Indhold

05.02.18 22:34

Mekanikere skifter oftere branche end pædagoger

Der er stor forskel på, hvor mange der skifter branche, når man ser på folk med uddannelser, der er rettet mod henholdsvis det offentlige og private arbejdsmarked. Kun 54 procent af automekanikerne arbejder i branchen 10 år efter deres uddannelse, mens det gælder for hele 93 procent af pædagogerne. Det afspejler blandt andet, at det offentlige arbejdsmarked er mindre konjunkturfølsomt end det private.

Automekanikerne forlader hurtigt smøregraven, mens pædagogerne bliver på gul stue. Det er konklusionen i en ny Momentum-analyse, der viser, hvordan arbejdslivet udvikler sig for danskere, der har taget en branchespecifik uddannelse.

Undersøgelsen har set på otte forskellige uddannelser, der har det til fælles, at de er målrettet en specifik branche, og gennemgangen viser, at kun 54 procent af dem, der blev uddannet som mekaniker i 2005, fortsat var i branchen i 2015. For murerne var det 61 procent og for både frisører og tandklinikassistenter 53 procent. I den anden ende af listen finder man pædagogerne, hvor hele 93 procent fortsat arbejder som pædagog 10 år efter uddannelsen. Herefter følgere lærere og sygeplejersker begge med 88 procent og endelig social- og sundhedsassistenter med 78 procent.

Grafik der viser, hvor mange der er beskæftiget inden for deres kernebranche

For Steen Scheuer, professor på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, tegner der sig et klart billede af en forskel på det private og offentlige arbejdsmarked, når det handler om disse uddannelser.

»Det er tydeligt, at nogle af de her branchespecifikke uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked i høj grad bliver brugt til at komme videre til noget andet, mens de uddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor får folk til at blive i den branche, som de er uddannet til,« siger Steen Scheuer.

Når så mange flere frisører, murere og mekanikere forlad-er deres branche i løbet af de første år end pædagoger og lærere, så handler det ifølge Steen Scheuer især om stabilitet på arbejdspladserne.

»Hvis du er mekaniker, så arbejder du hos et bilfirma eller på et værksted, og det kan gå meget op og ned for det firmas økonomi. Det er ofte mindre firmaer, som er mindre robuste, og det samme ser man for frisører og murere,« siger Steen Scheuer og fortsætter:

»Hvis du derimod er SOSU-assistent eller lærer, så er du i et erhverv, der nok skal overleve, for der bliver ved med at være børn, der skal undervises, og ældre, der skal hjælpes. Det offentlige er en meget større og meget mere stabil arbejdsgiver. Der kan godt ske afskedigelser, men det er slet ikke lige så konjunkturfølsomt som de små håndværksvirksomheder,« siger Steen Scheuer.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, ser positivt på, at social- og sundhedsassistenter, lærere og pædagoger i høj grad bliver i den branche, de er uddannet til.

»Det er meget glædeligt, at vi i undersøgelsen kan se, at nogle af de medarbejdergrupper, der fylder rigtig meget i kommunerne forbliver i deres hverv. Det tyder på, at de brænder for deres fag, og det giver rigtig stor værdi i kommunerne,« siger Michael Ziegler.

Pædagoger brænder for faget

Elisa Bergmann, formand for BUPL, er enig i, at en af forklar-ingerne på at pædagoguddannede i så høj grad bliver i branchen er, at de brænder for deres fag.

»Der er ingen tvivl om, at man bliver pædagog for at lave pædagogisk arbejde, for man gør det ikke for lønnens skyld. De fleste pædagoger oplever det som et ekstremt meningsfuldt arbejde at gøre en forskel for andre mennesker og det betyder også, at man ikke forlader det medmindre, der er en rigtig god grund,« siger Elisa Bergmann.

Det understreges af Momentums undersøgelse, der også har set på, hvor store andele med de enkelte uddannelser, der arbejder i den branche, de er uddannet til, når de bliver ældre. Således var det i 2015 73 procent af de 50-59-årige pædagoguddannede, der fortsat arbejdede som pædagog, og 63 procent af de 60-69 årige pædagoguddannede. Det overgås af sygeplejersker, hvor 85 og 83 procent fortsat er i faget som henholdsvis 50-59 årige og 60-69 årige. Til gengæld er det langt højere end tandklinikassistenter, hvor kun 26 og 25 procent er i branchen i de respektive aldersgrupper.

Tabel der viser, hvor mange, fordelt på aldersgrupper, der arbejder inden for den branche, de er uddannet til.

Pædagog-formand Elisa Bergmann peger i øvrigt på, at pædagogerne bruges på både daginstitutioner, skoler, specialområdet og i det forbyggende arbejde. Det giver mulighed for at arbejde som pædagog på mange måder og få nye udfordringer uden at skifte branche.

»Der er hele tiden efterspørgsel efter det pædagogiske arbejde i alle mulige former. Den seneste tendens er at flere pædagoger bliver ansat i ældreplejen, hvor de kan skabe mening for vores ældre medborgere på en anden måde, end når det alene handler om pleje,« siger Elisa Bergmann.

Endelig peger hun på, at de studerende er velovervejede, når de vælger at begynde på pædagoguddannelsen.

»Mange har valgt uddannelsen som deres førstevalg, og mange pædagoger kommer fra ikkeakademiske hjem og er derfor mønsterbrydere. Det har måske også betydning for, at man bliver i faget, når man har valgt det her, fordi man virkelig kunne se en mening med det,« siger Elisa Bergmann.

Mekanikere har alsidig uddannelse

I 2015 var det kun 32 procent af de 40-49 årige med en mekanikeruddannelse, der fortsat arbejdede som mekaniker. For de 50-59 årige var det 23 procent, og for de 60-69-årige var kun 20 procent fortsat at finde i faget. Det adskiller sig markant fra de fleste andre uddannelser i undersøgelsen, men det kommer ikke så meget bag på Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal, der organiserer mekanikerne.

»Mekanikere har en alsidig uddannelse, som betyder, at de har viden om rigtig mange ting, der kan bruges mange steder i industrien og ikke kun til at lave biler. Man ved noget elektricitet, om motorforståelse, kompression og så videre. Det er en viden, man kan bruge rigtig mange andre steder,« siger Kasper Palm.

Søjlediagram, der viser hvor mange fra udvalgte uddannelser, der har taget en ny uddannelse inden for 10 år

Han peger også på, at det kan have betydning, at en høj andel af eleverne på mekanikeruddannelsen kommer direkte fra folkeskolen med en drøm om at komme ud og rode med biler.

»Det er måske fortællingen om, at hvis man vælger noget som 18-årig, er det så realistisk, at det er det, man skal bruge resten af livet på. Jeg tror, at folk er blevet mere bevidste om, at de gerne vil og kan nogle andre ting end det første valg. Man ser i mindre og mindre grad, at ansatte bliver i 45 år på den samme arbejdsplads. Der er en naturlig lyst til at prøve noget andet, og det gælder i høj grad for mekanikerne, fordi de har gode muligheder for at komme videre,« siger Kasper Palm.

Uddannelse skal bygge ovenpå

Blandt alle dem, der i 2005 blev uddannet som mekaniker, pædagog, lærer og de fem andre uddannelser fra Momentums undersøgelse, var der nogle, der nåede at tage en helt ny uddannelse inden 2015. Det gjaldt for 16 procent af social- og sundhedsassistenterne, 11 procent af tandklinikassistenterne og sygeplejerskerne og 10 procent af lærerne. Til sammenligning havde kun seks procent af frisørerne og syv procent af mekanikerne taget en ny uddannelse i løbet af de første 10 år.

For social- og sundhedsassistenterne var den mest populære uddannelse sygeplejerske, for tandklinikassistenterne var det tandplejer, og for lærerne var det en kandidatuddannelse i pædagogik. Mekanikerne blev i høj grad maskinmestre, murerne blev bygningskonstruktører og frisørerne pædagoger.

Set fra et samfundsøkonomisk udgangspunkt er det vigtigt, at de nye uddannelser tilføjer noget til det den uddannelse, de enkelte allerede har. Det mener professor på SDU Steen Scheuer.

»Det afgørende er, om folk kan udvikle sig i deres job. Det handler i høj grad om, hvor stor en andel, der tager en uddannelse, der bygger oven på den uddannelse, de har i forvejen. Der er flere blandt dem, der har en uddannelse rettet mod det offentlige arbejdsmarked, der tager en uddannelse, som lægger noget ekstra ovenpå. SOSU-assistenter bliver sygeplejersker, og sygeplejersker får en kandidat i farmaci og tilsvarende for lærere og pædagoger,« siger Steen Scheuer.

En højere uddannelse giver mulighed for at tage et skridt op ad karrierestigen, hvor man står på den praktiske viden, man opnåede på sin første uddannelse og i sit job. Det siger Steen Scheuer:

»Det kvalificerer jo til et avancement. Man må forestille sig, at dem, der tager en kandidatuddannelse, har mulighed for at blive ledere, der hvor de er i daginstitutioner eller på skoler, eller pædagogiske rådgivere på kommunen,« siger Steen Scheuer.

Selvom de allerfleste pædagoger bliver i branchen uden videreuddannelse, så kan det være en god mulighed for flere i gruppen, både fordi det de åbner muligheden for avancement, men i lige så høj grad, fordi det kan føre til andre mindre slidsomme jobtyper. Det mener formand for BUPL Elisa Bergmann.

»Uddannelse kan være en del af løsningen på, hvordan pædagogerne skal bevæge sig karrieremæssigt for ikke at opleve den her nedslidning, som både er fysisk og psykisk, fordi det er en belastning at have med mennesker at gøre hver dag,« siger Elisa Bergmann.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale