Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 12:32

Flere og flere nyfødte indlægges med ernæringsproblemer

Nye tal viser en voldsom stigning i antallet af nyfødte, der indlægges mindre end en måned efter fødslen med ernæringsproblemer. Flere iagttagere peger på, at det hænger sammen med, at sygehusene sender nybagte mødre og deres babyer hjem tidligere og tidligere efter fødslen, og at rådgivningen til de vordende og nybagte forældre heller ikke fungerer godt nok.

Flere og flere nyfødte må indlægges med ernæringsproblemer mindre end en måned efter, at de er kommet til verden. Nye tal, som Momentum har trukket fra databasen eSundhed, viser, at andelen er steget fra 24 promille af de nyfødte i 2007 til 32,6 i 2011. Det svarer til en stigning på 36 procent i perioden, og alene fra 2010 til 2011 er andelen steget med næsten en fjerdedel.

Og det skal tages alvorligt, fastslår Vibeke Koushede, post.doc. og projektleder på Statens Institut for Folkesundhed.

»For det første kan det være alvorligt for barnets helbred og trivsel. Og derudover giver det simpelthen så dårlig en start på forældreskabet, når barnet bliver indlagt. Ikke nok med, at forældrene ofte føler, at de ikke kan finde ud af at give deres barn mad, men det, at de heller ikke har kunnet genkende tegnene på, at barnet får for lidt mad, er en meget negativ oplevelse for forældrene,« siger Vibeke Koushede.

Sundhedsplejersker møder flere problemer

Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, er også stærkt bekymret over det stigende antal nyfødte med så alvorlige ernæringsproblemer, at de må indlægges inden for den første måned.

»Når problemerne opstår, er det selvfølgelig godt, at barnet bliver indlagt, så der kommer styr på det. Men det forstyrrer barnet i den første vigtige tilknytningsproces. Og den er afgørende for, at vi senere hen kan sende gode, sunde børn i skole. Og man kan frygte, at det ender med, at vi i stedet får noget, vi skal reparere på senere,« siger Susanne Hede.

Men det kommer desværre ikke bag på hende. Det er nemlig også sundhedsplejerskernes oplevelse fra hjemmebesøgene hos de nyfødte og deres forældre, at flere og flere forældre ikke får ordentligt styr på amning og plejen af den lille ny umiddelbart efter fødslen. Og hun mener først og fremmest, det skyldes, at mor og barn i de seneste år er blevet sendt hurtigere og hurtigere hjem fra hospitalet efter fødslen.

De seneste tal for den gennemsnitlige indlæggelsestid i forbindelse med fødslen var faldet fra 3,35 dage i 2007 til 2,96 dage i 2010, men siden da er det efter al sandsynlighed dykket yderligere. Ambulante fødsler er blevet normen for flergangsfødende, og Region Syddanmark har vedtaget en fødeplan, der betyder, at alle fødende kvinder udskrives inden for 24 timer efter fødslen, medmindre der er komplikationer. Samtidig viste Sundhedsstyrelsens status på tilbuddene til gravide og fødende fra foråret 2011, at ingen regioner opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hjemmebesøg af en jordemoder 1-2 dage efter en ambulant fødsel.

»Selv om nogle regioner har andre tilbud efterfølgende – for eksempel amme-ambulatorier – fungerer det tilsyneladende ikke godt nok. Og uanset hvor veluddannede forældrene ellers er, er det meget svært for dem at lave en faglig vurdering af, om barnet er mere gult eller dehydreret, end det bør være. Det kræver en fagperson. Og samlet set er der desværre mange uheldige omstændigheder omkring de her babyer, som gør, at de får en dårligere start på livet end tidligere,« siger Susanne Hede.

Hun henviser også til, at den pressede økonomi i kommunerne har ramt sundhedsplejen. For eksempel har Aarhus Kommune – hvor Susanne Hede selv arbejder – sløjfet sundhedsplejerskernes besøg til familierne under graviditeten. Og Sundhedsstyrelsens status viste også, at ikke alle kommuner levede op til anbefalingen om hjemmebesøg af en sundhedsplejerske inden for en uge.

Fødselsforberedelse halter

Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed forklarer, at der ikke er videnskabelig dokumentation for, hvorfor antallet af indlæggelser af nyfødte med ernæringsproblemer stiger så meget. Men det er sandsynligvis en del af forklaringen, at indlæggelsestiden i forbindelse med fødsler er faldet markant i de senere år.

»At indlæggelsestiden falder i forbindelse med fødslen, samtidig med at flere nyfødte indlægges igen, inden de bliver en måned, er fuldstændig i tråd med erfaringerne i udlandet. Men stigningen i antal indlæggelser kan også skyldes andre ting. Vi ved generelt simpelthen ikke nok om konsekvenserne af forskellige omlægninger inden for svangreomsorgen, og det er et problem,« siger Vibeke Koushede.

Hun arbejder netop nu på et forsøg, hvor hun undersøger effekten af fødselsforberedelse på henholdsvis små hold med mulighed for delvist individualiseret undervisning, noget flere regioner planlægger at indføre, og på store hold med auditorieundervisning, som lige nu er tilbuddet mange steder.

Sundhedsstyrelsens anbefaling i forhold til fødselsforberedelsen er blandt andet, at der tilbydes et temaopdelt tilbud i løbet af graviditeten. Samtidig lægges der vægt på, at forberedelsen finder sted i grupper, hvor forældre kan danne netværk og i fællesskab drøfte de praktiske, psykiske og sociale aspekter. Men ifølge Sundhedsstyrelsens status fra foråret 2011 tilbød ingen regioner på det tidspunkt fødselsforberedelse i det omfang, som styrelsen anbefaler.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) er enig i, at stigningen i antallet af nyfødte, der indlægges med ernæringsproblemer mindre end en måned efter fødslen, er problematisk.

»Det er vigtigt, at både nyfødte og forældre får en god start på deres nye tilværelse. Derfor skal vi også have et godt sikkerhedsnet under de nybagte familier. Og tallene peger naturligvis på, at den tidlige barselsomsorg, der varetages af regionerne og kommunerne, godt kunne fungere bedre, end den gør i dag,« meddeler Astrid Krag i et skriftligt svar til Momentum.

Hun sætter blandt andet sin lid til de reviderede anbefalinger for svangreomsorgen, som Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder på. Anbefalingerne skal ifølge Astrid Krag ikke mindst sikre et større fokus på de familier, der har størst behov for støtte og rådgivning. Et udkast til nye anbefalinger var i høring i foråret, men offentliggørelsen af de endelige anbefalinger lader stadig vente på sig. Ifølge Astrid Krag fordi de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne ikke er endeligt på plads endnu.

Kommunerne står på spring

Inden Sundhedsstyrelsen kom med sit udkast til nye anbefalinger, barslede kommunerne med et noget kontroversielt tilbud. KL foreslog nemlig, at kommunerne skulle overtage hovedparten af omsorgen for de nyfødte og deres familier, efter de er sendt hjem fra sygehuset. I dag deles opgaven mellem regionernes sygehuse, der har ansvaret for kontakten til familierne og flere obligatoriske prøver i de første dage efter fødslen, og den kommunale sundhedspleje, som derefter overtager kontakten. Den idé vandt dog ikke gehør hos Sundhedsstyrelsen, og det er Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, ærgerlig over.

»Det er først og fremmest ærgerligt for familierne, hvor mange også i fremtiden vil være usikre på, hvordan de får ikke mindst amningen på plads, blandt andet fordi jordemødrene ikke foretager de hjemmebesøg, som de skal efter fødslen. Samtidig vil familierne også i fremtiden skulle tilbringe tid på landevejen med at besøge sygehuset for at få foretaget diverse undersøgelser, som sagtens kunne foretages af sundhedsplejersken i ro og mag i familiens eget hjem,« siger Anny Winther.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag vil ikke pille ved ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner eller mellem jordemødre og sundhedsplejersker, skriver hun til Momentum:

»Det væsentlige for mig er ikke, hvilke sektorer og faggrupper der udfører opgaverne, men at de nyfødte og deres familier får den støtte og rådgivning, de har behov for. Og jeg har noteret mig, at både regioner og kommuner tidligere har givet udtryk for, at sundhedsvæsnet skal blive bedre til at samarbejde om den tidlige barselspleje. Derfor har jeg også en klar forventning om, at regionerne og kommunerne vil styrke omsorgen for nyfødte og deres familier.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Joanna Phermchai-Nielsen, KL's analyseenhed

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes