Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 12:25

Regeringen tøver med øremærket barselsorlov til mænd

Regeringen bebudede i regeringsgrundlaget, at den ville øremærke betalt barselsorlov til mænd for at fremme ligestillingen. Men siden er intet sket. Nu er Enhedslisten ved at tabe tålmodigheden og vil selv fremsætte et konkret forslag i Folketinget.

På side 65 i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 står det sort på hvidt i afsnittet om ligestilling mellem mænd og kvinder: ”Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden”.

Der var med andre ord ikke så meget at rafle om. Regeringens holdning var klar, og det politiske flertal er på plads, fordi øremærkning også er en hjertesag for Enhedslisten. Men alligevel er der – næsten et år efter regeringsgrundlaget blev offentliggjort – stadig intet sket. Og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil heller ikke løfte sløret for, hvornår det kommer til at ske. I en kort skriftlig kommentar til Momentum skriver hun blot, at:

»Der er ingen tvivl om, at adgangen til løn under barselorlov betyder noget for mænds muligheder for at holde barselorlov. Det er derfor, at vi i regeringsgrundlaget varsler en øremærkning af op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden. Den ambition er uændret.«

Enhedslisten er imidlertid ved at tabe tålmodigheden, fortæller Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslistens ordfører for ligestilling på arbejdsmarkedet.

»Jeg har snakket mange gange med beskæftigelsesministeren om det her, og jeg synes, hun må se at komme i gang. Hvis ikke regeringen kommer med et konkret forslag først i det kommende folketingsår (begynder 2. oktober, red.), vil vi derfor selv stille et forslag i folketingssalen for at presse regeringen,« siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Øremærkning virker

Han fremhæver, at både de tal for udviklingen i Danmark, som Momentum offentliggør i dag, og erfaringerne fra andre nordiske lande klart viser, at øremærkning af barselsorlov til mænd har en klar effekt. Det betyder ganske enkelt, at mændene tager en langt større andel af barselsorloven, og det er vigtigt for Enhedslisten:

»Mænd skal have mulighed for at være sammen med deres børn, og samtidig kan det være med til at udjævne de store lønforskelle mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked,« siger Jørgen Arbo-Bæhr, som ikke mener, at udviklingen går stærkt nok, som barselsreglerne er i dag:

»Der er mange mænd, som ikke synes, det passer sig, hvis de tager mere end de to ugers barselsorlov, som i dag er øremærket til manden. Både kolleger og arbejdsgivere vil måske kigge skævt til dem, hvis de tager mere. Derfor kan øremærkning både fungere som et spark i røven og et skulderklap til mændene i forhold til barselsorlov.«

Kønsforsker Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet, mener også, at mere øremærkning af barselsorlovens periode med dagpengeret til mænd har mange fordele.

»Det er en win-win-win-situation, fordi det er godt for både, fædrene, mødrene og børnene. Mor og barn får et særligt forhold i de første måneder efter fødslen, ikke mindst på grund af amningen. Og det har det med at sætte sig, så det fortsat bliver kvinderne, der tager det store ansvar i forhold til barnet. Men det kan ændre sig, hvis faren også har en længere periode alene med barnet. Og det er godt for både fædre og børn, viser undersøgelser,« siger Anette Borchorst og fortsætter:

»For kvinderne ved vi, at skævheden i barselsorloven er med til at cementere uligeløn og skævhed i pension og karrieremuligheder. Når en arbejdsgiver ser en yngre kvinde, tænker han hurtigt, at hun potentielt er lig med tre år på barsel. Jo mere mændene også tager barselsorlov og andre forpligtelser i familien, jo mere bliver arbejdsgiverne bare nødt til at acceptere, at yngre medarbejdere skal have børn, og det koster noget barselsfravær, uanset om de er kvinder eller mænd.«

Anette Borchorst ved, at regeringen stadig arbejder med modeller for, hvordan et konkret forslag om mere øremærkning kan skrues sammen. Men selv om det er nemt at hente et flertal i Folketinget med Enhedslisten, mener hun, at forslaget betragtes som kontroversielt i forhold til vælgerne. Ikke mindst fordi debatten om barselsorlov blev meget politiseret i begyndelsen af 00’erne, hvor det i høj grad blev til en debat om frit valg, tvang og kvoter.

»Derudover er det et problem for regeringen, at hvis man ikke forlænger den samlede periode med barselsorlov, og det er nok utænkeligt med den nuværende økonomiske situation, vil en øremærkning til fædrene blive oplevet sådan, at der tages noget fra kvinderne. Det er meget kontroversielt, og man kan lynhurtigt få en konflikt, hvor det fremstilles, som om regeringen går efter kvinderne,« siger Anette Borchorst.

Ligestillings- og mandeforsker Kenneth Reinicke, lektor ved Roskilde Universitet, mener også, at regeringens tilbageholdenhed skyldes, at øremærkning opfattes som meget kontroversielt.

»Regeringen må vurdere, at den vil tabe stemmer på det her. Der hersker nok et grundsynspunkt i befolkningen om, at andre ikke skal blande sig i, hvordan familierne fordeler barselsorloven. Og der eksisterer et dogme om, at det er tvang, hvis man øremærker til mændene. Men jeg vil jo vende det om og sige, at det er en rettighed, man giver til mændene,« siger Kenneth Reinicke.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes