Indhold

15.08.11 21:49

Danskerne tager medicin mod psykiske lidelser som aldrig før

Danmark er ved at blive en nation på piller mod psykiske lidelser. Over 450.000 tog antidepressiv medicin i 2010, næsten en fordobling fra 1999, og i samme periode kom næsten 20 gange så mange i behandling mod ADHD. Sundhedsministeren og forsker frygter, at for mange får en diagnose, og vi derved ikke bruger samfundets ressourcer optimalt.

På bare 12 år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af danskere, der spiser piller for at modvirke psykiske lidelser. Hele 462.476 danskere tog i 2010 antidepressiv medicin. Det er over 200.000 flere end i 1999 og svarer til, at 8,3 procent eller hver tolvte dansker tog antidepressiv medicin i 2010. Og udviklingen ser på ingen måde ud til at stoppe. Alene fra 2009 til 2010 kom næsten 26.000 flere danskere på antidepressiver.

Indtast alt-tekst her.

Det viser en ny analyse, som Momentum har gennemført på baggrund af Lægemiddelstyrelsens database Medstat. Og stigningen gælder ikke blot antidepressiv medicin, men også ADHD-medicin. 31.574 danskere var i behandling med ADHD-medicin i 2010, hvilket er næsten 20 gange så mange som i 1999.

Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, mener, at den store stigning i antallet af danskere i behandling for psykiske lidelser er et udtryk for, at der er sket et skred i vores måde at forstå os selv og vores egen lidelse og ubehag på. Og dermed sygeliggør vi tilstande, som vi ikke gjorde førhen.

»Det er sket inden for ganske få årtier. Hvor det for 20-30 år siden for mange mennesker gjaldt om at undgå en diagnose, fordi det var stigmatiserende, så gælder det i dag i langt højere grad om at tilkæmpe sig en diagnose. Det giver en række privilegier, legitimerer en bestemt form for sygdomsadfærd og giver adgang til økonomisk kompensation,« siger Svend Brinkmann.

Indtast alt-tekst her.

For indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) er der heller ingen tvivl om, at der er sket et skred i, hvornår man får en diagnose for en psykisk lidelse.

Se også

»Tærsklen er helt sikkert faldet, og det er både godt og skidt. Det er godt, fordi flere får hjælp. Tidligere var der måske for få, der fik den medicin, som de ifølge lægefaglig vurdering har brug for. Det dårlige er, hvis det ender med, at en meget stor del af befolkningen bliver diagnosticeret som syge. Man siger jo spøgefuldt, at en rask person bare ikke har fået en diagnose endnu,« siger Bertel Haarder.

Flere børn får medicin

Dykker man længere ned i tallene, viser det sig, at også flere og flere børn er kommet i behandling for ADHD og depression. I 1999 fik blot 498 børn mellem 0 og 14 år antidepressiv medicin, mens det i 2010 var steget til over det tredobbelte, nemlig 1.728. For de unge mellem 15 og 19 år skete der i samme periode mere end en femdobling fra 1.906 til 11.460 på antidepressiv medicin.

Sundhedsstyrelsen er stærkt kritisk over for, at lægerne udsteder antidepressiv medicin til så mange børn.

»Børn bør slet ikke få antidepressiv medicin, og hvis de endelig skal, er det en specialistopgave at ordinere det. Langt de fleste børn, som er kede af det, skal have en anden form for behandling med psykologhjælp eller andet. Løsningen er andre redskaber end recept,« fastslår Anne Mette Dons, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen.

Indtast alt-tekst her.

Også når det gælder ADHD-medicin til børn og unge, er der sket en kraftig stigning, da hele 16.920 børn og unge under 19 år fik medicin i 2010, hvilket er næsten 18 gange så mange som i 1999.

Selv om ADHD-medicin slet ikke er godkendt til børn under seks år, har man ifølge en undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen også her oplevet en voldsom stigning i de seneste år, så næsten 300 børn under seks år fik ADHD-medicin i 2010. Samme undersøgelse viser, at hvis behandlingsstrategien fortsætter som hidtil, vil næsten 7 ud af 10 stadig være i behandling, når de bliver teenagere.

At langt flere børn og unge i dag også tager medicin for psykiske lidelser, forstærker ifølge psykologiprofessor Svend Brinkmann indtrykket af den kulturændring, der er sket i de seneste år.

»For 20 år siden var det helt utænkeligt, at vi skulle give børn medicin i den udstrækning, vi gør det i dag. Der er sket et enormt skred. Forældre vil gerne have en ADHD-diagnose til deres børn, fordi det giver en forklaring, som de kan bruge over for sig selv og deres venner, når de synes, barnet opfører sig uhensigtsmæssigt. Og vi er ikke nær så bange for medicinen, som vi har været,« siger Svend Brinkmann.

Underbehandlede danskere

Bodil Andersen, praktiserende speciallæge i psykiatri og bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, mener ikke, at for mange danskere får diagnoser og medicin mod psykiske lidelser i disse år. Hun mener, at der eksempelvis altid har været mange børn med ADHD, men at samfundet er blevet mere opmærksom på dem, blandt andet fordi vi i dag har et skolesystem, hvor børnene skal være i stand til at samarbejde og indgå mere i grupper end tidligere. Og det har ADHD-børn meget vanskeligt ved. Bodil Andersen mener faktisk stadig, at ADHD er underbehandlet i Danmark.

»Ifølge amerikanske undersøgelser har eksempelvis cirka fem procent af USA’s voksne befolkning ADHD, og jeg tror ikke, tallet i Danmark afviger væsentligt fra det. Så det kan godt ske, at der er sket en stigning, men når kun 6 ud af 1.000 danskere er i behandling, er det for få,« siger Bodil Andersen, der i sit daglige virke oplever, hvordan medicinen kan hjælpe folk:

»Når folk har ADHD i virkelig udtalt grad, så er det et mirakel at få medicinen. De bliver bedre fungerende, bedre til at koncentrere sig og mindre opfarende.«

Bodil Andersen pointerer dog samtidig, at psykiatri ikke er en eksakt videnskab, og at der derfor vil være fejlskøn.

»Vi har jo ikke blodprøver eller andet, hvor vi præcist kan sige, om folk har ADHD eller ej, så sommetider er der måske nogle, der får diagnosen, som ikke skulle have det. Og der er måske nogle, der ikke får en diagnose, som skulle have den,« siger Bodil Andersen.

Se også

Indtast alt-tekst her.

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i forbruget af ADHD- og antidepressiv medicin tæt, men har svært ved at komme med klare forklaringer på stigningerne, fortæller Anne Mette Dons, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed.

»Generelt set finder folk sig jo ikke på samme måde i at være syge i længere tid af gangen som tidligere. Og så tror jeg også, at der igennem de seneste mange år er kommet nogle mere nænsomme præparater mod depression, som har gjort, at folk ikke er så bekymrede for at tage medicin, som de har været. Men jeg har ikke nogen entydig forklaring,« siger Anne Mette Dons.

Et spørgsmål om ressourcer

Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, understreger, at han ikke er modstander af medicin mod psykiske lidelser, og at nogle mennesker vil gå til grunde, hvis de ikke får medicin. Han er dog også sikker på, at mange ville være bedre hjulpet på andre måder.

»Det kan godt være, at en diagnose og medicin hjælper, og det gør det selvfølgelig for nogle på kort sigt. Men på lang sigt risikerer vi at invitere folk ind i en selvforståelse af, at de har den her sygdom, og næste gang de har et problem, vil de være tilbøjelige til at forstå deres situation i lyset af det,« siger Svend Brinkmann og uddyber:

»På den måde vil de sygeliggøre sig selv og egentlig gøre sig mere sårbare og dårligere rustet til at klare tilværelsens problemer og modgang, end de ellers ville have været. Så får de måske en karriere som psykiatriske patienter, fordi det er den karriere, vi tilbyder dem.«

Derfor mener han også, at det kan diskuteres, om ressourcerne bliver brugt på den rigtige måde i det psykiatriske system. Eller om ressourcerne i højere grad skulle bruges på de meget alvorligt syge med skizofrene eller bipolare lidelser, forklarer Svend Brinkmann.

Indtast alt-tekst her.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder deler bekymringen for, om den lavere tærskel over for psykiske sygdomme kommer til at medføre, at for mange får krav på hjælp, og om vi derved bruger ressourcerne forkert.

»Vi skal passe på, at tærsklen ikke hele tiden bliver sænket, så der er flere og flere, som tager psykologerne og psykiaternes tid og det offentliges penge. Vi skal derfor sikre, at den offentlige behandling går til dem, der har mest behov. Og der er god grund til at få analyseret, hvorfor vi oplever de her stigninger,« siger Bertel Haarder.

Den analyse er Sundhedsstyrelsen allerede i gang med, og styrelsen vil til efteråret sætte særlig fokus på stigningen i antallet af personer i ADHD-behandling.

»Vi vil vurdere den samlede ekspertviden, så vi bedre kan melde ud, hvad der vil være rigtigt at gøre. Men vi maner til forsigtighed, før man ordinerer medicin. Og det bør altid være speciallæger i børne- og ungepsykiatri, der stiller de her diagnoser til børn, fordi det er vores sikkerhed for, at de mest professionelle øjne har været på sagen. Det er trods alt alvorligt at sætte børn i en behandling, der jo ikke er fri for bivirkninger,« siger Anne Mette Dons.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce