Indhold

15.08.11 21:50

Midtjyder er storforbrugere af medicin mod ADHD og depression

Der er enorme forskelle fra region til region på, hvor mange der tager medicin mod ADHD og depression. Eksempelvis tager næsten dobbelt så mange midtjyder ADHD-medicin i forhold til borgerne i region Syddanmark. Ekspert mener ikke, der må være så store forskelle i et lille land som Danmark.

Danskernes bopæl er særdeles afgørende for, om de får udskrevet medicin mod ADHD og depression. Momentums analyse af de nyeste tal for udlevering af medicin i Lægemiddelsstyrelsens database Medstat viser, at uddelingen af recepter til ADHD- og antidepressiv medicin svinger voldsomt fra region til region. Især Region Midtjylland skiller sig ud, da 7,5 ud af hver 1.000 midtjyder er i behandling med ADHD-medicin. Tager man sydpå over grænsen til region Syddanmark, får kun 4 ud af hver 1.000 borgere medicin mod ADHD. Med andre ord er der næsten dobbelt så stor sandsynlighed for, at en midtjyde får ADHD-medicin, som at en sønderjyde får det.

Indtast alt-tekst her.

Også når det gælder antidepressiv medicin, er der store regionale forskelle, og her ligger Region Midtjylland endnu
engang langt over gennemsnittet med 9,1 procent af befolkningen, der fik antidepressive midler i 2010. Region Syddanmark topper dog listen med 9,2 procent. Det er næsten to procentpoint højere end i Region Hovedstaden.

De store forskelle fra region til region burde slet ikke være der, hvis man spørger Kim Brøsen, professor på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital med speciale i, hvordan medicin virker.

»Der er jo ikke flere deprimerede eller folk med ADHD i Midtjylland end i Syddanmark. Sygdomme fordeler sig ens for hele landet. Det er derfor noget pjat, at der i et lille land som Danmark er regionale forskelle for noget, hvor der ikke burde være regionale forskelle. Forskellene er derfor med til at illustrere, at vi ikke er gode nok til at stille en diagnose,« siger Kim Brøsen.

Sundhedsstyrelsen vil tjekke lægerne

De store regionale forskelle vækker også undren i Sundhedsstyrelsen. Det gælder især forskellen i antallet af patienter i ADHD-behandling fra region til region, fortæller chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Anne Mette Dons. Sundhedsstyrelsen vil derfor i efteråret undersøge årsagerne til de store forskelle. Og først og fremmest vil styrelsen være helt sikker på, at de, der får ADHD-medicin, også bør have det. Det vil blandt andet ske ved at se på de enkelte speciallægers ordination af medicin.

»Vi kan jo se, hvem der udskriver medicinen. Og de, der udskriver meget, vil få en henvendelse om, hvorfor de lige udskriver det. Samtidig vil vi gå lidt mere i dybden med, om de udskriver det med korrekt begrundelse. Så vi holder også fokus på de enkelte læger for at sikre, at medicinen ikke bliver udskrevet på en for løs indikation,« siger Anne Mette Dons.

Spørger man Kim Brøsen, kan der være flere årsager til de store regionale forskelle.

»Forskellene afspejler formentlig noget med, hvor nemt det er at komme til speciallæge, medicinalindustriens markedsføring og hvilken holdning, lægerne har til diagnoser og medicinering,« siger Kim Brøsen.

Spørgsmålet er så, om psykiaterne giver for mange diagnoser og for meget medicin i nogle regioner, eller om deres kolleger i andre regioner giver for lidt. Det svar leder Sundhedsstyrelsen også efter.

»Vi ved, der har været en stor indsats i børn- og ungepsykiatrien i Midtjylland, og derfor er der formentlig også kommet flere i behandling. Men vi kan ikke entydigt pege på, at der er kommet for mange i behandling. Der kan også være tale om underbehandling i andre regioner. Der er dog ikke nogen tvivl om, at man skal være varsom med, hvem der skal behandles,« siger Anne Mette Dons.

Se også

Hun understreger, at Sundhedsstyrelsen derfor også har sat nogle strenge krav til iværksættelse af ADHD-behandling hos børn.

Indtast alt-tekst her.

Bodil Andersen, praktiserende speciallæge i psykiatri og bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab, mener, at forskellen i antallet af psykiatere i de forskellige regioner kan forklare forskellene fra region til region på, hvor mange patienter der får stillet ADHD-diagnosen. Hun medgiver dog samtidig, at der kan være forskel på, hvor ofte psykiaterne stiller diagnosen.

»ADHD er en forholdsvis ny diagnose, og nogle psykiatere er selvfølgelig mere opmærksomme på nye diagnoser og mere rutinerede i at opdage patienter med nye diagnoser end andre, og det kan give nogle forskelle,« siger Bodil Andersen.

Flemming Stenild (SF), medlem af regionsrådet i Region Sjælland og formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg, har også en mistanke om, at lægernes holdninger kan være med til at skabe de store forskelle mellem regionerne.

»Selvfølgelig er der forskel på borgerne i de forskellige regioner, men ikke tilstrækkeligt til at forklare forskellene i antallet i behandling. Jeg tror, hovedforklaringen ligger i, at man har nogle forskellige faglige traditioner,« siger Flemming Stenild.

Se også

Han vil derfor have undersøgt, om der er faglige begrundelser for forskellene:

»Kan der gives faglige begrundelser, er det fint nok, men hvis ikke, må vi forsøge at få nogle nationale retningslinjer for ordinationen af medicinen til at slå igennem.«

Hos Sundhedsstyrelsen kunne man også godt ønske sig nationale retningslinjer, fortæller chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Anne Mette Dons:

»Vi har ingen nationale kliniske retningslinjer for, hvem børnepsykiaterne skal give ADHD-medicin til, og hvem de ikke skal. Det har strandet på, at der ikke har været fuld enighed blandt børnepsykiaterne selv. Og når det kommer til de voksne, der skal have ADHD-medicin, er det faglige grundlag endnu mere usikkert.«

Hun lægger derfor op til, at de faglige selskaber overvejer, om man kan skabe konsensus om nogle kliniske retningslinjer.

»Det kunne være rigtig godt at finde en national konsensus. Hvorledes og i hvilket regi må vi drøfte med de faglige selskaber,« siger Anne Mette Dons.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce