Indhold

08.05.17 22:32

Studenterhuen nyder langt større prestige end svendebrevet

Hver anden dansker tillægger en gymnasial uddannelse stor prestige, mens kun en fjerdedel af befolkningen anser en erhvervsuddannelse for prestigiøs, viser ny Momentum-måling. Erhvervsskolereform og markant fokus på behovet for faglærte i fremtiden har ikke rykket nævneværdigt ved erhvervsuddannelsernes prestige siden en tilsvarende måling for to år siden.

Studenterhuen nyder betydeligt større anseelse end svendebrevet i Danmark. I en ny måling, som YouGov har lavet for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de 18-74 årige danskere, svarer 53 procent, at de forbinder den almene studentereksamen (stx) med meget høj eller høj status. Det samme svarer henholdsvis 50 og 48 procent om den højere handelseksamen (hhx) og den højere tekniske eksamen (htx). Den grad af prestige scorer en erhvervsuddannelse blot hos 24 procent af danskerne.

Vender man ranglisten om, tillægger tre procent den almene studentereksamen lav eller meget lav status, mens fire procent karakteriserer den højere handelseksamen og højere tekniske eksamen sådan. Til sammenligning har en erhvervsuddannelse lav eller meget lav status hos 16 procent.       

Camilla Hutters er områdechef for ungdomsuddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut. At en erhvervsuddannelse har lavere anseelse end en gymnasial ungdomsuddannelse blandt danskerne, skal ifølge eksperten tilskrives et klart uddannelseshierarki i befolkningen. Det er skabt af historien og ligger derfor dybt i danskerne. 

»Historisk har det for mange været et mål at tage en boglig uddannelse, fordi det gav bedre muligheder end en faglig uddannelse. Derfor er gymnasiet traditionelt set blevet regnet for et finere sted end erhvervsskolen. Det er et forhold, som er svært at ændre og altså også gør sig gældende i dag,« siger Camilla Hutters.

Studerende, der læser på en erhvervsuddannelse, mærker også en ringeagtelse af, at de har valgt netop den karrierevej. Det fortæller Helene Glundholdt, som er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation. 

»Vi møder oftest den reaktion, at elever kun tager en erhvervsuddannelse, fordi de ikke er gode nok til at gå på gymnasiet. Den opfattelse er et markant problem, som vi skal have løst. For du ikke er dummere, fordi du vil bruge dine hænder, og det bliver dit arbejde heller ikke mindre sexet af,« siger Helene Glundholdt.

Reform har ikke rykket

Ved årsskiftet 2014/2015 gennemførte Momentum en tilsvarende måling af ungdomsuddannelsers status. Dengang svarede 22 procent, at de anså en erhvervsuddannelse for at have enten høj eller meget høj status mod 24 procent i dag. Den lille stigning ligger inden for den statistiske usikkerhed i den type målinger, og prestigen ligger derfor reelt på samme niveau i dag, som den gjorde dengang.

Det skal vel at mærke ses i lyset af, at der siden har været stort fokus på, at der er behov for flere faglærte i fremtiden og derfor også flere elever på erhvervsuddannelserne. Der er også indført en reform af erhvervsuddannelserne, hvor der blandt andet er indført adgangskrav, så elever som minimum skal kunne mønstre karakteren 02 i fagene dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Reformen har også givet de studerende flere timer med undervisning og mere efteruddannelse til underviserne. 

Formålet med reformen har i høj grad været at få både anseelsen og optaget til at stige. Men det kniber stærkt på begge parametre. Prestigen har altså stået i stampe i de seneste par år, og optaget er kun steget marginalt. I 2016 søgte 18,4 procent af eleverne i 9. og 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse, mens det var steget til 18,5 procent i 2017.

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er direktør Lars Kunov ikke så bekymret over, at danskerne finder erhvervsuddannelserne mindre prestigefulde end de gymnasiale uddannelser. Men til gengæld ærgrer han sig over, at ansøgertallet til uddannelserne ikke har rykket sig mere.

»Jeg synes ikke, at prestigen er så ringe. Hver fjerde dansker giver jo erhvervsuddannelserne høj status, og meget få giver den lav status. Problemet er søgetallet, og at vi endnu ikke har set den nødvendige udvikling, der gør, at vi når de politiske målsætninger,« siger Lars Kunov.

Regeringens målsætning går på, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og den andel skal passere 30 procent i 2025.

Og det danske samfund har brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Fremskrivninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, viser nemlig, at det danske arbejdsmarked risikerer at mangle mere end 70.000 faglærte personer i 2025. Samtidig er der også udsigt til et overskud af ufaglært arbejdskraft på omkring 65.000 personer, hvis uddannelsestendenserne fortsætter som nu.

Derfor er det dybt problematisk, at erhvervsuddannelsernes prestige er så lav hos befolkningen, og at antallet af ansøgere til dem ikke stiger mere, påpeger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri. 

»Det har store konsekvenser. Ikke bare er der alt for få unge, der vil vælge en erhvervsuddannelse, men også alt for få af de dygtigste unge, der vil vælge en faglært vej. Det betyder, at samfundet kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og at virksomheder må sige nej til ordrer og i sidste ende måske ikke vil kunne drives i Danmark,« siger underdirektøren.

Den bekymring deler Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg. Hun peger også på det særligt problematiske i, at de 18-29 årige – altså nogle af dem, som potentielt kunne vælge en erhvervsuddannelse selv – i Momentum-undersøgelsen faktisk finder erhvervsuddannelserne mindre prestigefulde end befolkningen generelt.

»Erhvervsuddannelserne fortjener en langt højere prestige. De giver gode indtjeningsmuligheder og er ikke en parkering i en bestemt jobtype – men med gode efteruddannelsesmuligheder. Det skal vi blive bedre til at åbne de unges øjne for blandt andet ved at tænke vores indsats i folkeskolens udskoling anderledes. Vi har som samfund ikke råd til at lade være,« siger hun og slår samtidig fast, at hun fuldt ud under gymnasierne den høje prestige og de mange ansøgere. Målet er blot at få de unge til at vælge den ungdomsuddannelse, der passer bedst til dem – og ikke den, der er mest prestige i.

Det er en problematik, som kommunernes forening tager meget alvorligt. Og inden sommerferien præsenterer KL et politisk udspil om ungdomsuddannelserne, som ikke mindst vil have fokus på, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – blandt andet ved at få folkeskoler og erhvervsskoler til at spille bedre sammen end i dag.

Forældre spiller ind på valg

Momentums måling viser også, at 26 procent af danskerne ville foretrække, at deres barn valgte det almene gymnasium, hvis det skulle vælge en ungdomsuddannelse nu. Kun otte procent foretrækker en erhvervsuddannelse for deres barn, mens 36 procent ikke har en holdning til valget.

Netop forældres holdning spiller i høj grad ind på unges valg af ungdomsuddannelse, forklarer Camilla Hutters fra Danmarks Evalueringsinstitut. Derfor er det vigtigt at påvirke deres syn på ungdomsuddannelserne. 

»Forældre er dem, de unge sparrer allermest med om deres fremtid. Nogle gange er der usagte forventninger til unge, fordi der er stærke uddannelsestraditioner inden for familien, der lægger et pres på dem for at vælge gymnasiet. Mest afgørende er det dog at øge forældres kendskab til uddannelserne,« siger eksperten.

Sidste år viste en undersøgelse fra Den Regionale Ungeenhed, at hver femte forælder ikke føler sig klædt på til opgaven med at vejlede sit barn i valget af ungdomsuddannelse. 77 procent af forældrene svarede, at de ved mest om gymnasiale uddannelser. 61 procent svarede, at de ved mindst om erhvervsuddannelser. 

Af den årsag har direktøren i Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier, Lars Kunov, en opfordring til de forældre, hvis barn skal til at vælge en ungdomsuddannelse: Gå i detaljen med, hvad valget betyder for barnet. 

»Det vigtigste er, at barnet får succes. Vil du sikre dit barns fremtid, så er det at sørge for, at det kommer ind et sted, hvor barnet kan blomstre, finde motivation og blive dygtigt. Det er for nogles vedkommende en af de tre gymnasieformer, og for andres er det en erhvervsuddannelse,« siger han og pointerer:

»Får du jaget dit barn ind på gymnasiet, fordi du tror, at det giver de bedste muligheder, men dit barn så ikke får succes, afskærer du jo barnet fra muligheder. Så kan det godt være, at dit barn får den rigtige farve hue i dine øjne, men med elendige karakterer. En slatten studentereksamen åbner ingen døre,« siger Lars Kunov.

Allervigtigst er det imidlertid at ramme unge selv, mener formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Helene Glundholdt. Unge skal have langt større indsigt i, hvad en erhvervsuddannelse fører med sig. 

»Vi skal have rollemodeller til at fortælle historien om deres hverdag som faglært. For mange unge går rundt og har en forkert forestilling om, hvad den går ud på. De unge skal selv ud i virkeligheden og opleve fagene. Så tror jeg på, at kampen for at få flere faglærte kan vindes,« siger Helene Glundholdt.

Også Charlotte Rønhof fra Dansk Industri mener, at det kunne tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, hvis de i højere grad kom ud på arbejdspladser og så, hvordan faglærtes hverdag er skruet sammen.

»Så kan vi også få fjernet nogle af de forkerte billeder, unge går rundt og danner sig. Vi kan jo alle sammen gå rundt og forestille os, hvordan der ser ud på en produktionsvirksomhed, men hvis vi aldrig har været der, er det et meget ukvalificeret gæt, vi har. Det er samme princip her. Får vi givet unge autentiske oplevelser, får vi også flere faglærte.«

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

 

Annonce

Annonce

Annonce