Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.08.12 21:32

Dansk frygt for snørklede EU-udbudsregler

I dette efterår går slutspillet ind om revisionen af EU’s udbudsregler. En sag, der har stor bevågenhed hos både kommuner, regioner og erhvervsliv i Danmark, der havde set frem til en grundig forenkling af de meget bureaukratiske regler. Men foreløbig tyder intet på, at det lykkes.

Ambitionerne var store, da EU-Kommissionen i foråret 2011 fremlagde en såkaldt grønbog – nærmest en slags idékatalog – for, hvordan EU’s udbudsregler kunne revideres, så udbud af offentlige opgaver kunne blive en motor for den vækst, som Europa så desperat skriger på. Ånden i Kommissionens og flere EU-regeringers udmeldinger dengang var, at juristeri og bureaukrati nu skulle erstattes af enkle og fleksible regler, som for alvor kunne sætte skub i det offentlig-private samarbejde til gavn for alle parter.

Men siden har virkelighedens og kompromisernes verden overhalet de fine intentioner, og fra dansk side er der nu betydelig skepsis i forhold til, om EU-udbudsreglerne overhovedet vil blive enklere end i dag, når der formentlig om få måneder slås søm i forhandlingerne om et nyt udbudsdirektiv.

En af skeptikerne er EU-parlamentarikeren Christel Schaldemose (S), der som medlem af Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked har fulgt processen tæt. Og hun mener ikke, at Kommissionens direktivforslag fra december eller de foreløbige forhandlinger i Ministerrådet tyder på, at der gøres op med det meget bureaukratiske regelsæt, som kendetegner det nuværende udbudsdirektiv.

»Jeg har svært ved at se, at man for alvor går op imod bureaukratiet ved EU-udbud. Og det er besynderligt, fordi Kommissionens oprindelige mål jo netop var en væsentlig forenkling af reglerne. Nu virker det efterhånden, som om det i stedet handler om for enhver pris at presse EU-reglerne ned over alle udbud,« siger Christel Schaldemose.

Hun henviser til, at der i øjeblikket ikke er meget medvind til et af de ønsker, som der er bred opbakning til i Danmark, nemlig at hæve tærskelværdien for, hvornår et offentligt udbud skal følge EU-reglerne. I dag gælder det de fleste offentlige indkøb, som har en værdi over 1,4 millioner kroner, men ikke mindst kommuner og regioner har argumenteret for, at den grænse er for lav. Og KL og Danske Regioner har i fællesskab foreslået, at tærskelværdien bliver hævet til 7,5 millioner kroner.

»I dag bruger vi oceaner af tid i kommunerne på at sende selv ret små opgaver i udbud efter EU-reglerne, selv om vi uhyre sjældent får et tilbud fra en leverandør fra et andet EU-land. Det er spild af de kommunalt ansattes tid og dermed borgernes penge, når så små opgaver skal udbydes efter de snørklede EU-regler i stedet for de langt mere enkle danske regler,« siger Søren Pape Poulsen, borgmester i Viborg og formand for KL’s Internationale Udvalg.

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv støtter en hævelse af tærskelværdien. Markedschef Jakob Scharff forklarer, at hans medlemsvirksomheder også er interesserede i at få lettet de administrative byrder ved udbud. Og reelt er det sjældent, at opgaver til få millioner kroner er interessante for virksomheder i andre lande. Det viste blandt andet en undersøgelse, som Momentum gennemførte i foråret 2011 blandt danske kommuner og regioner. Den viste eksempelvis, at tre ud af fire kommuner og regioner ikke havde modtaget et eneste konkret tilbud i de seneste fem år fra en leverandør i et andet EU-land.

For Dansk Erhverv er det primære håb for revisionen af EU’s udbudsdirektiv i det hele taget, at regelsættet bliver enklere, og EU-udbud kan blive mindre administrativt bøvlet for både det offentlige og de private virksomheder.

»Vi synes jo, det er ganske pudsigt, at man kan have udbudsregler i Danmark, som fylder én side, og når vi så kommer ind i EU-møllen, skal reglerne fylde 200 sider. Men foreløbig må vi desværre bare sige, at de forventninger ikke ser ud til at blive indfriet med revisionen,« siger en ærgerlig Jakob Scharff:

»Det er jo nu, vi har et rum til at modernisere det offentlig-private samarbejde, så det hele ikke går op i bureaukrati, jura og advokatregninger, men i stedet i at finde mere effektive og innovative løsninger Det er ikke noget, vi kan gentage igen til næste år eller året efter. Det er NU, og derefter bliver den her sag lukket for en rum tid.«

Han ser dog også positive takter i det udspil, som i øjeblikket ligger på bordet. Det gælder specielt, at der formentlig åbnes mere op for forhandling og dialog mellem udbyder og tilbudsgiverne i udbudsfasen. Det er et meget stærkt ønske fra ikke blot dansk erhvervsliv, men også regioner og kommuner. KL-udvalgsformand Søren Pape Poulsen forklarer:

»Det er afgørende vigtigt, at vi får bedre mulighed for dialog med tilbudsgiverne. Dermed kan vi sammen finde frem til de mest innovative løsningsforslag, som kommunerne i mange tilfælde ikke selv kunne have kravspecificeret på forhånd. Dialogen skal reguleres mindst muligt, men naturligvis foregå med respekt for principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.«

Søren Pape Poulsen ser meget gerne, at de kommende måneders møder i Ministerrådet og Europa-Parlamentet åbner endnu mere op for dialog og forhandling. Han håber også, at ”slutspillet” i forhandlingerne om revisionen af udbudsreglerne vil fjerne den ”tidsel”, som kommuner og regioner mener har sneget sig ind i EU-Kommissionens udspil. Det gælder forslaget om at sløjfe den skelnen mellem såkaldte A- og B-ydelser, som findes i de nuværende EU-udbudsregler. B-ydelser er de mere ”bløde”, sociale opgaver, som hidtil har været undtaget fra udbudsreglerne, men som der nu lægges op til skal følge udbudsreglerne – ganske vist i en ”light” udgave.

»De nuværende B-ydelser er opgaver, som for eksempel social- og sundhedsydelser, der er kendetegnet ved, at de er uegnede til handel på tværs af grænser. Det kan skyldes lokale særpræg, national lovgivning og et behov for at tage individuelle, menneskelige hensyn til de borgere, som de sociale opgaver handler om,« siger Søren Pape Poulsen.

I det spørgsmål har han opbakning fra regionerne og den venstre side af Folketinget, mens højrefløjen og erhvervslivet er mere åbne over for at pille ved B-ydelserne. Og som det ser ud lige nu, tyder det altså på, at der i hvert fald sker et eller andet med opdelingen mellem A- og B-ydelser.

 

Farvel til diplomatiet

 

Danmark har haft en nøglerolle i forhandlingerne om det nye udbudsdirektiv i kraft af EU-formandskabet i første halvår 2012. Det har på den positive side givet gode muligheder for at skubbe forhandlingerne fremad, men omvendt mener flere af de aktører, som Momentum har talt med, at Danmark nu kan smide ”diplomatiets åg” og få bedre mulighed for at præge forhandlingerne til fordel for sine egne mærkesager. Den mulighed skal regeringen i den grad benytte sig af, mener blandt andre markedschef Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.

»Det virker lidt, som om Danmark har været låst i formandsrollen i denne sag. Men nu håber vi, at regeringen sætter alle sejl til for at gå efter de danske mærkesager. Det er vores helt klare forventning, at regeringen bruger alle de midler, den har, for at skabe så enkle og fleksible udbudsregler som muligt,« siger Jakob Scharff.

Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose lægger også pres på regeringen og erhvervs- og vækstordfører Ole Sohn (SF) for at spille en mere aktiv rolle.

»Jeg har endnu ikke hørt en klar udmelding fra den danske regering, men jeg tror da, at Sohn og hans folk er i fuld gang med at afklare, hvordan de skal kæmpe for denne sag. Det er afgørende, at Danmark relativt hurtigt får lagt sig fast på en holdning og presser på,« siger Christel Schaldemose.

Venstres erhvervsordfører Kim Andersen er på samme linje:

»Jeg savner lidt, at regeringen spiller tydeligere ud med, hvad den vil og lægger et hårdere pres for at sætte skub i sagen. Det må ikke ende med, at vi får et endnu tungere regelsæt. Og det er afgørende, at revisionen medfører en grundig forenkling og liberalisering af reglerne,« siger Kim Andersen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes