Indhold

08.01.18 22:31

Kommunerne har godt fat i sundhedsfremme og forebyggelse

Langt hovedparten af kommunerne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggende indsatser, især indsatsen for bedre mental sundhed har rykket sig. Det viser en ny undersøgelse. Den store udfordring er at styrke samarbejdet på tværs af de kommunale sektorer og sikre det lange og seje træk, lyder det fra kommuner og fagfolk.

Kommunerne landet over har gennem de seneste år gjort det nemmere for borgerne at tage de sunde valg i hverdagen ved målrettet at arbejde for at fremme borgernes sundhed og forebygge, at de får kronisk sygdom senere i livet. Det dokumenterer en helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor det også fremgår, at kommunerne især har fokus på forebyggelse på områderne tobak, alkohol, kost og motion.

95 procent af kommunerne svarer, at de helt, i høj eller nogen grad lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvordan kommunerne skal arbejde med forebyggelse, når det gælder tobak, alkohol, fysisk aktivitet samt mad og måltider. Det er en markant forbedring i forhold til 2013, hvor undersøg-elsen blev gennemført første gang. Dengang var det 72 og 81 procent, der levede op til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne for henholdsvis mad og måltider og fysisk aktivitet, og for tobak og alkohol var det 84 og 75 procent, der levede op til anbefalingerne.

Grafik der viser søjlediagram

Jette Jul Bruun, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for forebyggelse, glæder sig over, at stort set alle kommunerne har taget forebyggelsespakkerne til sig.

»Der er sket store fremskridt, og jeg hæfter mig især ved, at indsatsen er vedvarende, og at der fortsat sker fremskridt, skønt der er variationer mellem pakkerne og mellem kommunerne,« siger hun.

Jette Jul Bruun pointerer, at der i de første år efter strukturreformen i 2007 var en vis usikkerhed om, hvordan kommunerne skulle gribe forebyggelsen an. Da forebyggelsespakkerne kom i 2012, var der måske derfor en betydelig modenhed i kommunerne til at tage mere systematisk fat, og pakkerne gav kommunerne et redskab til at prioritere og til at få et godt overblik over, hvad der var klogest at gøre for at fremme folkesundheden. Men ifølge Jette Jul Bruun er kommunerne formentlig ikke helt i mål endnu, for der savnes mere viden om omfanget af kommunernes indsatser og om hvor mange borgere, der omfattes af dem.

»I den perfekte verden vil vi gerne brage igennem med 100 procent og være sikre på, at kommunerne dækker borgernes behov for forebyggelse. Men vi ved godt, at det er svært. Det er blandt andet en udfordring at samarbejde på tværs af forvaltninger, og det er en udfordring at holde fast og sikre det lange og seje træk,« siger Jette Jul Bruun.

Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, glæder sig over, at kommunerne er blevet meget bedre til det forebyggende arbejde. Det er især godt, fordi kommunerne er den vigtigste offentlige aktør i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse i borgerens nærmiljø. Alle borgerne er på forskellige tidspunkter af deres liv i kontakt med kommunen via eksempelvis sundhedspleje, dagtilbud, skoler, jobcentre og ældrepleje. Derfor har kommunerne nogle unikke muligheder for at arbejde sundhedsfremmende:

»De muligheder har vi udnyttet. Siden kommunerne i 2007 fik ansvaret for forebyggelse, har vi i den grad løftet området med indsatser baseret på faglige anbefalinger om, hvad der har størst effekt for borgernes sundhed. Men det er for tidligt at hvile på laurbærrene. Vi er langt fra i mål,« siger Thomas Adelskov.

Det er baggrunden for, at KL er på trapperne med udspillet ”Forebyggelse for fremtiden”, hvor der peges på seks pejlemærker for forebyggelse, der blandt handler om, at alle børn og unge skal have mulighed for en sund start på livet og en plads i fællesskabet. Samt at flere i hele befolkningen skal vælge et røgfrit liv, drikke mindre og leve et liv med bedre mental sundhed.

Mental sundhed får mere opmærksomhed

Mens indsatsen mod alkoholmisbrug og rygning er nogle af de områder, hvor flest kommuner er i mål, så er netop mental sundhed det indsatsområde, hvor der er sket den største udvikling fra 2013 til 2017. Således vurderer 40 procent af kommunerne, at de i dag i høj grad eller helt lever op til anbefalingerne mod kun 16 procent i 2013.

Mental sundhed indgår i stor udstrækning som en del af indsatsen inden for sundhedsplejen og i kommunens dagtilbud. Ligeledes har 75 procent af kommunerne etableret samarbejde mellem kommunen og ungdomsuddannelserne med henblik på at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne ved hjælp af sociale og pædagogiske indsatser.

Horsens Kommune har længe haft fokus på mental sundhed, og strategisk udviklingskonsulent Ingunn Søndergaard Jacobsen fortæller, at kommunen helt tilbage i 2001 vedtog en strategi, hvor en pointe var, at sundhedsfremme ikke alene handler om fysisk motion, tobak og alkohol, men også om mental sundhed.

»Vi har en vision om, at borgerne skal leve længere med flere gode leveår. Derfor har vi megen opmærksomhed på mental sundhed, for hvis du ikke har det mentalt godt, kan det blive en stopklods for alle de andre forebyggende indsatser,« siger hun.

I Horsens Kommune gør de meget ud af at inddrage borgerne i form af etablerede mødesteder og alliancer med frivillige foreninger, arbejdsgivere og arbejdstagere ud fra en holdning om, at velfærd er noget, man skaber sammen. Det sker blandt andet, når 1.000 frivillige gør en indsats på ældreområdet i form af holdgymnastik og seniordans eller ved at være besøgsven eller holde i hånd på sygehuset. Desuden er mange frivillige tilknyttet sundhedscentre og skoler.

»Vi har mange voksne frivillige, der hjælper børn og unge, som ikke trives i skolen. Det kan være i form af trivselsgrupper, sorggrupper og andet, hvor de frivillige samarbejder med læreren. Den store udfordring er at bryde den sociale ulighed og at kunne rumme alle i de tilbud, der er. Det er vigtigt, at det er en vedvarende indsats, som ikke er afhængig af skiftende politiske vinde,« siger Ingunn Søndergaard Jacobsen.

Anna Paldam Folker, der er forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed, vurderer, at grunden til, at kommunerne i stigende grad inkluderer mental sundhed i kommunens politikker, er en udviklingsproces i den borgerrettede forebyggelse.

»Første bølge var kendetegnet ved en indsats omkring alkohol, tobak og motion. Så fulgte anden bølge, hvor man var optaget af, at forebyggelse skal foregå på tværs af forvaltninger. Og nu kommer tredje bølge med fokus på mental sundhed, og det er helt naturligt, for vi har i dag mere viden om mental sundheds betydning for menneskers helbred og funktion i dagligdagen, og hvordan den påvirker grupper, der i forvejen er udsatte.«

Anna Paldam Folker tilføjer, at et større fokus på mental sundhed også kan være en følge af, at flere kommuner inddrager borgerne og spørger om deres mening. Meget tyder på, at mental sundhed ligger borgerne på sinde.

»Vi ved, at dårlig mental sundhed kan have store konsekvenser. Eksempelvis blandt unge, som mistrives i skolen, og som er ved at falde ud af uddannelsessystemet. Men mentale helbredsproblemer kan også spille ind i forhold til den store gruppe af voksne, der er uden for arbejdsmarkedet og mennesker med kroniske sygdomme og deres pårørende.«

Sundhedsstyrelsens forebyggelseschef, Jette Jul Bruun, finder også god grund til, at kommunerne har megen fokus på indsatser omkring mental sundhed. Men samtidig advarer hun mod, at det bliver på bekostning af de traditionelle indsatsområder.

»Det er vigtigt at holde fast i de store risiko-områder som fx tobak og alkohol og fysisk aktivitet, selvom alt det med forbud og livsstilsændringer kan være lidt kedeligt. Der skal et langt og sejt træk til, hvis man skal bedre folkesundheden, og det er den største udfordring,« lyder det fra Jette Jul Bruun.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce