Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 10:59

Stort potentiale for mere frivilligt arbejde

45 procent af danskerne har udført frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder, og potentialet er endnu større. 42 procent af de nuværende frivillige vil gerne gøre mere, og 55 procent af de ikke-frivillige er åbne for at komme i gang, viser ny Momentum-undersøgelse.

Fodboldtræner, besøgsven, menighedsrådet, indsamler eller aktiv i skolebestyrelsen og så videre. Det er vidt forskellige ting, danskerne bruger deres tid på, når de arbejder frivilligt. Og det er der mange, der gør. Hele 45 procent af danskerne har inden for de seneste 12 måneder udført ulønnet, frivilligt arbejde, viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.

Og undersøgelsen viser, at potentialet er endnu større. 42 procent af de nuværende frivillige er positive over for at bruge mere tid på frivilligt arbejde, og 55 procent af de, der ikke arbejder som frivillige i dag, er åbne over for at komme i gang.

Karsten Vrangbæk, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), mener, det er meget positivt for samfundet, at så mange er frivillige eller gerne vil være det.

»Økonomisk kan man få løst nogle opgaver, som man ellers skulle have betalt for i offentligt regi eller få lavet nogle ting, som man ikke ellers ville have fået lavet. Og altså dermed udvide paletten af løsninger,« siger Karsten Vrangbæk, der også mener, at frivillig deltagelse er med til at give en højere grad af ejerskab blandt borgerne.

»Endelig er der et stort innovationspotentiale, da frivilligt arbejde eksisterer under nogle mindre restriktive rammer, end hvis det bliver leveret inden for ren offentlig sektor. Men også det, at man kan gå på tværs og for eksempel kombinere engagement i byudvikling og grundejerforeninger med socialt engagement, giver et innovationspotentiale, fordi man får opgaverne skubbet ud, hvor folk er, og oplever nye problematikker og muligheder,« siger Karsten Vrangbæk.

Det store potentiale i de frivilliges indsats er heller ikke gået kommunernes næse forbi, fortæller Bjarne Pedersen, formand for Kommunaldirektørforeningen og kommunaldirektør i Rudersdal Kommune, der har lange traditioner for samarbejde med de frivillige foreninger og kun har haft positive oplevelser med det.

»Der er et betydeligt potentiale i fortsat at udvikle samarbejdet med frivillige. Eksempelvis hele spørgsmålet om ensomhed blandt ældre. Det kan jeg ikke se, vi kan løse med offentlige ressourcer, men det er noget, som mange organisationer allerede har godt fat i med besøgsvenner og lignende tiltag. Inden for en række omsorgsopgaver kunne jeg godt forestille mig, at det bedste, det offentlige kan gøre, er at give nogle gode rammer og faciliteter til de frivillige,« siger Bjarne Pedersen.

Flere frivillige på social- og sundhedsområdet

Momentums undersøgelse viser, at det især er på de traditionelle velfærdsstatsområder som social og sundhed, der er gode muligheder for at få flere frivillige til at yde en indsats. Allerede i dag arbejder 16 procent af de frivillige inden for sundhedsområdet og 10 procent inden for det sociale område. Og spørger man de ikke-frivillige, som gerne vil i gang, så kommer det sociale område ind som topscorer med 43 procent, mens sundhedsområdet er nummer to med 29 procent.

Vibe Klarup Voetmann, direktør i Psykiatrifonden og formand for Frivilligrådet, der har til opgave at rådgive social- og integrationsministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer, er heller ikke i tvivl om, at det er den vej, vi kommer til at gå.

»Det sociale og sundhedsmæssige element i det frivillige arbejde kommer til at fylde mere også i det kulturelle og idrætsorienterede frivillige arbejde. Det bliver et element på tværs af sektorer. Eksempelvis idrætsforeningerne er i stigende grad opmærksomme på, at de spiller en rolle og tager den på sig ved at lave motion for socialt udsatte børn,« siger Vibe Klarup Voetmann.

Hun mener i det hele taget, at vi kommer til at se frivillige på langt flere områder end i dag:

»Der er flere kommuner, der er begyndt at arbejde med frivillige mentorer på jobcentrene. Det viser jo, at frivillige ikke nødvendigvis kun hører til på områder som hjemløse og særligt sårbare grupper. Det kan i virkeligheden være en strategi, man kan have på alle områder.«

Forskningsleder Karsten Vrangbæk tror også, vi kommer til at se flere frivillige på det sociale område, og at det kan skubbe til grænserne for, hvad der er frivilligt og professionelt arbejde.

»Men jeg forestiller mig nu mere, at frivillige kommer til at indgå i innovative samspil med den offentlige sektor, så frivillige for eksempel kommer ind og er patientvejledere på offentlige hospitaler eller laver lektiecafeer på skoler. Altså ikke de tunge social- og sundhedsopgaver, men de mere perifere, og noget af det, som kan gøre det mere behageligt at være i kontakt med systemet,« siger Karsten Vrangbæk.

Fra landspolitisk side er der opbakning til, at den frivillige indsats bliver tænkt mere ind i det offentliges opgaveløsning. Benedikte Kiær (K), der som socialminister satte som mål at få 50 procent af danskerne til at arbejde frivilligt i 2020, mener, der er stort potentiale i at få de frivillige mere ind på blandt andet social-, integration- og sundhedsområdet.

»De frivillige har især en styrke på forebyggelsessiden og i at skabe menneskelig kontakt og meningsfyldte aktiviteter for personer, som er ramt af ensomhed. Her har frivillige en kæmpe rolle at spille, fordi det er svært for et velfærdssamfund at have ansatte til det mellemmenneskelige,« siger Benedikte Kiær.

Anne Baastrup (SF) ser også de frivillige som et vigtigt element i udviklingen af velfærdssamfundet, der kommer til at basere sig mere på et ejerskab hos den enkelte. Men hun slår samtidig fast, at der er nogle udfordringer i forhold til de fastansatte, når vi kommer til at bruge de frivillige mere i den offentlige sektor.

»Eksempelvis i forhold til besøgsvenner på plejehjem er det en vanskelig balance, man skal finde som kommune eller plejehjemsleder, i forhold til, at den frivillige indsats ikke bare bliver gratis arbejdskraft. Og det er svært at lave den meget fine sondring, så vi ikke får sammenhæng mellem, at vi sparer, og at der er flere frivillige,« siger Anne Baastrup.

Økonomien er ikke til at komme udenom

Kommunaldirektør Bjarne Pedersen mener dog ikke, man skal være så bekymret for at lade de frivillige påtage sig flere opgaver eller erkende, at økonomien spiller en rolle.

»Der er opgaver nok til frivillige at tage på sig, uden at det går ud over de fagprofessionelles arbejde. Frivillighed er rigtig godt til at udvikle vores sammenhængskraft i samfundet og give velfærdssamfundet nogle kvaliteter, vi ellers ikke er i stand til at give. Og hvis det også kan føre til, at man kan spare nogle kroner, så vil det for mig være ganske fortræffeligt,« siger Bjarne Pedersen.

Også i de frivilliges rækker bliver man ifølge Frivilligrådets formand Vibe Klarup Voetmann nødt til at erkende, at økonomien er en del af dagsordenen.

»De frivillige organisationer kan godt blive meget konservative. Vi vil meget nødigt misbruges ind i en sparedagsorden. Og vi vil meget nødigt spændes for en vogn, og der tænker jeg bare, vi måske ikke skal være så forskrækkede, men erkende, at det er vilkårene hele vejen rundt,« siger Vibe Klarup Voetmann.

De frivillige må ikke skræmmes væk

Selv om der altså er stort potentiale i forhold til at bruge den frivillige indsats mere i velfærdsstaten, så er der også nogle ting, det offentlige skal være sig bevidst, når det gælder samarbejdet med de frivillige, forklarer Karsten Vrangbæk, forskningsleder ved KORA.

»Måden, vi er frivillige på, bevæger sig i de her år fra det meget organiserede til en lidt mere ad hoc-agtig tilknytning. Så hvis man sætter det for meget i system og holder de frivillige for meget op på det, så kan man kvæle det engagement, der er grundlaget for den frivillige deltagelse. Det er en balancegang for de offentlige aktører, der skal få det til at fungere og ikke skræmme de frivillige væk,« siger Karsten Vrangbæk.

Den problemstilling er kommunerne meget opmærksomme på ifølge Bjarne Pedersen, formand for Kommunaldirektørforeningen.

»Det frivillige er båret af personlig lyst, og den lyst kan man meget nemt sætte over styr, hvis man stiller for mange krav. Vi må gerne have forventninger, men kravene skal vi være påpasselige med, fordi vi så at sige overtager det frivillige arbejde eller gør det til noget, der minder om betalt arbejde, hvad det jo netop ikke er,« siger Bjarne Pedersen.

Vibe Klarup Voetmann mener dog ikke, man behøver være så bange for at stille krav til de frivillige.

»Vi bevæger os ud i uprøvet farvand. Men jeg synes sagtens, man kan sige, at her er de mål, som vi skal have løst på den her institution, og vi har en gruppe ansatte samt en organisation, der lover at stille med nogle frivillige eller nogle rammer for frivillige. Og så må man konkret se på, hvad de frivillige kan byde ind med og stille krav om, at de gør det. Det behøver ikke være så problematisk,« siger Vibe Klarup Voetmann.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes