Indhold

17.12.14 10:07

Skoleforvaltninger spejder efter målene

Det er udfordringen med at styre undervisningen efter nye mål, som fylder allermest for de kommunale skoleforvaltninger netop nu. Også arbejdet med at få skoleledelserne tættere på den faglige praksis fylder meget, og så tænker skoleforvaltningerne i, hvordan ledere og lærere skal kompetenceudvikles. Det viser ny KL-undersøgelse.

Der er nok at tage fat på for de kommunale skoleforvaltninger i disse måneder, hvor skolereformen skal rulles ud på alle landets folkeskoler. KL foretog i oktober-november en temperaturmåling på de aktuelle fokuspunkter, og den viser, at forvaltningerne i øjeblikket arbejder mest intenst med, hvordan mål for den enkelte elev bliver styrende for elevens læring. Det sker blandt andet ved hjælp af de nye elevplaner og fælles mål, som er en del af folkeskolereformen.

Nummer to på forvaltningernes prioriteringsliste er, hvordan skoleledelserne kan komme tættere på den faglige praksis i undervisningslokalerne. Og nummer 3 blandt de 18 fokuspunkter, som forvaltningscheferne i undersøgelsen kunne vælge mellem, er, hvordan ledelse og lærere skal kompetenceudvikles.

Jette Marie Christensen, skole- og dagtilbudschef i Nordfyns Kommune, er helt på linje med undersøgelsens resultater i forhold til de fokuspunkter, der ligger i top på Nordfyn.

»Vi har meget fokus på at blive målorienteret og arbejde forskningsinspireret. At holde fokus på det pædagogiske og på resultaterne, og at vi rent faktisk lykkes med at forbedre børnenes læring. Det er vi rigtig optagede af,« siger Jette Marie Christensen, der påpeger, at Nordfyns Kommune har været heldig at være en del af to store projekter, hvor A.P. Møller Fonden har givet midler til blandt andet fokuseret arbejde med læringsfællesskaber, der handler om den vigtige inklusion af børn, som tidligere ikke ville have været en del af fællesskabet.

Kommuner skal lære af hinanden

96 af 98 kommunale skoleforvaltninger har deltaget i KL-undersøgelsen, som i høj grad har til formål, at kommunerne kan spejle deres egne beslutninger og proces op mod andre kommuner. Her er det vigtigt, at kommuner og skoler lærer af hinandens erfaringer – både de gode og de dårlige – fremhæver Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

»I praksis handler det om at ændre det billede, der har været af skolen i mange år. Man skal forsøge at finde nogle nye veje, for hvis man bare forsøger at lægge nyt oven på det gamle, taber man på det,« siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, der også påpeger vigtigheden af at være åbne i omstillingen til den nye skole:

»Det kræver villighed til at være ærlig. En åben ærlighed om, hvor det er, skoen trykker. Jo længere væk man er fra virkeligheden, jo lettere er det at sige »det går jo godt«. Man skal være åben og ærlig og sige, man har problemer i stedet for at skubbe dem væk. Man skal være åben for videndeling, både de gode og de dårlige historier.«

Anna Mee Allerslev, borgmester i København og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er glad for at få bekræftet, at kommunerne arbejder målrettet med at få nogle af kerneelementerne i skolereformen på plads.

»Det er positivt at se denne undersøgelse og få bekræftet, at kommunerne arbejder med de essentielle punkter i reformen. Det glæder mig ikke mindst, at der arbejdes så målrettet med vejene til at forbedre elevernes faglige resultater. Det er jo det helt afgørende med reformen,« siger Anna Mee Allerslev.

Eik Møller, direktør i Ballerup kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen, kan også genkende fokuspunkterne i undersøgelsen. Og han fortæller, at der på foreningens årsmøde forleden overordnet set også var en positiv stemning i forhold til de første måneder med skolereformen.

»Vi bakker fuldt og helt op om de ambitioner, reformen skaber for folkeskolen. Samtidig vedkender vi os også, at vi er i gang med at lære noget om at være administration og forvaltning på en ny måde, som ikke altid er at komme med en ny løsning, men bidrage til, at skolerne opbygger deres kapacitet og arbejder med skoleudvikling på en kvalificeret måde,« siger Eik Møller.

Kursen skal holdes

En styrket inklusion af børn med faglige og sociale udfordringer ligger også meget højt – nummer 4 af 18 – på skoleforvaltningernes prioriteringsliste i øjeblikket. Som en del af reformen er der blandt andet kommet flere pædagoger på skolerne, og de spiller ikke mindst en stor rolle for at styrke inklusionen i skolen.

I undersøgelsen er der specifikt spurgt til, hvilke mål pædagogerne på skolerne arbejder med at fremme. Her har 86 af forvaltningscheferne svaret, at pædagogerne i høj eller meget høj grad arbejder med elevernes trivsel, hvilket dermed er det største fokus for pædagogerne. Men 79 af forvaltningscheferne angiver også, at pædagogerne på mindst halvdelen af kommunens skoler deltager i den fagdelte undervisning i indskolingen.

»Vi skal arbejde benhårdt på, at vi har en folkeskole, hvor alle børn trives og udvikler sig fagligt. Derfor er det vigtigt og godt, at inklusion står så højt på dagsordenen i kommunerne. Og det er helt oplagt, at pædagogerne blandt andet får en vigtig rolle i den indsats,« siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

I Nordfyns Kommune oplever skolechef Jette Marie Christensen, at kommunen overordnet er kommet godt fra land med reformen, men nu er det vigtigt at holde fokus.

»Denne undersøgelse er en god anledning til at se, hvor vi står, men også at kunne spejle sig i, hvor andre står. Vi er godt fra land, men vi er ikke i mål. Det er et stort skib, vi har søsat, og opgaven er nu at holde kurs og bevare fremdriften,« siger Jette Marie Christensen.

De kommunale politikere over hele landet er også meget interesserede i arbejdet med at implementere skolereformen, viser KL-undersøgelsen. I Nordfyns Kommune oplever Jette Marie Christensen også en god dialog med kommunalpolitikerne, der er meget optagede af, at reformen kommer bedst muligt fra start ude på skolerne.

»Dialog og ledelse er det vigtigste, hvis der er udfordringer. Det handler om, at man får lyttet til hinanden og fundet de gode løsninger med medarbejderne. Vi bevæger os stille og roligt hen ad den vej, hvor der er fleksibilitet i, hvordan vi tilrettelægger tingene,« siger Jette Marie Christensen.

Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er ikke i tvivl om, at der netop nu løbes stærkt både i forvaltningerne og ikke mindst blandt ledere og lærere på de enkelte skoler for at få reformen til at lykkes. Men hun oplever, at der generelt er stor åbenhed for nytænkning og vilje til at nå i mål med reformen.

»Det er en kæmpe forandringsproces, skolerne er i gang med, men heldigvis arbejdes der på højtryk med at nå målene om at skabe en bedre folkeskole. Alle aktører har jo heldigvis det til fælles, at de ønsker det bedste for børnenes trivsel og læring,« siger Anna Mee Allerslev.

Af Iben Sørensen, ibs@kl.dk