Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 12:43

"Man tager ikke nogen chancer med et nyfødt barn"

Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, mener ikke, der er nogen sammenhæng mellem en stigende andel af nyfødte, der indlægges med ernæringsproblemer, og at fødende sendes hurtigere og hurtigere hjem fra sygehusene efter fødslen.

Er der en sammenhæng mellem, at flere og flere nyfødte indlægges med ernæringsproblemer mindre end en måned efter fødslen, og at fødende kvinder sendes hurtigere og hurtigere hjem fra sygehuset efter fødslen? Det mener en række iagttagere, men ikke Ulla Astman, regionsformand i Nordjylland og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

»Det stigende antal indlæggelser er et udtryk for, at man ikke tager nogen chancer med et nyfødt barn. Man indlægger hellere en for meget end en for lidt. Og jeg køber ikke sammenhængen i forhold til den faldende indlæggelsestid efter fødslen,« siger Ulla Astman.

Men hvorfor skulle sygehusene være blevet mere forsigtige i forhold til nyfødtes ernæringsproblemer i de seneste år?

»Sygehusene tager ikke nogen chancer, og stigningen kan måske skyldes en stigende opmærksomhed, fordi kommunernes opfølgning ikke er god nok. Som jeg ser det, er det et problem, at man ikke i alle kommuner kommer på besøg hos den nybagte familie i tide. Eller også trækker man den så længe, at man lige nøjagtigt kommer på syvendedagen efter fødslen, som man skal,« siger Ulla Astman.

Hun erkender, at Sundhedsstyrelsens status på barselsomsorgen fra april 2011 også viste, at ingen regioner på det tidspunkt opfyldte Sundhedsstyrelsens anbefaling om hjemmebesøg af en jordemoder 1-2 dage efter en ambulant fødsel. Men det er der en god forklaring på, mener Ulla Astman.

»Vi kan ikke gennemføre hjemmebesøget, fordi vi ikke har fået økonomiske midler til det. Men vi gør det bedst muligt for de midler, vi har. Og nogle regioner har alligevel selv valgt at prioritere hjemmebesøg.«

Ulla Astman mener dog, at regionerne muligvis skal opruste på informationen til forældrene, så det i højere grad sikres, at forældrene ved, hvordan de kan søge hjælp i de første dage efter fødslen. Men hun ser ikke noget alternativ til den udvikling, der har været i gang i de senere år, hvor flere kvinder føder ambulant, og den gennemsnitlige indlæggelsestid efter fødslen reduceres:

»Ønsker man, at vi skal begynde at indlægge raske mødre og nyfødte i tre-fire dage? Det er hverken til gavn for dem eller samfundsøkonomien. Det gælder om, at de hurtigst muligt kommer hjem og lærer at fungere som familie,« siger Ulla Astman.

Hun giver heller ikke meget for kritikken af, at fødselsforberedelsen ruster forældrene for dårligt til det nye liv som børnefamilie, blandt andet fordi undervisningen ofte foregår på meget store hold:

»Sundhedsstyrelsens oplæg til ændringer går på perioden efter fødslen, og det må vel betyde, at den ikke ser noget problem i fødselsforberedelsen. Vi stiller op med det, vi nu kan, men har størst fokus på de fødsler, der på forhånd tegner komplicerede. Jeg ved, det er en stor begivenhed for alle familier, når de får et barn. Men vi må ikke glemme, at det jo ikke er nogen sygdom og for langt de fleste går uproblematisk.«

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes