Indhold

07.05.18 22:30

Leder: Kommunerne skal sikres gode rammer for at udvikle velfærden

I sin leder skriver KL's administrerende direktør, Kristian Wendelboe, om, hvor vigtigt det er, at kommunernes økonomi følger med den demografiske udvikling.

I disse dage forhandles de sidste overenskomster mellem KL og de faglige organisationer på plads. Det er helt afgørende for servicen til borgerne, at vi dermed – hvis lønmodtagerne stemmer ja til resultaterne – ikke blot undgår en lammende konflikt, men har en fornuftig ramme for løsningen af de kommunale opgaver de kommende tre år.

Men allerede i dag starter en anden vigtig forhandling for udviklingen af kernevelfærden. Her mødes KL og regeringen nemlig til det første forhandlingsmøde om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Det bærer dagens Momentum også præg af, og vi sætter fokus på den demogra-fiske udvikling i kommunerne og behovet for at investere i nybyggeri og renovering af eksisterende skoler, dagtilbud, veje og så videre.

Tallene viser sort på hvidt, at den samlede befolkning bare fra 2018 til 2019 forventes at stige med cirka 31.000 borgere. En simpel beregning viser, at det alene vil øge kommunernes serviceudgifter med 1,3 milliarder kroner. Og her er der vel at mærke ikke taget højde for, at en stor del af væksten sker blandt de ældste borgere, som kommunerne har flere udgifter – og færre indtægter – ved.

I 2019 vil der være cirka 13.700 flere 65-79 årige og næsten 8.300 flere borgere over 80 år. Og inden for de næste fem år vil antallet af borgere over 80 år stige med, hvad der svarer til en gennemsnitlig kommune. Det betyder, at kommunerne skal have midlerne til at yde den personlige pleje og praktiske hjælp til dem, der får brug for det. Og det vil kræve ansættelse af mere plejepersonale og flere sygeplejersker.

Samtidig er kommunerne presset på det specialiserede socialområde, hvor der for eksempel på bare syv år er sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose på hospitalet. Og endelig overtager kommunerne stadig flere opgaver fra sygehusene på grund af kortere liggetider og stigende specialisering.

Derfor går KL i år til forhandlingerne med et klart krav om, at servicerammen skal løftes. Det er nødvendigt, at kommunerne får flere penge til at løfte den kernevelfærd til borgerne, som er kommunernes og velfærdssamfundets allerfornemste opgave.

Der er også brug for, at kommunerne får lov at investere mere i bygninger og veje. I 2017 lykkedes det for første gang siden 2010 ikke kommunerne samlet set at holde budgettet, og det var, fordi behovet for anlægsinvesteringer simpelthen er for stort. Kommunerne skal kunne investere i eksempelvis de skoler og dagtilbud, der er behov for. Og samtidig har vi et vedligeholdelsesefterslæb, som vi er nødt til at få rettet op på.

KL’s udgangspunkt i økonomiforhandlingerne er ganske enkelt, at vi både på service og anlæg får ordentlige rammer for at levere og udvikle den nære velfærd til borgerne. Og det vil vi kæmpe hårdt for.

Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL

Annonce

Annonce

Annonce