Indhold

02.05.16 22:34

Demografisk udvikling presser kommunerne hårdt

Demografisk udvikling presser kommunerne hårdt

Hele 84 procent af kommunerne forventer at få øgede driftsudgifter på ældreområdet.

66 procent af kommunerne forventer, at den demografiske udvikling vil øge driftsudgifterne i 2017, viser ny Momentum-rundspørge. Det er ikke mindst på ældre-, sundheds- og socialområdet, at kommunerne mærker et pres. Det bliver svært at undgå serviceforringelser, vurderer kommuner og forsker.

Udviklingen i befolkningssammensætningen kommer til at gøre ondt på kommunernes økonomi i de kommende år. Det viser en ny rundspørge blandt kommunernes økonomidirektører. Her svarer 66 procent, at de forventer øgede driftsudgifter i 2017 på grund af den demografiske udvikling. Især ældreområdet forventes at skabe øgede driftsudgifter. Hele 84 procent af kommunerne forventer at få øgede driftsudgifter på ældreområdet, mens 69 procent forventer, at udgifterne på sundhedsområdet stiger, og 56 procent vurderer, at den demografiske udvikling vil give øgede udgifter på socialområdet.

Holstebro Kommune er en af de kommuner, der i disse år oplever et økonomisk pres på grund af demografiudviklingen.

 »Vi lever længere, og det er rigtig godt. Vi prøver at få borgerne til at mestre deres eget liv så lang tid som muligt, men det giver selvfølgelig et pres på de kommunale udgifter på ikke mindst ældre- og sundhedsområdet. Også på handikap- og psykiatriområdet ser vi heldigvis, at folk lever længere end førhen. Men alt dette lagt sammen giver et kæmpepres, når vi samtidig skal løse udfordringen for dybest set færre penge,« siger H. C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune.

Også i Egedal Kommune mærker man presset fra de store årgange, der bliver ældre i disse år.

»Inden for de kommende år vokser vores gruppe af +85-årige til det tredobbelte. Det er jo ikke noget, man lige hurtigt planlægger sig ud af. Vi er selvfølgelig i gang og har lige indviet et plejecenter med 72 plejeboliger. Men arbejdet er slet ikke slut, og vi planlægger allerede det næste ældrecenter, men det tager tid og koster mange penge. Derfor bekymrer det mig meget, at vi i den grad er under pres på tiden,« siger Willy Eliasen.

For Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), er der ingen tvivl om, at de markante demografiske forskydninger i disse år vil komme til at påvirke kommunernes økonomi. Det gælder både via flytninger mellem kommunerne, og at der bliver en større andel af ældre inden for kommunen.

»I de forgangne 10 år er det primært blandt de 65-75-årige, der har været en vækst i ældrebefolkningen, men den aldersgruppe rykker taktvis længere og længere op i årene. Det vil få en afsmittende effekt på udgifterne på ældre og sundhedsområdet, som er der, hvor de demografiske ændringer slår mest markant igennem. Og det gør det ret entydigt på tværs af alle kommuner. Der er jo kun ganske få, der forventer lavere udgifter på de områder,« siger Kurt Houlberg.

Svær budgetlægning

Kommunerne skal dog ifølge Kurt Houlberg næppe forvente den store økonomiske hjælp til at klare den demografiske udfordring.

»Som det landspolitiske billede tegner sig på nuværende tidspunkt, skal kommunerne ikke forvente flere penge til at løse opgaverne. De kommuner, der står i den situation, at de har behov for at tilpasse udgifterne til deres demografi, vil et langt stykke hen ad vejen skulle gøre det via effektiviseringer og omprioritering,« siger Kurt Houlberg.

I Holstebro ser borgmester H. C. Østerby heller ikke frem til den kommende tid, hvor kommunen skal lægge budget for 2017. Ikke mindst det omprioriteringsbidrag, som et flertal i Folketinget har vedtaget, og som betyder, at kommunerne skal skære én procent af driftsudgifterne hvert år frem til 2019, sætter kommunen i en ekstremt vanskelig situation.

»De budgetter, vi står overfor nu, er de sværeste i alle de år, jeg har været med i lokalpolitik, fordi der er så mange ubekendte. Der er omprioriteringsbidraget samt finansieringstilskuddet og anlægsrammen, man måske vil pille ved. Og de ting kombineret med den demografiske udvikling gør, at vi i den grad er under pres,« siger H. C. Østerby.

Heller ikke i Egedal Kommune bliver det nemt at få budgetterne til at hænge sammen, i takt med at andelen af ældre i kommunen vokser, forklarer borgmester Willy Eliasen (V).

»Vi har allerede effektiviseret rigtig meget, hvilket har gjort det muligt at holde vores udgifter så langt nede, som de er. Men i forbindelse med den kommende budgetlægning har vi allerede overskredet budgetloftet med 43 millioner, som vi skal ud at finde. Det gjorde vi også sidste år, og det er virkelig svært. Så jeg glæder mig ingenlunde til de kommende budgetforhandlinger,« siger Willy Eliasen og tilføjer:

»Omprioriteringsbidraget og flygtningesituationen har jo ikke gjort det nemmere at få tingene til at hænge sammen. Vi har ingen kanin, vi kan trække op af hatten. Det kræver hårdt arbejde at skabe det økonomiske råderum, for effektiviseringer er jo lig med nedskæringer i personalet.«

Serviceniveau må til diskussion

På Christiansborg anerkender finansordfører for Venstre Jakob Jensen, at kommunerne står over for en demografisk udfordring i de kommende år, men han slår samtidig fast, at den nuværende økonomiske situation ikke giver mulighed for økonomisk hjælp til kommunerne til at håndtere udfordringen. I stedet peger han på to veje, der kan gøre det nemmere for kommunerne at klare demografiudfordringen.

»Der er fuldt fokus på udfordringen, men vi har en stram økonomi, der ikke bliver bedre i de kommende år, hvis vi ikke gør noget politisk. Derfor vil vi med 2025-planen lægge op til reformer, der både kan skabe et økonomisk råderum, man politisk kan disponere over i forhold til eksempelvis denne her udfordring, samt få flere i arbejde, hvilket også vil hjælpe kommunernes bundlinje,« siger Jakob Jensen.

Han fastslår dog samtidig, at kommunerne også skal blive bedre til at få mere ud af de midler, de har.

»Det gør kommunerne i vid udstrækning allerede, men det bliver fortsat nødvendigt at sige til sig selv og alle andre, at der er ting, som vi i dag har mulighed for at gøre, som vi ikke har mulighed for at gøre i morgen. Samtidig er der stadig uudnyttede potentialer i konkurrenceudsættelse af opgaver, hvor godt en fjerdedel bliver markedsprøvet i dag. Ligesom der på udvalgte områder er store potentialer, hvis man skeler til sammenlignelige kommuners måde at klare opgaverne på,« siger Jakob Jensen.

Kurt Houlberg, kommunalforsker ved KORA, tvivler på, at det er muligt for kommunerne via omstillinger og effektiviseringer at hente de midler, der er nødvendige for at klare den ændrede demografi.

»De markante demografiske ændringer er en betydelig udfordring i de fleste kommuner, og derfor er det langt fra usandsynligt, at de enkelte borgere vil opleve, at konsekvenserne af dette her bliver mindre service til den enkelte på de enkelte områder. Det er muligt, at de samlede udgifter til ældre går op, men det, der bliver brugt på den enkelte, vil formentlig blive mindre,« siger Kurt Houlberg.

For H.C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune, er der heller ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt at drøfte, hvilket serviceniveau kommunen kan tilbyde, i takt med at det demografiske pres øges, og kommunerne oven i købet skal finde penge til at aflevere et omprioriteringsbidrag til staten.

»Vi skal selvfølgelig fortsætte med at udvikle nye metoder, men for at klare den demografiske udfordring skal der skabes et økonomisk råderum. Og det er jo kun på antallet af medarbejdere, man rigtig kan spare i kommunerne. Og hvis der overhovedet har været noget fedt, så er det skåret væk for længst. Det tror jeg en gang imellem, man glemmer på Christiansborg, når vi snakker om denne her udfordring,« siger H.C. Østerby og fortsætter:

»Der er en kerneydelse, vi skal levere, men vi kommer til at forholde os til, hvor meget vi kan levere. Vi bliver nødt til at diskutere det med hinanden, og det gælder også politikerne på Christiansborg. Hvis vi skal sikre, at dem, der virkelig har brug for hjælp, får den hjælp, de skal have, så er vi nødt til at tage snakken om, hvordan samfundet skal udvikle sig i de kommende år, hvor demografien kun kommer til at presse endnu mere.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk