælgere, men for at hjælpe de ældre i området, som har været vant til at benytte det valgsted.

Margrethe Vestagers og kommunernes anstrengelser for at gøre det nemmere at stemme inden valgdagen skal ses i det lys, at valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var den laveste i 35 år. Kun 65,8 procent af de stemmeberettigede satte deres kryds, og professor Kasper Møller Hansens forskning viser, at valgdeltagelsen var særligt lav – og faldende – blandt unge vælgere og i områder, hvor der bor mange med anden etnisk baggrund. Kasper Møller Hansen slår derfor også fast, at det er disse grupper, som kommunerne skal satse på at nå ud til med mobile valgsteder.

»Man skal huske på, at en brevstemme er meget, meget dyr for kommunen at håndtere. En opgørelse fra Aarhus Kommune viste, at en almindelig stemme koster 30 kroner i gennemsnit, mens en brevstemme koster næsten 100 kroner. Derfor nytter det heller ikke, hvis vi bare får flyttet nogle over fra at stemme på valgdagen til at brevstemme. Vi skal have flere til at stemme, som ikke plejer at stemme,« siger Kasper Møller Hansen, som dog også tror, at det er muligt:

»Jeg tror, det kan give noget, hvis valgstederne rykker helt ud på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Hvis man kan stemme i frokostpausen på gymnasiet, kunne jeg godt forestille mig, at næsten hele 3. G-klassen ville gøre det. Det er derude, at det batter noget. Det gælder også i boligområder som i Ishøj og Tingbjerg, hvor valgdeltagelsen normalt er meget lav.«

Lad os holde en større fest

Nogle kommunalpolitikere taler imod mobile valgsteder og særlige indsatser for at få bestemte grupper til at stemme. De frygter en ”tivolisering” af valghandlingen og en devaluering af selve valgdagen som demokratiets festdag, hvor danskerne mødes på den lokale folkeskole for at sætte deres kryds. Men Margrethe Vestager mener ikke, at det vil ske.

»Jeg kan godt følge frygten for tivolisering, men vi skal ikke gøre valget til noget tivoli. Vælgerne vil heller ikke i tivoli eller have en præmie for at stemme. De vil tages seriøst. Men demokratiets festdag bliver en mere og mere lukket fest, fordi færre og færre stemmer. Så vil jeg hellere holde en større fest, hvor flere kommer med, selv om de måske ikke lige stemmer samme dag og på den lokale skole,« siger økonomi- og indenrigsministeren.

Og så lad os så lige slutte, hvor vi begyndte. For hvorfor kaldes det egentlig en brevstemme, hvis vælgerne slet ikke skal sende et brev? Det gør det, fordi den udfyldte stemmeseddel til slut skal puttes i en kuvert, som derefter skal lukkes. Herefter sørger kommunen for at bringe eller sende ”brevstemmerne” til det valgsted, som vælgeren tilhører. Dermed kan man nemlig tjekke, at den samme vælger ikke møder op på valgdagen og vil stemme igen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Yderligere materiale