Indhold

10.10.16 22:35

Flere danske unge er ikke i job eller uddannelse

Andelen af danske unge uden uddannelse eller job er steget fra 8,3 procent i 2005 til 12,4 procent i 2015.

Nye OECD-tal viser, at en stigende andel af danske unge hverken er i uddannelse eller job. Og vi er røget et godt stykke ned ad den internationale rangliste siden 2005. Sammenhæng i indsatserne og en fælles indgang er afgørende forudsætninger for at vende udviklingen, lyder det fra fagfolk.

Udviklingen går den forkerte vej med hensyn til at få unge i uddannelse og arbejde. Det viser Momentums gennemgang af OECD’s tal for andelen af unge, som hverken er i job eller uddannelse. Tallene omfatter 42 lande og bygger på løbende spørgeskemaundersøgelser i de enkelte lande. På overfladen ligger Danmark rimeligt med den 11. laveste andel af unge mellem 20 og 24 år, som hverken er i uddannelse eller job i 2015. Men tallene dækker over en alarmerende udvikling: I 2005 havde vi den tredjelaveste andel, og andelen af danske unge, som ikke er i uddannelse eller job, er steget fra 8,3 procent i 2005 til 12,4 procent i 2015.

Kun syv lande har haft en dårligere udvikling end Danmark i perioden. Det er blandt andre de sydeuropæiske lande Italien, Spanien, Portugal og Grækenland samt Irland. Til gengæld har lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien haft en positiv udvikling.

I januar nedsatte regeringen et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt gennem uddannelsessystemet. Baggrunden var, at alt for mange unge ikke får den rette hjælp til at komme ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En undersøgelse har vist, at en ud af fem ikke var kommet videre i uddannelsessystemet syv år efter, at de havde forladt 9. klasse.

Udvalgets formand, Stefan Hermann, der er rektor ved Professionshøjskolen Metropol, siger om de nye tal fra OECD, at de er en strømpil på en alvorlig og kedelig udvikling, som kalder på det, som regeringen har bedt udvalget om, nemlig anbefalinger til, hvordan man kan få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

»OECD-undersøgelsen dækker over en periode, hvor der faktisk er blevet gjort noget for at få flere unge i uddannelse og arbejde, og hvor der har været høje ambitioner på området. Derfor er det trist, at udviklingen fortsat går den forkerte vej. Det understreger behovet for et strategiskifte. Indsatserne er ikke lykkedes tilstrækkeligt,« siger Stefan Hermann.

Han mener, en af hovedårsagerne er, at sammenhængen mellem de forskellige indsatser fra kommunerne og de selvejende uddannelsesinstitutioner ikke har været god nok:

»Hertil kommer, at sagsbehandlere og andre aktører agerer i et vildnis af aktører, regler, incitamenter og hensyn. Det har næppe virket fremmende på indsatsen. Opgaven bliver endnu vanskeligere af, at vi har at gøre med en ekstremt uhomogen gruppe af unge, der slås med alt lige fra kriminalitet, misbrug over ordblindhed til handicaps og psykiske problemer samt en lang række andre udfordringer.«

Fokus på erhvervsuddannelser

Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev, er også bekymret over udviklingen.

»Vi vil gerne, at det er de unges ve og vel, som kommer i første række. Og i dag oplever vi desværre, at området er præget af mange forskellige institutioner, som har deres egne stærke interesser. Vi ønsker derfor mere politisk styring med institutionerne og styrkede økonomiske incitamenter til at få de unge videre i en ordinær erhvervsuddannelse,« siger Anna Mee Allerslev.

Hun oplyser, at KL er på vej med et uddannelsespolitisk udspil, som blandt andet adresserer de udfordringer.

Det bliver ofte fremhævet som et middel, der kan vende den negative udvikling, hvis flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Behovet for faglært arbejdskraft er stort, og det står i skærende kontrast til, at kun 18 procent af landets unge har valgt at starte en erhvervsuddannelse i dette skoleår, mens hele 74 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet.

Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, peger på, at der er behov for en markant bedre introduktion af erhvervsuddannelserne i folkeskolen, hvis det skal lykkes at vende udviklingen.

»10. klasse skal derfor målrettes mod erhvervsuddannelserne. Det skal selvfølgelig være muligt efterfølgende at vælge en gymnasial uddannelse, men fokus skal være på erhvervsuddannelserne,« siger Lars Kunov.

Han efterlyser samtidig en afklaring om de særlige tilbud til de unge, som ikke er uddannelsesparate, og som har forskellige indlæringsvanskeligheder og sociale og psykiske problemer:

»Erhvervsskolernes rummelighed er blevet mindre med erhvervsskolereformen og skrappere adgangskrav. Vi skal være mere skarpe og målrettede mod at gøre den unge klar til en praktikplads. Derfor er der brug for en afklaring om de særlige tilbud, som retter sig mod de unge med sociale og psykiske problemer. Der er brug for et stærkere individualiseret tilbud, som kan gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse eller et ufaglært job.«

Han tilføjer, at erhvervsskolerne gerne vil bidrage med forløb for de unge, der skal ind på erhvervsuddannelserne, hvis de har brug for hjælp til at blive uddannelsesparate. Men erhvervsskolerne kan ikke håndtere egentlige psykiske og sociale problemer.

Manglende robusthed og store økonomiske problemer. Det er nøgleordene, når uddannelsesvejleder Hans Åge Christensen fra Holstebro Kommune skal beskrive den voksende gruppe af unge, som har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Hans Åge Christensen er tæt på de unges virkelighed og har været det i snart 30 år. Han finder OECD-tallene skræmmende, men de kommer ikke bag på ham. Hans egen erfaring er, at de unge med særlige problemer er blevet vanskeligere at hjælpe.

»For år tilbage mødte de til tiden. I dag kan det vælte hele læsset, at cyklen er punkteret. Jeg oplever en større hjælpeløshed. De finder sig ikke i så meget. Men man skal ikke tage fejl af dem. Det er ikke viljen, der mangler. Alle de unge, jeg har erfaring med, vil gerne i arbejde, men det kan være en ubetydelig ting, der vælter dem. Deres økonomi er også et stort problem, i forhold til telefonregninger og Internet. De mangler overblik og har ikke de redskaber, der skal til,« siger Hans Åge Christensen.

Unge skal føle sig værdsat

Han mener, det er afgørende, at de unge får en følelse af, at de er værdsat:

»De behøver én gennemgående person, som de kan opbygge en tillid til, og som de kan tale privat med, og som kan følge dem på tværs af de mange forløb, de skal igennem. Der skal være en større sammenhæng. Efter fem år på kontanthjælp er selvtilliden i bund. Noget af det vigtigste er, at de skal opdage, at de har ressourcer, og at de er værdsatte. Det kræver tålmodighed, og det kan vare flere måneder. Men det gør hele forskellen. Bliver de mødt med tillid, så vokser de vildt.«

Sammenhæng og en gennemgående indsats, hvor systemerne spiller sammen, er nøgleordene for kerneopgaven ”Uddannelse til alle unge” i Holbæk Kommune. Her har man organiseret indsatsen med afsæt i fire bærende principper: Den unge i centrum. Et uddannelsesrettet sigte. En helhedsorienteret indsats. En ressourcefokuseret tilgang. Det fortæller Julie Becher, chef for kommunens indsats, der har samlet alle de godt 250 medarbejdere, som arbejder med unge og uddannelse. Her ligger ansvaret for de unge, som er færdige med folkeskolen, men som endnu ikke har gennemført en erhvervsfaglig eller kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Samarbejde er afgørende

Julie Becher understreger det afgørende i, at kommune, virksomheder og ungdomsuddannelser arbejder sammen om, at de unge tager en uddannelse. Derfor arbejder Holbæk Kommune målrettet på en tættere dialog med blandt andet ungdomsuddannelserne, og kommunen har etableret én indgang i kommunen for alle henvendelser, der vedrører unge.

     »Der skal være sammenhæng i indsatserne, hvis det skal lykkes for langt flere unge end i dag at komme godt igennem uddannelse og i job, og der skal den sociale indsats også tænkes ind. Vi skal gøre de unge klar til erhvervsskolerne. Og når de er i gang, skal vi holde fast i dem og gøre dem i stand til at overkomme de problemer, som de ikke kan klare alene. Måske kan det betyde, at vi skal flytte den sociale indsats ud på gymnasier og erhvervsskoler. Det er givet, at vi skal bringe mange flere ressourcer i spil i lokalområdet, både de unge selv, deres netværk, frivillige og virksomheder,« siger Julie Becher.

Regeringens ekspertudvalg om bedre veje til ungdomsuddannelse barsler med en række anbefalinger sidst på året eller i begyndelsen af det nye år. Udvalgets formand Stefan Hermann erkender, at det er et komplekst og uoverskueligt område.

»Men det er også en meningsfyldt opgave, fordi det handler om at hjælpe de unge, som ikke gennemfører uddannelse eller får et arbejde. En af de vigtigste opgaver er at få lagt en strategi, der kan skabe en langt større sammenhæng mellem de forskellige indsatser. Men det handler også om at komme med anbefalinger, der sætter fokus på kvaliteten af tilbuddene, på at styrke de aktører, der er på banen, og sikre en bedre arbejdsdeling mellem de forskellige indsatser,« siger Stefan Hermann.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce