Indhold

15.08.11 21:47

Kreativitet er vejen til dansk vækst

Ny rapport peger på, at Danmark har et stort vækstpotentiale i at satse på kreative industrier. Erhvervsministeren er klar til at bakke op med en millionbevilling til et nyt konsortium for dansk design. Københavns Kommune forbereder også nye tiltag for at fremme den kreative udvikling og dermed skabe øget vækst og beskæftigelse i hovedstaden.

Hvordan skaber vi vækst i Danmark? Det er et af de spørgsmål, som har fyldt mest i den politiske debat i de seneste år. Regeringens Vækstforum med en række eksperter og organisationer er blandt andet kommet med en række overordnede bud på, hvordan der kan skabes bedre betingelser for vækst. Men nu peger en helt ny – og endnu ikke offentliggjort – rapport fra FORA, en analyseenhed under Erhvervs- og Byggestyrelsen, på et helt konkret område, hvor Danmark har et stort vækstpotentiale.

Se også

Det er inden for de såkaldte kreative industrier, hvor FORA har gennemanalyseret udviklingen både i Danmark og i de udenlandske byer og regioner, der er længst fremme på området. Indtil nu er 28 organisationer besøgt og mere end 45 personer interviewet til rapporten. Og FORA’s konklusion er ganske klar.

»Kreative industrier kan få en betydning for fremtidens samfundsudvikling, som de færreste kan forestille sig i dag. De er allerede den største skaber af vækst og velstand i flere af verdens største metropoler og har en afgørende faktor i andre industriers evne til at innovere,« hedder det i rapporten.

Allerede i 2008 var de kreative industrier ifølge FORA’s undersøgelse den største erhvervsklynge i København med 60.000 ansatte og en omsætning på cirka 20 milliarder kroner. Jørgen Rosted, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet og formand for OECD’s industrikomité, arbejder som konsulent på FORA-rapporten og mener, at de kreative industrier har potentialet til at blive det lokomotiv, der driver dansk vækst frem de kommende år.

Se også

Jørgen Rosted forklarer, hvad der ligger under begrebet ”kreative industrier”.

»Reklamebureauer, arkitektur, design, film, medier, computerspil og museer er alle sammen brancher, der hører ind under den klassiske definition af kreative industrier. Men området udvikler og udvider sig konstant. Det, der kendetegner de kreative industrier, er, at de skaber nye idéer, nye måder at tænke på, nye oplevelser og nye løsninger på menneskers problemer,« siger Jørgen Rosted.

Kreative Novo Nordisk

Også i det private erhvervsliv ser stadigt flere kreativitet som midlet til innovation og vækst. Novo Nordisk, Mærsk Lines og Kopenhagen Fur er blandt de danske virksomheder, som allerede har taget fænomenet til sig. Og det er ikke bare en strategi, de bygger på en sjette sans. Ifølge tal fra FN’s statistiske afdeling er produkter fra den kreative industri de stærkest voksende i verdenshandlen lige nu med en omsætning på mere end 600 milliarder dollars om året. Og tal fra EU viser, at kreative industrier står for 3,3 procent af det samlede bruttonationalprodukt og tre procent af beskæftigelsen i Europa.

Novo Nordisk samarbejder blandt andet med den lille, kreative virksomhed Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), og den store medicinalvirksomheds marketingdirektør Jakob Riis er ikke i tvivl om, at der er meget at hente ved at samarbejde med nye, kreative kræfter.

Se også

»En vigtig fordel ved den kreative tilgang til tingene er, at vi i løbet af bare en uge kan udvikle en ny, primitiv prototype, som vi så går ud og tester hos forbrugerne. Tidligere, da vi alene arbejdede med ingeniører og teknikere, tog det halve og hele år at udvikle en ny prototype. Så ved at koble det tekniske med det kreative får vi altså en dramatisk effektivisering af udviklingsprocessen,« siger Jakob Riis.

Også fordi verden er under konstant forandring, er design-tankegangen en fordel for en virksomhed som Novo Nordisk, mener Jakob Riis:

»Grænserne mellem vores konkrete produkter og de services, vi skal tilbyde, som blandt andet information, er stadigt mere udflydende. Her er den kreative tankegang igen en nøgle til at løse nye udfordringer.«

Økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K) mener også, at Danmark skal satse mere på det kreative – blandt andet på design. I slutningen af juni modtog han en rapport fra Vision 2020-udvalget, som er blevet nedsat af regeringen for at komme med en vision for dansk designs position på det globale marked i fremtiden.

Hovedbudskabet i rapporten er, at Danmark i 2020 skal være blandt de førende lande internationalt inden for design. Pointen er, at design i dag ikke længere alene handler om at skabe et nyt møbel eller en ny modelinje. Det er en måde at tænke på, et middel til at skabe nye løsninger på menneskers problemer – og det er især her, at stadigt flere erhvervsfolk, økonomer og politikere mener, der ligger et potentiale for Danmark.

For at nå målet anbefales det i Vision 2020-rapporten, at regeringen satser på design og blandt andet gør følgende:

  • Skabe partnerskaber mellem offentlige og private organisationer for at bruge design til at udvikle nye løsninger
  • Gør design til en integreret del af uddannelsessystemet – fra folkeskolen til de videregående uddannelser
  • Forbedre designuddannelserne, som også skal specialisere sig, ligesom der skal satses på designforskning
  • Satse på at brande Danmark internationalt som et førende designsamfund

På baggrund af anbefalingerne vil regeringen nu give en millionbevilling til et konsortium for dansk design. Præcis hvor stor bevillingen bliver, ligger endnu ikke fast, men konsortiet skulle gerne være på benene i løbet af efteråret.

Se også

Økonomi- og erhvevsminister Brian Mikkelsen anerkender nemlig, at kreativitet og design er det, Danmark skal markedsføre sig på i fremtiden.

»Plakater med ænder og politibetjente gør det ikke længere. Nu handler markedet om design og oplevelser, og her står Danmark stærkt. Vi har nogle fantastiske talenter inden for arkitektur, design, gastronomi, film og musik. Ligesom vi har nogle virksomheder, der producerer varer af høj kvalitet, som passer godt på de nye high end-markeder i blandt andet Asien,« siger ministeren.

København vil satse

Ifølge Jørgen Rosted er København blandt de europæiske hovedstæder, der har den højeste andel af virksomheder inden for kreative industrier – kun overgået af London, Stockholm og Oslo.

»Så i udgangspunktet står vi stærkt. Men konkurrencen mellem de mere end 50 metropoler, der er alene i Europa, er hård. Alle vil gerne tiltrække de kreative talenter. Derfor kræver det politisk vilje og nye tiltag, hvis vi vil sikre udviklingen. I London er regeringen kommet med flere politiske initiativer for at støtte området,« siger Jørgen Rosted, som undersøger de kreative industrier for FORA.

Se også

Indtast alt-tekst her.

I Københavns Kommune arbejder beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) for tiden på nye tiltag og måske endda støtteordninger, der skal gøre det nemmere og mere tiltrækkende for kreative iværksættere at slå sig ned i København.

»Jo mere jeg sætter mig ind i det her område, desto mere sikker bliver jeg på, at kreativitet spiller en afgørende rolle for øget beskæftigelse og vækst i København. De kreative industrier har en stor betydning, hvis vi skal nå den vækstrate på fem procent, som overborgmester Frank Jensen har sat som mål for hovedstaden i år 2020,« siger Anna Mee Allerslev.

Tidligt på sommeren inviterede hun godt 20 kreative mennesker – blandt andre modedesigneren Stine Goya og grundlægger af KaosPilot-uddannelsen og nuværende direktør for konsulentfirmaet Change the game Uffe Elbæk – til en workshop. Målet var at komme med idéer til, hvordan København kan blive mere tiltrækkende for unge kreative og iværksættere. Blandt de mange forslag var tanken om at skabe bydele og rum, hvor kunstnere og kreative tilbydes en billig husleje. At satse på markedsføring af København som kreativ metropol. Og at indrette beskæftigelsespolitikken, så den tager højde for de mange og periodevise freelanceansættelser inden for de kreative erhverv.

»Præcis hvilke tiltag jeg vil foreslå, kan jeg ikke sige endnu. Men målet er, med udgangspunkt i det idékatalog vi fik på workshoppen, at komme med nogle konkrete forslag til nye initiativer, som skal behandles i borgerrepræsentationen, når budgettet for 2012 skal vedtages til efteråret,« siger Anna Mee Allerslev.

Af Zasha Sekjær

Yderligere materiale