Indhold

23.04.18 22:31

Markant flere med psykiske vanskeligheder får hjælp af kommunen

Flere og flere voksne danskere med psykiske vanskeligheder får hjælp, og det sætter kommunernes økonomi under pres. Hjælpen spænder fra langvarige ophold på botilbud til støtte i eget hjem, og især sidstnævnte har været i voldsom vækst de seneste år. Det er både udtryk for, at flere har brug for hjælp, og for, at der er sket et skifte imod en mere individuel hjælp.

Antallet af borgere med psykiske vanskeligheder, som bor på et botilbud eller får hjælp til at mestre hverdagen i egen bolig, stiger eksplosivt.

På bare tre år er antallet steget med hele 17 procent, så det sidste år var knap 25.500 danskere over 18 år, der modtog en af de primære ydelser under Serviceloven til mennesker med psykiske vanskeligheder. Ydelserne spænder fra beskyttet beskæftigelse og samværstilbud over socialpædagogisk støtte i eget hjem til botilbud af kortere og længere varighed.

 

Det er kommunerne, som skal sikre tilbuddene til borgere med psykiske vanskeligheder, og det bekymrer KL-formand Jacob Bundsgaard, at antallet er steget så meget på så få år.

»Udviklingen er meget bekymrende, og det er ikke godt, at flere får psykiske vanskeligheder i en grad, så de har brug for så omfattende hjælp fra kommunen. Det rammer selvfølgelig først og fremmest de mennesker, det vedrører, men er også en stor udfordring for samfundet som helhed, og for kommunerne, som skal levere støtte og hjælp. Der er tale om sårbare mennesker, og de skal selvfølgelig have den nødvendige hjælp, men når antallet stiger så kraftigt, så sætter det kommunerne under et stort økonomisk pres,« siger Jacob Bundsgaard.

Langt de fleste kommuner har de seneste år oplevet, at budgetterne på det specialiserede socialområde er overskredet, selvom der er et stort fokus på at holde dem i skak. Det er vanskeligt at kortlægge de samlede udgifter på området præcist, men en opgørelse fra de seks største byer viser, at udgifterne på bare et år fra 2015-2016 samlet steg med 4 procent. Der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen er aftagende. Tværtimod får flere og flere børn og unge psykiatriske diagnoser, og kommunerne forventer at skulle yde hjælp til mange flere med psykiske vanskeligheder i de kommende år. Derfor vil KL også drøfte udviklingen i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen.

»Kommunerne har meget begrænsede muligheder for at styre udviklingen på dette område, og vi ser år efter år, at udgifterne stiger. Derfor mener vi, at der simpelthen er brug for flere penge til området, hvis vi skal kunne give en fair service til disse borgere, og det vil vi selvfølgelig fremføre over for regeringen,« siger Jacob Bundsgaard.

Gladsaxe Kommune er før blevet fremhævet som en af de kommuner, der arbejder meget målrettet med at styre udgifterne på området, men også her oplever de, at regningen vokser. Sidste år var udgifterne på hele handicapområdet 6,2 millioner kroner højere end budgetteret, og i år forventer man, at budgetudfordringen stiger til ca. 12 millioner kroner. Udfordringen består dels i, at der kommer flere unge fra børneområdet med psykiske udfordringer, og dels i, at borgere med handicap bliver ældre end tidligere. Det forklarer Gladsaxe Kommunes social- og handikapchef Ebbe Holm.

»Jeg synes, at det er en foruroligende stigning, vi ser. Man har før tilført ressourcer til ældreområdet blot for at bevare det samme serviceniveau, og det samme er nødvendigt her. Vi oplever et udgiftspres, og mulighederne for at styre det, hvis man vil bevare serviceniveauet, er ret begrænsede,« siger Ebbe Holm.

Flere har brug for hjælp

Ifølge Lars Benjaminsen, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er en af årsagerne til, at flere får hjælp af kommunen, at der reelt er flere med behovet.

»Andelen med psykiatriske diagnoser i befolkningen stiger i disse år ret kraftigt, så der er noget, der tyder på, at der reelt er flere, der udvikler psykiske lidelser, og her ser vi særligt en stigning i ungegruppen. Det er klart, at det vil give et stigende behov for støtte,« siger Lars Benjaminsen, der dog samtidig understreger, at også et stigende fokus på udredning kan betyde at flere bliver diagnosticeret.

Landsformand for SIND Knud Kristensen peger på, at kommunerne også bliver presset af udviklingen i den regionale behandlingspsykiatri.

»Der er flere, der er kommet i behandling, og samtidig har man i den regionale psykiatri ikke fået fulgt med, så flere bliver udskrevet for tidligt, og det fører til, at der bliver et øget pres på de kommunale tilbud. Samtidig ser vi også en øget trafik frem og tilbage mellem de kommunale og regionale tilbud, hvilket betyder, at der er mange, der optager pladser begge steder, fordi man stadig har sin bolig eller botilbud, mens man er indlagt,« siger Knud Kristensen.

Selvom en del af problemet skyldes, at hospitalerne udskriver patienter før de er færdigbehandlede, så er løsningen ikke kun at tilføre flere ressourcer i hospitalspsykiatrien, mener Knud Kristensen.

»Man kan selvfølgelig godt gå tilbage til gammel tid, hvor man har nogle statshospitaler, som folk kan bo på, til de dør, men det er der jo ikke nogle, der ønsker sig. De har stadig brug for hjælp, når de bliver udskrevet, og derfor er problemet ikke løst med en indsats på hospitalerne. Der skal stadig være nogle tilbud til de her borgere, når de bliver udskrevet,« siger Knud Kristensen.

Lars Benjaminsen, seniorforsker hos VIVE, tror også, at man skal tackle udviklingen ved at styrke både kommunerne og regionernes økonomi på området.

»Både det regionale behandlingssystem og det kommunale støttesystem kunne godt have brug for en styrkelse rent ressourcemæssigt. Der skal være mulighed for, at folk kan være indlagte i den tid, de har brug for det, men det er også vigtigt, at de får den nødvendige hjælp til at håndtere deres hverdag. Man skal samtidig være opmærksom på, at de individuelle håndholdte indsatser potentielt kan være med til at spare udgifter mange andre steder i sundhedssystemet,« siger Lars Benjaminsen.

Større kompleksitet

Det, der er med til at presse kommunerne, er blandt andet, at de møder borgere med sværere problemstillinger end hidtil.

»Der er en udvikling, hvor der kommer flere, der har komplekse støttebehov, fordi de både har en psykisk lidelse og andre problematikker som misbrug eller fysiske sygdomme og plejebehov. Det giver ret komplekse støttebehov og behov for en mere individuel indsats,« siger Lars Benjaminsen.

Denne udvikling ses i, at der især er sket en stigning i antallet af borgere med psykiske lidelser, der modtager socialpædagogisk støtte. Fra 2014-2017 er tallet steget med 24 procent, så godt 18.600 i 2017 modtog socialpædagogisk støtte Til gengæld er der i perioden sket et fald på 12 procent i antallet af borgere, der bor på længerevarende botilbud. Faldet skal dog ses i lyset af, at antallet er langt lavere. Således var det i 2014 1925 personer, der boede i længerevarende botilbud, mens det i 2017 var faldet til 1680 personer. Altså et fald på 245 personer over de tre år.

»Der er en del kommuner, der har erfaret, at de ved at give en håndholdt støtte gennem en mere avanceret brug af socialpædagogisk støtte, kan hjælpe borgerne til at klare hverdagen, og i en del tilfælde gøre det muligt at bo i egen bolig i stedet for på et botilbud,« siger Lars Benjaminsen.

Det kan være en fordel for både kommunens økonomi og borgerens mulighed for at mestre hverdagen, hvis man kan hjælpe gennem socialpædagogisk støtte.

»Det kan for den enkelte borger være en fordel, hvis det betyder, at man kan leve en mere almindelig tilværelse, og det kan også være en fordel for kommunen, hvis man dermed kan undgå, at borgeren kommer på et botilbud. Mange borgere vil gerne undgå at komme på et botilbud, hvis det kan lade sige gøre, men det kræver, at den her individuelle hjælp er til rådighed,« siger Lars Benjaminsen.

Han understreger dog, at der fortsat er brug for botilbud til dem, der ikke kan klare sig i egen bolig, på trods af en mere intensiv bostøtte. I SIND genkender landsformand Knud Kristensen, at flere borgere helst vælger botilbud fra. Det kan måske skyldes, at miljøet er blevet hårdere på flere botilbud.

»Når flere og flere vælger botilbuddene fra, så er det også et resultat af, at klientellet er blevet tungere, og at normeringerne ikke er optimale. Derfor bliver miljøet på botilbuddene meget hårdt, og vi ser problemer med stoffer og udadreagerende beboere, og hvem har lyst til at bo sådan et sted? Når det er sagt, så vil en situation med tilstrækkelig bostøtte være at foretrække for mange, fordi institutionaliseringen ikke er god,« siger Knud Kristensen.

Mindste indgreb først

I Gladsaxe Kommune ser man også en stigning i antallet af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, og generelt forsøger man i kommunen, at følge en indsatstrappe, hvor man starter med det mindst mulige indgreb, der giver mening i forhold til den enkelte borger.

»Hvis vi har en ung, der skal flytte hjemmefra, så vil vi eksempelvis forsøge at botræne inden vi vælger botilbuddet for at have afprøvet hans eller hendes kompetenceudviklingspotentiale. Vi forsøger at finde ud af, hvor indgribende hjælpen skal være samtidig med, at det er forsvarligt,« siger social- og handikapchef Ebbe Holm, og tilføjer, at man også følger op på den enkelte borger hyppigere end før for hele tiden at sikre, at hjælpen er den rette.

Det stiller krav til kommunernes medarbejdere, hvis man skal have succes med at hjælpe borgerne med en hverdag i eget hjem, forklarer Lars Benjaminsen fra VIVE.

»Det kræver, at medarbejderne er uddannede i at give en specialiseret og mere intensiv, systematisk og fleksibel bostøtte. Det er meget centralt, at det ikke kun bliver en socialpædagogisk tilgang, men også er forankret i selve organiseringen,« siger Lars Benjaminsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Mette Egsdal, KL's Analyse- og Makroenhed

Yderligere materiale