Indhold

04.09.17 22:31

Kommuner og virksomheder har fundet hinanden

Korte sagsbehandlingstider og dialog med virksomhederne ligger helt i top af kommunernes erhvervspolitiske prioriteter, men også erhvervsudvikling og sikring af arbejdskraft får rigtig meget opmærksomhed. Det viser ny Momentum-undersøgelse, som flugter med virksomhedernes egne ønsker i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse.

God infrastruktur, sikring af den rette arbejdskraft til virksomhederne samt en god dialog mellem kommune og virksomheder. Det er tre emner, som både virksomheder og kommuner er helt enige om skal være centrale i kommunernes erhvervspolitik. Det viser to nye undersøgelser blandt kommunerne og Dansk Industris medlemmer.

I Momentums undersøgelse blandt kommunernes erhvervschefer har 72 procent af kommunerne myndighedsservice, der blandt andet dækker over sagsbehandlingstider og dialog med virksomhederne, som en af de tre vigtigste erhvervspolitiske prioriteter, mens 65 procent har erhvervsudvikling og internationalisering i top 3. Det efterfølges af arbejdskraft (63), infrastruktur og transport (40) og fysisk planlægning (36).

I Dansk Industris netop offentliggjorte erhvervsklimaundersøgelse er virksomhederne blevet bedt om at pege på, hvad deres kommune bør prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet. Her topper infrastruktur og transport listen efterfulgt af arbejdskraft, skatter og afgifter, brug af private leverandører og information og dialog.

Både kommuner og virksomheder har således både arbejdskraft, infrastruktur og god dialog i deres top 5, og det glæder vicedirektør i Dansk Industri (DI) Kent Damsgaard, at listerne ligner hinanden.

»Det er positivt, at der er så stort sammenfald, både når det gælder myndighedsservice, arbejdskraft og infrastruktur. Det er noget af det, der år efter år er blevet påpeget af virksomhederne som det mest betydningsfulde, og det var i forvejen også vores indtryk, at der efterhånden er kommet en gensidig forståelse mellem kommuner og virksomheder af, hvad der er vigtigt. Det bekræfter denne undersøgelse,« siger Kent Damsgaard.

Hos KL's formand Martin Damm er der også glæde og en vis stolthed at spore over, at kommunerne rammer plet med deres erhvervspolitiske prioriteter.

»Kommunerne har førhen været kritiseret for, at de ikke skabte gode nok rammer for virksomhederne og var for tunge at danse med. Der har nok været noget om snakken nogle steder, men de her nye undersøgelser viser, at vi er kommet på rette spor og nu har et godt samarbejde med virksomhederne, der kan bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele landet,« siger Martin Damm.

Momentum-undersøgelsen viser også, hvilke specifikke områder under de overordnede kategorier som kommunerne lægger særlig vægt på. Under myndighedsservice er det især håndteringen af byggesager, der fylder. 79 procent af kommunerne prioriterer i meget høj grad dialog med og hjælp til virksomhederne om byggesager, mens 75 procent i meget høj grad prioriterer sagsbehandlingstiden på byggesager. Når det gælder arbejdskraft, er det et tæt samarbejde med jobcentret om rekruttering af arbejdskraft, der er topscoreren med 64 procent, og under infrastruktur bliver let adgang til motorveje prioriteret højest med 53 procent.

Det er rigtig vigtigt, at kommuner og virksomheder er enige om, hvad der er vigtige områder og har en tæt dialog, der sikrer en hurtig og smidig sagsbehandling. De rammer, som kommunerne skaber, har nemlig betydning for virksomhedernes bundlinje og antallet af arbejdspladser. Det mener Kresten Olesen, der er direktør i REG LAB, som er en non-profit organisation, der arbejder for at styrke viden, kompetencer og netværk inden for regional erhvervsudvikling.

»Det vigtigste kriterie, for om en virksomhed har succes, er grundlæggende, om det er en sund virksomhed med et godt produkt og en stærk ledelse med en god markedsforståelse. Men kommunen har nogle rigtig vigtige opgaver i forhold til at hjælpe virksomhederne med at understøtte tilgængeligheden af arbejdskraft til virksomhederne og hjælpe til at øge deres vidensniveau og indgå i netværk. En virksomhed ved ikke altid, hvilken dør den skal banke på for at få adgang til ny viden, og der er kommunerne en oplagt første indgang,« siger Kresten Olesen.

Tæt dialog er nødvendig

I Hedensted Kommune har de i flere år ligget i top 3 i DI's årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner, og her er erhvervschef Anders Killmann Petersen meget opmærksom på, at det kræver en tæt og løbende dialog med de lokale virksomheder for at sikre, at kommunen hele tiden fokuserer på de rigtige områder.

»Vi har løbende dialog med det lokale erhvervsliv, hvor vi får at vide, hvor tingene halter. For eksempel besøger borgmesteren og jeg hvert år en række virksomheder en ad gangen for at få deres input direkte. En ”tænketank” med cirka 60 erhvervsledere er et andet redskab, vi bruger. Vi går også løbende ind og benchmarker os med andre kommuner. Der, hvor vi ligger dårligere, gør vi noget ved det. Vi øver os hele tiden på at være nummer et, og når man gør det længe nok, så bliver det en naturlig del af ens måde at arbejde på,« siger erhvervschefen.

Den tætte dialog med virksomhederne er ifølge direktør for REG LAB Kresten Olesen helt afgørende, for den sikrer også, at man ikke spilder tiden på at jagte resultater, som ikke kan opnås.

»Den kommunale erhvervsfremme er i dag meget mere bevidst om, hvilke virksomheder de har i deres kommune, og hvad deres styrker er. Det er godt, for alternativet er, at man jagter nogle pop-områder og for eksempel tænker, at nu er bioteknologi vigtigt, og så skal vi satse på det. Men hvis man ikke har nogen virksomheder inden for bioteknologi, så nytter det jo ikke noget. En kommune skal satse på de styrker, dens erhvervsliv har,« siger Kresten Olesen.

I Hedensted Kommune tænker man på samme måde, og her er virksomhederne udgangspunkt for hele erhvervskontorets arbejde. Men det har fortsat en stor værdi, at det er forankret på rådhuset, mener erhvervschef Anders Killmann Petersen.

»Vi gør ikke noget, uden at virksomhederne har et behov. I erhvervsafdelingen er vi virksomhedernes talerør, så vi sikrer os, at kommunen hele tiden agerer efter de behov, de har. Jeg tror, at mange begår den fejl, at de lægger erhvervskontoret decentralt. Hvis man har det centralt – jeg sidder tre kontorer fra borgmesteren – så kan vi rykke hurtigt, hvis der sker noget, der kræver en ændring i vores fokus,« siger Anders Killmann Petersen.

Det er vigtigt med en central bevågenhed på området, for man skal ikke undervurdere vigtigheden af kommunernes erhvervspolitik. Det mener vicedirektør i DI Kent Damsgaard:

»Vi kan se, at mens erhvervsklimaet er blevet forbedret rundt omkring, så der er også blevet skabt mange arbejdspladser i kommuner over hele landet. Også kommuner, der ikke har en stor by, klarer sig godt nu, fordi de fokuserer på, hvordan man kan skabe arbejdspladser. Det skaber en positiv spiral.«

Uenighed om skatter og afgifter

Mens der er enighed om de fleste erhvervspolitiske prioriteter i Momentum-undersøgelsen og DI's erhvervsklimaundersøgelse, så er der enkelte emner, som kommuner og virksomheder ser forskelligt på vigtigheden af. Nederst på kommunernes prioriteringsliste finder man eksempelvis skatter og afgifter, som kun fem procent har i deres top 3. Det mener 20 procent af virksomhederne til gengæld bør være det vigtigste område.

»Jeg er lidt overrasket over, at det er så lav en prioritet hos kommunerne, for vi har faktisk over de seneste år oplevet, at mange kommuner har sænket dækningsafgiften i tæt dialog med det lokale erhvervsliv. Det får det til at se ud, som om kommunerne ikke anerkender, at det har en effekt, men det kan vi jo se på fakta, at det har haft mange steder. Den lave prioritering kan måske også være udtryk for, at mange kommuner mener, at der ikke kan gøres mere på den front, men det mener virksomhederne bestemt,« siger Kent Damsgaard.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce