Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 12:16

Kommunalt ansatte mænd er blevet vilde med barsel

De kommunalt ansatte mænd tager langt mere barsel i dag, end de gjorde i 2007. Det viser nye Momentum-tal. Kommunerne er den sektor, hvor udviklingen i mænds barselsorlov er steget mest i perioden. Den væsentligste forklaring er en øremærkning af barselsorlov til mænd i overenskomsten, mener eksperter.

Barselsorlov er for alvor blevet populært blandt de kommunalt ansatte mænd. Hvor mændene i 2007 blot holdt en tiendedel (helt præcist 10,9 procent) af den mængde barselsorlov, som deres kvindelige kolleger holdt, var andelen i 2011 steget til næsten en femtedel (18,8 procent). Dermed er de kommunale arbejdspladser den sektor, hvor udviklingen i mænds barselsorlov er gået stærkest i perioden. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor og Danmarks Statistik.

Det glæder Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

»Kommunerne vil gerne tiltrække dygtige ansatte af begge køn. Derfor skal vi tilbyde gode karrieremuligheder for både mænd og kvinder i job, som de samtidig kan få til at harmonere med deres familieliv. Og vi vil meget gerne skabe en arbejdspladskultur, hvor der ses positivt på, at både far og mor tager ansvar for børnene. Jeg ser en mere ligelig fordeling af barselsorloven mellem mænd og kvinder som et tegn på, at vi er på rette vej,« siger Michael Ziegler.

Men det er ikke kun i den kommunale sektor, at mændene har taget en større del af barselsorloven. Også deres kønsfæller i regionerne og i lidt mindre grad staten har taget et stort spring i brugen af barselsorlov i de seneste år. Og de regionalt ansatte mænd er den gruppe, som – tæt forfulgt af de kommunalt ansatte – tager den største andel af barselsorloven målt op imod de kvindelige ansatte.

Derimod står udviklingen i stampe på det private arbejdsmarked. Ganske vist har de privatansatte mænd taget mere barselsorlov i de seneste år, men stigningen er mindre end for de privatansatte kvinder. Det betyder, at mændenes andel af barselsorloven i den private sektor faktisk er faldet svagt fra 11,6 procent af kvindernes orlov i 2007 til 11,4 procent i 2010, som er det seneste år, hvor der er tal for den private sektor.

Øremærkning er afgørende

Kønsforsker Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet, giver to forklaringer på, at mændenes andel af barselsorloven stiger voldsomt i specielt kommuner og regioner, mens det private arbejdsmarked halter bagefter. Den første forklaring er en forskel i arbejdspladskulturen mellem den private og den offentlige sektor.

»I det offentlige er der en mere åben kultur over for barselsorlov, og man har også været mere vant til at indrette arbejdspladserne efter, at de mange kvindelige ansatte var på barsel, og nu skal man så bare gøre det samme med mændene. Arbejdsgiverne er simpelthen vant til at håndtere det, og de tager også et større ansvar for det grundlæggende vigtige spørgsmål for samfundet: At vi får tilstrækkeligt mange børn. Det er de private arbejdsgivere kommet af sted med at undgå,« siger Anette Borchorst.

Et nærmere kig på tallene viser imidlertid, at den store forskel mellem sektorerne først er kommet i de senere år. I 2007 lå mændenes andel af barselsorloven meget tæt på hinanden på tværs af sektorer. Statens mænd lå i top og tog på det tidspunkt, hvad der svarede til 12,9 procent af de statslige kvinders barselsorlov. Derefter kom regioner og den private sektor, inden de kommunalt ansatte mænd lå i bunden af listen med, hvad der svarede til 10,9 procent af kvindernes orlov.

Og det store spring skete fra 2008 til 2009, hvilket stemmer overens med Anette Borchorsts hovedforklaring på udviklingen. I de offentlige overenskomster, der blev indgået i foråret 2008, blev der nemlig indført seks ugers barselsorlov med løn til fædre, som ikke kunne overtages af mødrene – såkaldt øremærket barselsorlov.

»Orlov til deling bliver opfattet som mors orlov. Og øremærkning er afgørende for, om mænd for alvor begynder at tage barselsorlov. Det ved vi fra erfaringerne i de andre nordiske lande og den periode, hvor vi havde øremærket barselsorlov i Danmark sidst i 1990’erne. Det afgørende bevis er de islandske mænd, som har tre måneders øremærket barselsorlov og er de mænd i Norden, der klart tager den største andel af orloven,« siger Anette Borchorst.

Kenneth Reinicke, lektor i ligestillings- og mandeforskning ved Roskilde Universitet, er helt enig i, at øremærkningen i de offentlige overenskomster fra 2008 er afgørende for udviklingen i de seneste år.

»Det er ikke overraskende, at det har den effekt. Mænd tager generelt den del af barselsorloven, som er reserveret til dem. De tager ikke den del, der er til forhandling mellem mor og far. Der kan både være ting på arbejde og derhjemme, som gør, at mænd ofte trækker sig fra den forhandling. Der er en kulturel barriere, som holder mændene tilbage. Men det ændrer sig, når man øremærker orlov. Så kommer mændene jo til at fremstå som idioter, hvis de ikke tager deres del,« siger Kenneth Reinicke.

Skal mændene have mere?

Anders Bondo Christensen er ikke blot formand for Danmarks Lærerforening, men også topforhandler for de kommunalt og regionalt ansatte som formand for forhandlingsorganisationen KTO. Dermed var han manden, der forhandlede den øremærkede barselsorlov hjem til mændene i 2008. Og han er ”rigtig glad for”, hvad det har betydet.

»En mere ligelig fordeling af barselsorloven er vigtigt i et ligestillingsperspektiv. Den form for ligestilling mellem kønnene er også noget, der kommer til at betyde noget for en mere parallel løndannelse. Vi ved både fra Lønkommissionens analyser og fra udlandet, at det betyder rigtig meget, at det ikke er det ene køn, der bliver sat bagud i løn- og karriereudvikling, fordi man tager barselsorloven,« siger Anders Bondo Christensen.

Han havde også et krav om længere barselsorlov til mændene med til overenskomstforhandlingerne i 2011, uden at det lykkedes at blive enige med arbejdsgiverne om det. Men han forventer, at lønmodtagerne også vil rejse kravet som en ganske højt prioriteret sag ved de næste overenskomstforhandlinger i 2013. Også selv om det betyder, at man kan få mindre på andre områder som eksempelvis løn og pension. Anders Bondo Christensen tror derimod ikke, at lønmodtagerne vil være parate til at skære noget af kvindernes barselsorlov til fordel for mændene:

»Hvis vi skal være realistiske og lave noget, som vi kan komme igennem med, så skal det være noget, der er et plus i forhold til det nuværende. Der bliver sat rigtig, rigtig stor pris på den barselsorlov, der er. Og jeg tror ikke, det er realistisk, at kvinderne skal opleve, at man ruller deres barselsorlov tilbage.«

Kommunernes topforhandler Michael Ziegler er åben over for at diskutere yderligere øremærket barselsorlov til mænd ved overenskomstforhandlingerne, men det skal være inden for det eksisterende antal uger.

»Det er næppe gået nogens næse forbi, at den kommunale økonomi er særdeles presset i disse år – og formentlig vil være det i mange år frem. Derfor er det jo meget begrænset, hvilke handlemuligheder vi har. I dag er der øremærket 28 ugers barselorlov med løn til kvinderne og kun seks uger til mændene. Derfor kan løsningen være, at vi øremærker de uger, som forældrene i dag kan dele frit, så det bliver manden, der afholder dem,« siger Michael Ziegler og fortsætter:

»Det vil klart stille kønnene mere lige i forhold til mængden af øremærket barsel og derfor opfylde organisationernes ønske om mere ligestilling.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes