Indhold

08.01.18 22:33

Skovene vokser og vokser, men hvordan skal vi bruge dem?

Det danske skovområde er vokset drastisk, men hvad skal vi bruge den ekstra skov til? Regeringen arbejder i øjeblikket på en ny skovlov, som KL håber på dels giver bedre muligheder for friluftsliv for borgere og institutioner og dels en lempelse af fredskovsbegrebet. DIF håber også på bedre friluftsmuligheder, mens Danmarks Naturfredningsforening deler målet, men er betænkelig over for metoderne.

Skovene fylder mere og mere i det danske landskab. På bare 26 år er der blevet mere end 80.000 hektar ekstra skov i Danmark, så der i 2016 var hele 625.000 hektar skov i Danmark, hvilket svarer til 14,5 procent af Danmarks areal. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet, hvor man også kan se, at skovarealet i Danmark er mere end tredoblet siden 1881.

Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder på Institut for Geovidenskab ved Københavns Universitet, forklarer, at det var med fredskovsforordningen fra 1805, der for alvor kom fokus på at udvide det danske skovareal, som dengang var nede på cirka 4 procent. Et fokus, der er fortsat op til i dag, selvom årsagerne har ændret sig.

»Man havde dengang brug for mere gavntræ og træ til energi og satte derfor gang i skovrejsningen, hvilket præger vores skove den dag i dag. Det økonomiske perspektiv var fremherskende frem til 1980’erne, hvor Rio-konferencen satte fokus på skovrydning i de tropiske skove, men også fik det politiske fokus på de danske skove drejet over på skovene som økosystem med mange forskellige funktioner. Man fastsatte i 1989 et mål om at fordoble skovens areal fra cirka 10 til cirka 20 procent,« siger Vivian Kvist Johannsen og fortsætter:

»Fokusset på, hvordan man beskytter biodiversiteten i vores nye og gamle skove, er kun steget siden da. Klimaspørgsmålet, hvor træerne spiller en vigtig rolle som CO2-opsamler, har ligeledes skyndet på skovrejsningen. Og selvom folk har gået på skovtur i århundreder, så er der de seneste år kommet et stort fokus på at bruge skoven som rekreativ ramme med en fysisk og psykologisk gavnlig effekt.«

Så selvom der har været en stagnation i væksten af skovarealet fra 2015 til 2016, så forventer Vivian Kvist Johannsen, at vi de kommende år fortsat vil se en udvidelse af skovene. Til gengæld er det ikke sikkert, vi når op på målet om et skovareal på 20 procent. For det er ikke kun skovene, man har planer om at udvide. Byerne vokser ud i landskabet, der skal være flere veje og jernbaner samtidig med, at landbrug og natur skal have plads. Faktisk er der så meget kamp om pladsen, at Danmarks areal, ifølge en rapport fra Teknologirådet, er 40 procent for lille, hvis alle politiske planer skal realiseres.

Bedre muligheder for friluftsliv

Derfor håber Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, at regeringens igangværende arbejde med et udspil til en ny skovlov vil gøre det nemmere at bruge skovene mere multifunktionelt end i dag og skabe enklere regler på området.

»Vi vil meget gerne gøre skovene mere attraktive for vores borgere, blandt andet via bedre friluftstilbud. Men skovlovene er desværre ofte en hindring. Det kan eksempelvis være meget tungt at få lavet støttefaciliteter som toilet og servicebygning-er til aktivitetsbaner, da det kun må være et 10 kvadratmeter lagerskur. Det er ærgerligt, når vi kan se, at vi eksempelvis får de unge ud i naturen med klatrebaner,« siger Jørn Pedersen.

Han kunne også godt tænke sig, at det blev muligt at lave små hytter i udkanten af skoven, hvor friluftsfolket kan overnatte.

»Skovprocenten stiger, og vi vil gerne have flere til at bruge skovene. Derfor kunne man godt oprette en bynær zone, hvor man fortolkede byggerestriktionerne mere fleksibelt, så vi kunne understøtte friluftskulturen. Så skal vi selvfølgelig sørge for, at det hele ikke bliver plastret til, for det er vi jo heller ikke interesseret i, men jeg har rigtig svært ved at se, at det ikke skulle være til gavn for samfundet, at man fik flere børn og mennesker ud i skoven,« siger Jørn Pedersen.

I Danmarks Idrætsforbund (DIF) ser bestyrelsesmedlem Niels Christian Levin Hansen også gerne, at det bliver nemmere at bruge skovene til idræt og friluftsliv.

»Mange idrætsaktiviteter er rykket udendørs i byrummet og naturen. Over halvdelen af de voksne motionister, der træner regelmæssigt, bruger naturens faciliteter til for eksempel løb, mountainbike, triatlon, vandring og naturfitness,« siger Niels Christian Levin Hansen og fortsætter:

»Nem adgang og kort afstand er afgørende for, hvor meget naturen bliver brugt. Kommunerne kan med fordel satse mere på gode, fysiske rammer i skoven, grønne områder og plads-er, hvor borgerne frit og med ansvarlighed kan dyrke idræt alene eller i forening. Det kræver etablering af cykel-, løbe- og rideruter, sundhedsspor, naturlegepladser, træningsstationer og trailcentre til gavn for alle.«

Hos Danmarks Naturfredningsforening deler man også visionen om at få flere ud og bruge skovene. Faktisk har man sat det ambitiøse mål at fordoble antallet, der besøger skovene. Til gengæld er man ikke enig med KL i metoderne.

»Vi kan langt hen af vejen godt bakke op om at anlægge flere aktivitetsbaner som mountainbike- og klatrebaner, hvis man i en god lokal dialog finder en god placering og gør det på en skånsom måde. Men vi er langt mere skeptiske, når det gælder småhytterne, hvor vi er bekymrede for, at det hurtigt bliver til en campingplads eller et mindre sommerhusområde, hvis de skal kunne udlejes, og der ligger nogle stykker sammen. En udvikling, vi ikke synes, der er plads til i skovene,« siger skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Nora Skjernaa Hansen.

Fredskovsbegrebet bør revideres

Det er ikke kun de almindelige besøgende, som kommunerne vil have mulighed for at give bedre oplevelser i skovene. I KL ser man også gerne, at der bliver bedre muligheder for, at vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem og institutioner til psykisk og fysisk handicappede kan opføres ved skoven.

»Vi kan godt få lov til at lave en spejderhytte eller skovhytte, men hvis det er mere ambitiøst end det, så er skovloven en hindring. Det, synes jeg, er ærgerligt i en tid, hvor vi taler så meget om læring i forskellige rum. Det kunne eksempelvis være spændende at bygge et nyt klasseværelse med alt, hvad det indebærer og bruge skovene som et læringsrum. Ikke bare for at lære biologi, men også til matematik og andre fag,« siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen.

Men her sætter Danmarks Naturfredningsforening dog hælene i, forklarer Nora Skjernaa Hansen:

»Det ligner mere et forsøg på at finde nogle billige byggegrunde, men det gnaver jo ind i fredskovsarealet. Hvis der er et meget stort samfundsmæssigt behov, og der ikke er andre muligheder, så er det allerede muligt at få dispensation. Man bør derfor lægge børnehaven og andre institutioner uden for skoven, selvom det som regel vil koste lidt mere i byggegrund.«

Netop fredskovsbegrebet håber KL, at regeringen i sit skovlovsarbejde vil gøre mere fleksibelt, da det ifølge formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen ikke er fulgt med tiden og den megen ekstra skov, der er kommet til.

Det oplever man blandt andet i Rudersdal Kommune, hvor direktør Iben Koch mener, at der er behov for at kunne differentiere skovområderne og deres anvendelse bedre end i dag.

»Fredskovsforordningen betyder ikke, at skoven er fredet, men den skulle sikre mere skov, og den del er blevet indfriet. Så vi burde i dag tage de skovområder, der har et højt naturindhold og værdi, og beskytte dem rigtigt via naturbeskyttelsesloven og så til gengæld gøre det nemmere for kommunerne at planlægge, hvor den resterende del af skoven skal være og anvendes i byzone,« siger Iben Koch.

Hun henviser til, at kommunerne i forvejen håndterer planlægningen af, hvor der skal være grønne områder, boliger og erhverv i byerne, og inden for den planlægning kunne man langt bedre håndtere at få større kvalitet i de bynære grønne områder og få fredskovsarealerne lagt der, hvor de ligger rigtigt.

»Kommunerne burde nemmere kunne inddrage fredskov, hvis man har brug for det ved nybygning af eller tilbygning til et plejehjem eller skole og veksle skovarealet til skovareal et andet sted. I dag er der dels en meget tung godkendelsesproces, men der er også et krav om, at man dobler op, men med det stigende skovareal er det ikke nødvendigt.«

I Danmarks Naturfredningsforening er skovpolitisk rådgiver Nora Skjernaa Hansen dog meget tilfreds med reglerne, som de er i dag, og ser ingen grund til at ændre i dem.

»Uden fredskovsforordningens restriktive beskyttelse havde vi ikke de grønne områder i og omkring byerne, vi har i dag. Vi mener derfor, at dispensationsmulighederne i dag er tilstrækkelige. Hvis en vigtig jernbane skal igennem, eller et gymnasium skal udbygges ind i fredskov, fordi der ikke var andre mulighed-er, så får man jo dispensation,« siger Nora Skjernaa Hansen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale