Indhold

10.06.13 21:31

Danskerne tænder mere på Christiansborg end rådhusene

Ny Momentum-undersøgelse viser, at interessen for kommunalpolitik er lavere end interessen for politik generelt. For at ændre tendensen skal det ifølge forsker blive mere tydeligt for borgerne, at der er noget på spil i de politiske prioriteringer, som kommunalbestyrelsen tager.

Langt de fleste danskere har længere til Christiansborg end til rådhuset. Men det betyder ikke, at danskerne finder det nære mere interessant. Tværtimod, viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Her svarer 40 procent, at de er meget interesseret eller interesseret i kommunalpolitik, mens 59 procent erklærer, at de er meget interesseret eller interesseret i politik generelt.

Den samme tendens gør sig gældende, når danskerne skal svare på, om de forventer at sætte kryds på valgdagen. 84 procent af danskerne er helt sikre på, at de ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Noget mere sløj er opbakningen til kommunalvalget, hvor 61 procent angiver, at de helt sikkert vil stemme til kommunalvalget den 19. november i år. Med andre ord en forskel på hele 23 procentpoint.

Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor på Syddansk Universitet, mener, at tallene står i kontrast til, at kommunalpolitikerne har meget stor indflydelse på borgernære områder som daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Og oven i købet i en krisetid, hvor der tages en række vigtige beslutninger for borgerne om eksempelvis at nedlægge skoler. Men Ulrik Kjær mener, den primære forklaring på befolkningens manglende interesse er, at nogle grupper – ikke mindst de unge – ikke møder kommunen og kommunalpolitik så ofte.

»Der vil være befolkningsgrupper, for hvem det med kommunen synes længere væk. Hvorimod de i højere grad kan have en holdning til de politiske diskussioner på Christiansborg. Om Danmark eksempelvis skal gå i krig, eller om vi skal være med i EU,« siger Ulrik Kjær.

Konsensus i kommunen

Han peger også på, at kommunalpolitik forekommer danskerne i højere grad at være præget af konsensus. I Folketinget vedtager politikerne nogle love på baggrund af diskussioner, hvor der er en regering og en opposition, der vil noget forskelligt, og hvor uenigheden ofte beskrives indgående i medierne. Som borgerne oplever det, administrerer kommunerne i højere grad nogle love og ofte i bred enighed. Den forskel kan ifølge Ulrik Kjær i høj grad være med til at dæmpe interessen for kommunalpolitik.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune, har tidligere siddet 17 år i Folketinget, blandt andet som arbejdsmarkedsordfører og gruppeformand. Han mener grundlæggende, at borgerne er galt på den, når de interesserer sig mindre for kommunalpolitik end politik generelt. Han oplever nemlig, at man som kommunalpolitiker træffer langt flere beslutninger, der har direkte betydning for borgernes hverdag. Men han er enig med Ulrik Kjær i, at den kommunale kultur for konsensus i mange spørgsmål kan dæmpe borgernes interesse.

Jan Petersen mener dog, at politisk bredtfavnende beslutninger i kommunerne langt hen ad vejen er positivt. Det skaber mere ro og sikkerhed for både borgere og ansatte i kommunen, hvis der er bred opbakning til større og svære beslutninger, så de ikke bare bliver ændret efter næste valg. Samtidig anerkender han, at der skal være plads til diskussioner. Hvis konsensuspolitikken er den dominerende, så er der ikke noget på spil, og så opdager folk det ikke. Derfor skal kommunalpolitikerne huske at tage og formidle de politiske diskussioner bag de mere praktiske løsninger.

»Der er ikke råd til alt i en kommune, hvilket betyder, at der træffes nogle politiske prioriteringer. Her tydeliggøres forskellige tilgange, og det er måske demokratisk klogt. Det gør ikke noget, at der en gang i mellem er en politisk konflikt i en kommunalbestyrelse. Vi skal huske, at uenighed ikke er udtryk for noget snavs, men er et demokratisk sundhedstegn« siger Jan Petersen.

Kommunalforsker Ulrik Kjær vurderer også, at mere åbenhed omkring de politiske uenigheder i byrådene er et skridt i den rigtige retning.

»Jo mere åbent lokalpolitikerne snakker om de politiske uenigheder og de politiske prioriteringer, jo mere spændende bliver det efter min vurdering. Det er ikke det samme som at slås blodigt og ikke kunne snakke sig frem til enighed. Men lad folk se, hvor vigtige prioriteringer der rent faktisk bliver foretaget i de enkelte kommuner,« opfordrer Ulrik Kjær.

Valgdeltagelse er fælles ansvar

Mette Touborg (SF) er borgmester i Lejre, bestyrelsesmedlem i KL og sad i valgretskommissionen 2010-2011. Hun mener, at den lavere interesse for kommunalpolitik end politik generelt viser, at kommunalpolitikerne har en opgave med at tydeliggøre, hvorfor kommunalpolitik er vigtig.

»Der er en klar udfordring i forhold til en manglende interesse for kommunalpolitik. Jeg synes, vi skal rette spejlet mod os selv. Det er lokalpolitikerne, som skal sikre den lokale demokratiske forankring og interesse. Det er i kommunerne, vi påvirker borgernes liv her og nu,« siger Mette Touborg.

Hun mener, at mange borgere ikke tænker over kommunalpolitikkens indflydelse i hverdagen. De opdager det først, når det har konkret betydning med en vuggestuelukning eller en vindmølleopsætning. Men den kommunale service med skoler, cykelstier og gadebelysning benytter alle. Derfor finder hun det mærkværdigt, at interessen ikke er større.

Ikke blot Momentum-undersøgelsen, men også stemmeprocenten ved kommunalvalg og folketingsvalg taler sit tydelige sprog om, at kommunalpolitik ikke har den samme appel til borgerne som landspolitik. 87,7 procent af de stemmeberettigede lagde turen forbi valgstederne ved folketingsvalget i 2011, mens kun 65,8 procent stemte ved det seneste kommunalvalg i 2009. Det var samtidig den laveste valgdeltagelse ved et kommunalvalg siden 1974.

Den lave stemmeprocent er ikke noget, som kommunerne kan hæve alene, mener Mette Touborg. Hun anser det for et fælles ansvar og efterlyser, at landspolitikerne også øver sig i at tale kommunalpolitikken op. Medierne er også en vigtig spiller i forhold til at bringe kommunalpolitikken i spil. Derudover kan de konkrete tiltag, som mange kommuner i disse måneder planlægger, med eksempelvis mobile valgsteder, forhåbentlig også have en positiv effekt.

Mens befolkningen altså interesserer sig mindre for kommunalpolitik end for politik generelt, har der ved de seneste kommunalvalg været en tendens til, at flere og flere fremtrædende folketingspolitikere og tidligere ministre søger mod kommunalpolitik. Ved det kommende valg stiller blandt andre de tidligere ministre Benedikte Kiær (K), Tina Nedergaard (V) og Ulla Tørnæs (V) op til borgmesterposter. Sidstnævnte undrer sig også over, at kommunalpolitik ikke er højere prioriteret hos vælgerne. Hun bekymrer sig især om de unge, som har en lavere stemmeprocent end befolkningen generelt.

»Det er en kæmpe udfordring for folkestyret, når vi ser en tendens, som siger, at kommunalpolitik er for midaldrende og halvgamle mænd og kvinder. Det er det ikke. Men unge skal kunne se en mening med det, og de skal have mulighed for at få viden om beslutningerne,« siger Ulla Tørnæs.

Derfor har hun opfordret Holstebro Kommune – hvor hun stiller op – til at lave en strategi for at sikre, at de unge og især førstegangsvælgere deltager i kommunalvalget. Et forslag er at få stemmesteder ud på ungdomsuddannelserne, hvilket Ulla Tørnæs ser som en oplagt mulighed for at få flere til at stemme.

Borgerne skal inddrages mere

Lejre-borgmester Mette Touborg lægger vægt på, at indsatsen for at øge valgdeltagelsen og interessen for kommunalpolitik ikke kun skal ske i forbindelse med kommunalvalget. Borgerne skal inddrages mere undervejs i de politiske diskussioner.

»Jeg synes, det er lidt fattigt kun at beskæftige sig med det op til valgene. Politikerne og partierne har en forpligtelse til at styrke lokaldemokratiet, og det er ikke kun nogle måneder op til valgdagen. Vi skal finde ud af, hvordan vi i løbet af valgperioden får flest mulige borgere til på et eller andet tidspunkt at tage aktivt del i en beslutningsproces,« siger Mette Touborg.

Professor Ulrik Kjær ser også bedre borgerinddragelse som et nøgleord for, hvordan politikerne fremover skal skabe en politisk diskussion i kommunerne og dermed også øge interessen. Det kan også styrke interessen, at flere og flere kommuner tænker i, hvordan de aktivt kan inddrage borgerne som frivillige til at løse opgaver på en række områder. Dermed kan borgerne blive mere engagerede i det lokale demokrati, både fordi de måske arbejder som frivillige, og fordi der vil blive en stigende diskussion af, hvilke opgaver frivillige kan og må løse for kommunen.

»Kommunerne har virkelig muligheden for at sælge sig selv som det sted, hvor politik foregår ”i virkeligheden”,« siger Ulrik Kjær.

Af Sara Fleckner, sfv@kl.dk

Yderligere materiale