Indhold

21.11.16 22:33

Mange flere kommer i små fleksjob

Antallet af fleksjobbere er steget markant, siden førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft, viser nye tal. Især små fleksjob på højest 10 timer om ugen vinder frem. Reformen har bragt nogle af de svageste grupper ind på arbejdsmarkedet, lyder det fra forsker. Et fleksjob på få timer om ugen passer også godt til de små virksomheders behov.

Siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, er der sket en markant stigning i antallet af borgere, der er kommet i fleksjob. Og det er især fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller mindre, som vinder frem. Det viser Momentums gennemgang af de nyeste tal fra Jobindsats.dk.

I september i år var 66.350 personer i fleksjob. Det er hele 29 procent flere end samme måned i 2012, hvor 51.591 var i fleksjob, få måneder før fleksjobreformen trådte i kraft den 1. januar 2013. Tallene viser også, at hele 58 procent af de personer, som er kommet i fleksjob efter reformen, er i fleksjob på højest 10 timer om ugen, som særligt er målrettet borgere med en lille arbejdsevne. De seneste tal for antallet af små fleksjob dækker august 2016, hvor 8.864 fleksjobbere arbejdede 1 til 5 timer om ugen, mens 10.095 arbejdede 6 til 10 timer om ugen.

Seniorforsker Mona Larsen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd siger, at med reformen af fleksjobordningen er det lykkedes at få en ny gruppe af borgere i fleksjob.

»Tidligere kom mange af disse mennesker på førtidspension. Men med reformen blev der skabt plads på arbejdsmarkedet for dem, som kunne magte et job på få timer om ugen, hvor kravet før var, at man skulle arbejde mindst 12 timer. Samlet set har reformen bragt nogle af de svageste grupper ind på arbejdsmarkedet,« siger Mona Larsen, der er medforfatter til SFI-rapporten ”Borgere i fleksjob efter reformen”.

Ifølge Mona Larsen har den nye fleksjobordning betydet, at en række små, private virksomheder har meldt sig på banen som udbydere af fleksjob:

»Det kan være virksomheder, som har brug for hjælp, men som ikke har råd til at betale for eksempelvis 15 timer. Et fleksjob på få timer om ugen passer godt til de små virksomheders behov.«

Fleksjobbere er en blandet gruppe

Billund er en af de kommuner, som har oplevet en markant stigning i antallet af fleksjob på højest 10 timer ugentligt. 1. oktober i år var 109 borgere i disse jobs ud af 444, som er visiteret til et fleksjob i kommunen. Teamleder Laila Hansen, Jobcenter Billund, siger, at tallet har været støt stigende måned for måned. Alene i år er der tale om en fordobling, fra 55 til 109.

»De visiterede til fleksjob udgør en bred palet. Aldersmæssigt er de fra 21 år til 60 år, og for en del gælder, at de ikke har haft en reel tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 10 år,« siger hun og fortsætter:

»Der kan være mange årsager til, at de kun kan bestride et job få timer om ugen. Det kan være sygdom, ulykke og nedslidning. Det kan være en psykisk diagnose eller smerter. For disse mennesker betyder det større livskvalitet, at de får den mulighed for at arbejde, selv om det kun er få timer. De føler, at de er en del af samfundet, og at de har noget at stå op til. Særligt for dem med et langt arbejdsliv bag sig betyder det meget, at de kan fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Laila Hansen.

Mangfoldigheden i jobudbuddet er stor. Det kan være som regnskabsfører eller som støtteperson til forældre til anbragte børn, handicapkørsel eller et par timers buskørsel med skolebørn om morgenen eller om eftermiddagen. Det kan også være inden for rengøring, pasning af grønne områder, som pedel eller som kirkegårdsmedhjælper. Handicapledsager, hjemmearbejde med vedligeholdelse af en hjemmeside, fitness-instruktør, mekaniker-assistance ved bilsyn og meget andet. Endelig er der faglærte, der udfører en administrativ funktion, for eksempel en tømrer, der giver tilbud, og en køkkenuddannet, der laver madplan i en kantine.

»I starten troede jeg ikke, at det var muligt at skaffe disse småjobs. Men det er gået over al forventning.  Det hænger blandt andet sammen med, at der er virksomheder, som brander sig på det at vise social forståelse. Der er også det faktum, at virksomhederne har et reelt behov for arbejdskraften på få timer og nu har mulighed for kun at betale for det frem for fuld løn og en masse papirarbejde som tidligere for at få tilskud. Desuden vil man gerne give disse mennesker en ekstra chance, og virksomhederne ved, hvad de får,« siger Laila Hansen fra Billund Kommune.

Trives godt i arbejdet

SFI’s rapport viser, at blandt de, der har fået et fleksjob på højest 10 timer om ugen, ville hver fjerde hellere have haft førtidspension, da de blev tilbudt et fleksjob. De vurderer desuden selv, at deres helbred og arbejdsevne er dårligere end hos dem, der arbejder flere timer. Men rapporten viser også, at de fleste fleksjobansatte trives godt i arbejdet.

»De mest optimistiske i forhold til deres fremtidige arbejdsevne er også dem, der oplever, at deres nuværende arbejdsevne passer til det fleksjob, de har, og at de får brugt deres kvalifikationer på en god måde i dag,« fremhæver seniorforsker Mona Larsen.

Fagforbundet HK er som udgangspunkt positiv over for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kommer i fleksjob med få ugentlige arbejdstimer. Beskæftigelseskonsulent Carsten Riis ser det som en naturlig konsekvens af reformen.

»Med et fald i antallet af borgere, der tilkendes førtidspension, er det en logisk konsekvens. Folk bliver jo ikke mere raske af en reform. Nogle kommer i ressourceforløb og andre i fleksjob. Overordnet set er det fornuftigt, at fleksjobordningen gør det muligt at holde mennesker på arbejdsmarkedet, som ellers ikke kunne. Intensionen har jo blandt andet været at give unge med psykiske lidelser en chance med disse fleksjob,« siger Carsten Riis.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at personer, der på grund af meget begrænset arbejdsevne visiteres til et fleksjob på få timers varighed, får mulighed for, at de kan udvikle deres arbejdsevne og øge arbejdsindsatsen. Det kræver den nødvendige støtte fra jobcentret, så de via mentorordning og andet sikres en tæt opfølgning.

Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, glæder sig over, at fleksjobreformen har skabt job til en gruppe borgere, som der ikke tidligere var plads til på arbejdsmarkedet. Men han er enig i, at jobcentret hele tiden skal have fokus på, hvordan borgerens arbejdsevne udvikler sig og stile mod, at de kan arbejde flere timer.

»I udgangspunktet er selv nogle få timer på arbejdsmarkedet bedre end ingenting, fordi mange borgere oplever, at de faktisk kan mere, end de troede. Samtidig er det godt for både samfundet og de enkelte borgere, som oplever, at deres kompetencer kan bruges. Men det er vigtigt, at jobcentrene i samarbejde med borgerne og virksomhederne skruer op for arbejdstiden, når borgeren er klar til det,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Korte praktikker kan give rygstød

Centerchef Gitte Breinholt Bjerregaard fra Aarhus Kommunes jobcenter oplever, at fleksjobordningen rummer et stort udviklingspotentiale i forhold til reformens intention om, at nogle fleksjobbere hen ad vejen kan blive i stand til at arbejde flere timer. Et sådant potentiale rummer de mennesker, der i dag kan arbejde mere end to timer. I deres tilfælde giver det god mening at arbejde videre med udviklingen af deres arbejdsevne.

»Vi ser det for eksempel med korttids-praktik. Her bruger vi tid på at få afklaret borgerens arbejdsevne og arbejde henimod fleksjob på mere end to timer. Vi har oplevet borgere, som først siger, at de ikke kan arbejde mere, men som efterfølgende godt kan, blandt andet fordi der bliver taget hensyn til de udfordringer, som de står med.«

Ifølge Gitte Breinholt Bjerregaard er det vigtigt at sikre en rolig og glidende overgang:

»Man kan ikke altid læse i en journal, om vedkommende kan klare det. Det skal prøves af. Og rent faktisk er det ofte sådan, at de kan mere, end de selv tror.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce