Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.08.12 21:37

Seniordage kommer til at koste kommunerne dyrt

Tilbagetrækningsreformen betyder, at vi skal blive længere i jobbet, men kommunalt ansatte har stadig ret til ekstra fridage, allerede når de fylder 60 år. Seniordage vil derfor om 10 år koste kommunerne næsten tre gange så meget som i dag. KL ønsker at rykke aldersgrænsen for seniordage.

»Jeg holder en seniordag.«

Sådan vil det meget oftere lyde på de kommunale arbejdspladser om 10 år. På grund af tilbagetrækningsreformen vil langt flere kommunalt ansatte nemlig være over 60 år og dermed være berettigede til de særlige fridage med løn, som kaldes seniordage og blev indført i 2008-overenskomsten. Og det bliver en dyr fornøjelse for kommunerne. KL’s beregninger viser, at antallet af seniordage vil stige fra, at de udgør 450 årsværk i dag til 1.203 årsværk i 2022. I kroner og øre betyder det, at det vil komme til at koste kommunerne 492 millioner kroner – eller næsten tre gange så meget som i dag.

Mens aldersgrænsen for at kunne gå på efterløn med tilbagetrækningsreformen fra december 2011 bliver gradvist hævet, så man om 10 år skal være 63 år, før man kan hæve sin efterløn, er de kommunalt ansatte stadig ifølge overenskomsten berettigede til seniordage, fra de fylder 60. De præcise regler og antal af seniordage er forskellige fra faggruppe til faggruppe.

Men den aftale ønsker KL i lyset af de nye beregninger at ændre ved overenskomstforhandlingerne i 2013, så retten til seniordage også udskydes i takt med, at efterlønsgrænsen rykker sig.

Det fastslår Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

»Kommunerne vil jo blive nødt til at ansætte ekstra personale for at dække den udvidelse af seniordage-ordningen, som tilbagetrækningsreformen reelt vil føre til. En udvidelse, der bliver uforholdsmæssig dyr for kommunerne, især med tanke på de økonomiske udfordringer kommunerne i forvejen står over for i de kommende år,« siger Michael Ziegler.

Hvis man tilpassede seniordagene i takt med den hævede efterlønsalder, vil der kun blive tale om en lille stigning i omfanget af seniordage fra 450 årsværk i dag til 480 årsværk i 2022.

»Selvfølgelig skal vi sørge for at skabe attraktive forhold for seniorerne på arbejdsmarkedet, men det vil være naturligt, at retten til seniordagene bliver rykket i takt med, at efterlønsalderen stiger. Præmisserne om økonomisk smalhals og fremtidig arbejdskraftmangel, der lå bag ændringen af efterlønsalderen, gør sig jo i lige så høj grad gældende for seniordagene,« siger Michael Ziegler.

 

Lønmodtagere siger nej

Dennis Kristensen, der som forbundsformand for fagforbundet FOA repræsenterer næsten 200.000 kommunalt og regionalt ansatte, er dog langt fra med på at ændre på tidspunktet for, hvornår man kan få seniordage.

»Da vi indførte seniordagene, var det for at lokke folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og nu, hvor de med tilbagetrækningsreformen skal blive endnu længere, er det endnu mere nødvendigt med ordningen. Det gælder ikke mindst for de grupper, som jeg repræsenterer, som har været storforbrugere af efterlønsordningen og førtidspension. Så mit svar vil være et klart nej, hvis KL ønsker at ændre på tidspunktet for, hvornår man får seniordage ved overenskomstforhandlingerne i 2013,« siger Dennis Kristensen.

Han vil dog ikke udelukke, at situationen langt ude i fremtiden er ændret så meget, at det kan blive nødvendigt at se på, om seniordagene skal ændres.

Ordningen med ekstra fridage til seniorer blev indført for blot fire år siden – men alligevel i en helt anden verden. Det var, inden vi kendte ordet finanskrise, og i den overenskomstforhandling, hvor de kommunalt ansatte kæmpede hårdt for markante lønstigninger. Og situationen var så tilspidset, at både SOSU-ansatte og pædagoger endte i konflikt. Her blev seniordagene en af de mere bløde pakker, som i sidste ende fik overenskomsten til at glide ned, selv om lønstigningerne ikke blev helt så markante, som medlemmerne havde håbet.

Ideen om seniordage udsprang ifølge Jørgen Steen Madsen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, fra ønsket om at modvirke de store årganges afvandring fra arbejdslivet. Seniordage blev derfor en del af den daværende VK-regerings kvalitetsreform for den offentlige sektor. Og ved trepartsforhandlingerne i foråret 2007 blev der afsat nogle midler fra statens side til etablering af seniorordninger ved overenskomstforhandlingerne i 2008.

»Samtidig var der en form for fælles interesse især blandt de kommunale arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, som stod over for de største personaleafgange. Det afspejlede sig også i overenskomstaftalen, hvor man supplerede engangsmidlerne fra trepartsaftalerne, hvorved det også var nemmere at gøre dem permanente i det kommunale system i 2011, mens de forsvandt i det statslige system,« forklarer Jørgen Steen Madsen.

Siden da har tilbagetrækningsreformen betydet, at efterlønsalderen gradvist vil stige til 64 år i 2023 og derefter følge udviklingen i gennemsnitslevealderen. En udvikling, der ifølge Jørgen Steen Madsen kun har øget behovet for en seniorordning i en eller anden form, når seniorer skal blive på arbejdsmarkedet længere.

»Man kan så diskutere, om der skal være en justering af, hvornår seniorordningerne træder i kraft i forhold til den ændrede efterlønsalder. For som det er nu, bliver det jo en udvidelse af perioden. Og det er derfor oplagt, at det vil blive et diskussionsemne i de kommende overenskomstforhandlinger,« siger Jørgen Steen Madsen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Silas Anhøj Soelberg

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes