Indhold

09.04.18 22:33

Kommuner knokler for at skaffe faste læger på plejehjem

Over halvdelen af kommunerne har allerede tilknyttet faste læger på et eller flere plejehjem, og 11 procent er helt i mål. Der er mange fordele ved at have fast tilknyttede læger i forhold til blandt andet faglig sparring, bedre medicinhåndtering og et styrket samarbejde mellem almen praksis og kommunen om borgerne. Men en travl hverdag for lægerne kan gøre det svært for nogle kommuner at sikre aftaler på alle plejecentre.

Når gamle tante Oda kommer på plejehjem, skal hun primært møde én læge, opleve færre indlæggelser og undgå fejl i sin medicin. Det er nogle af målene med ordningen om fast tilknyttede praktiserende læger på plejecentre, som kommunerne er i fuld gang med at rulle ud landet over.

Ordningen blev aftalt mellem regeringen, KL, Danske Regioner og PLO i 2016, og en ny Momentum-opgørelse viser, at hele 62 procent af kommunerne har tilknyttet læger på mindst et af kommunens plejecentre. Heraf har de 11 procent allerede implementeret ordningen fuldt ud, og 17 procent har aftaler på plads på over halvdelen af kommunens plejecentre, mens 34 procent har læger på op til halvdelen af centrene. Yderligere 21 procent er i dialog om at matche læger og plejecentre, og seks procent har implementeret andre modeller, der sikrer en lægefaglig rådgivning af plejehjemspersonalet.

Hvor langt er kommunen nået med implementeringen af faste læger på plejecentre

Kort fortalt går ordningen ud på, at en eller flere fast tilknyttede læger ugentligt tilbringer nogle timer på plejecentret, hvor de vejleder personalet om, hvilke symptomer og ændringer i beboernes tilstand, de generelt skal være særligt opmærksomme på, og hvordan de skal reagere på dem. Samtidig kan de også vejlede om behandling og medicinering i forhold til enkelte beboere og varetage det almindelige sygebesøg af de beboere, der har valgt plejecenterlægen som deres egen læge.

Udover at give en bedre behandling og mere tilfredse borgere og pårørende er ordningen også fagligt interessant for både læger og ansatte på plejecentrene. Det forklarer Sidsel Vinge, der er projektchef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

»Det her er en måde, som kan gøre det sjovere og mere interessant for en praktiserende læge at arbejde med nogle af de rigtig tunge patienter. Det er sjovere at være sygeplejerske på et plejehjem, fordi man har det tætte samarbejde med en eller to læger, som gider det og rykker. Alle sundhedsfaglige synes, det er fedt at være en del af noget, der rykker, og det her er ikke et område, der hidtil har rykket særlig meget,« siger Sidsel Vinge.

I lægehuset Lægerne på Bryggen har de tre læger sagt ja til at blive faste læger på plejecentret Hørgården på Amager og har fået 60 af de 200 beboere som deres patienter. En formiddag hver uge tager en af lægerne på ”stuegang”, hvor de tilser de borgere, der har behov for det, og rådgiver og koordinerer med personalet. Hovedtanken er at skabe en fast relation mellem læger, plejepersonalet og borgerne, som kan højne samarbejdet og forbedre pleje og behandling af borgerne. Det forklarer en af de tre læger, Susan Rosenberg von Scholten.

»Det giver en kontinuitet i patientkontakten, i patientens relation til lægen og i lægens relation til patienten. Vi kan lave aftaler med personalet på plejecenteret og i bedste fald styrke samarbejdet ved at bruge strategier, skabeloner og tilbagemeldinger, der sikrer, at vi ved, hvem vi skal tilse, hvorfor og hvordan. Det betyder også, at når personalet har behov for akut at kontakte en læge, så er der kun ét sted, de skal ringe,« siger Susan Rosenberg von Scholten.

I Albertslund Kommune har man for nylig lavet en aftale med fem læger, der skal servicere kommunens to plejecentre. Her har man forventninger til ordningen, forklarer afdelingschef for Sundhed, Pleje & Omsorg Ida Kock Møller:

»Der er rigtig store fordele i forhold til at forebygge genindlæggelser, og vi håber at komme til at mærke det helt konkret. Det klæder også medarbejderne bedre på til at kunne højne den faglige kvalitet til gavn for beboerne. De får mere viden om, hvad de skal lægge mærke til ved den enkelte beboer, når de ændrer adfærd eller får nogle symptomer, og så kan de bedre reagere på det.«

Et af de centrale elementer i ordningen er den vejledning og faglige sparring, som lægerne skal give sygeplejersker og plejepersonalet på plejecentrene. Det kan både ske som regelrette undervisningstimer og som udarbejdelse af materiale til personalet og af skemaer, der sætter rammer for, hvordan de giver tilbagemeldinger om borgerne til lægerne. Det sikrer et mere gnidningsfrit samarbejde og bedre behandling, siger læge Susan Rosenberg von Scholten.

»Det sikrer en faglig høj kvalitet, så vi ikke får korrespondancer med ukendt og unødvendigt indhold, som kan give en masse ukvalificeret merarbejde for os. I det øjeblik vi lægger et niveau for kommunikationen, så er det en aflastning og en væsentlig forøgelse af kvaliteten for både borgeren, for os og for personalet,« siger Susan Rosenberg von Scholten og fortsætter:

»Når vi kommer en gang om ugen, kan vi ordinere og seponere (standse red.) medicin og lave tiltag med patienten, som vi allerede ugen efter kan følge op på. Hvordan gik det for Hr. Hansen, fik han det bedre, eller kom der nogle bivirkninger. Vi kan hele tiden følge op på det, vi sætter i værk,« siger Susan Rosenberg von Scholten.

Hvornår forventer kommunen i mål med faste læger på plejecentre

Beboerne er ikke forpligtet til at vælge den læge, der er fast tilknyttet plejecentret, men der er store gevinster, hvis de gør det, og derfor har de i Albertslund Kommune også planlagt indsatser, der skal illustrere muligheden over for beboere og deres pårørende. Det forklarer afdelingschef Ida Kock Møller.

»Det er en fordel, at de har en læge, der både kender dem og det personale, der tager sig af dem til hverdag. Beboerne får en højere kvalitet fra både lægen og medarbejderne på plejecentret, fordi de kan indgå i en hyppig dialog. Jo flere vi kan få til at vælge de her læger, jo bedre service kan vi levere for beboerne,« siger Ida Kock Møller.

Implementering kan være svær

Selvom ordningen viste store gevinster for borgerne i de syv kommuner, der testede ordningen fra 2012, har det vist sig, at det i nogle kommuner er svært at lande aftaler med lægerne. Otte procent af kommunerne svarer i rundspørgen, at det ikke har været muligt at indgå aftaler med de praktiserende læger, og som nævnt har 34 procent hidtil kun fået tilknyttet læger på op til halvdelen af kommunens plejecentre.

Forløbet op til, at ordningen blev rullet ud i hele landet, kunne da også have været bedre, mener projektchef Sidsel Vinge fra VIVE.

»Det er altid rigtig svært at gå fra en prototype og en projektfase og til en implementering og generel drift. Den model, der blev sendt ud, var efter min mening ikke hel implementeringsklar. Der manglede eksempler på, hvordan det i praksis kunne se ud,« siger Sidsel Vinge.

I Albertslund Kommune havde de også problemer med at indgå aftaler med de lokale praktiserende læger. Det forklarer afdelingschef for Sundhed, Pleje & Omsorg Ida Kock Møller.

»Vi har haft et langt forløb, hvor vi havde svært ved at lokke lægerne til. Der er kommet nogle nye aftaler, som er lidt mere favorable for lægerne, og samtidig fornemmer vi også, at lægerne har skullet modnes lidt i forhold til at påtage sig nogle andre arbejdsopgaver, end de er vant til. Der er også nogle kommuner, der er gået foran, og det har smittet af på resten,« siger Ida Kock Møller.

Læge Susan Rosenberg von Scholten kan godt forstå, at nogle læger er lidt tilbageholdende med at indgå aftalerne.

»Kortsigtet er det ekstraarbejde for os, fordi vi vælger at påtage os en opgave, der ligger oven i de 5700 patienter, vi har i forvejen, og som også indeholder ældre borgere. Vi forlader vores praksis fysisk, og vi lægger det oven i det eksisterende arbejde, så det kræver et overskud,« siger Susan Rosenberg von Scholten og nævner samtidig, at manglen på praktiserende læger og det stigende antal ældre borgere øger udfordringen.

Projektchef hos VIVE Sidsel Vinge mener, at man skal hjælpe kommuner og læger med de generelle udfordringer, der kan være ved at implementere ordningen.

»Hvis man skal øge tempoet, synes jeg, at man skal se på, hvilke praktiske problemer 98 kommuner og 3.500 læger løber ind i, og hvilke spørgsmål de skal forholde sig til. Det betyder dog ikke, at vi skal have helt ensrettede modeller, men kommunerne skal alle sammen have kortlagt deres plejehjem og finde ud af, hvor mange praktiserende læger deres beboere er tilknyttet i dag. Det er enormt vigtigt at have fokus på, hvilke enkeltelementer og hvilket samlet hele, der skaber bedre kvalitet,« siger Sidsel Vinge.

Selvom det i første omgang er ekstraarbejde at påtage sig opgaven som fast tilknyttet læge, så er det indsatsen værd, mener læge Susan Rosenberg von Scholten.

»Det er et fagligt meget tilfredsstillende arbejde, fordi jeg varetager omsorgen for en borger, der virkelig har behov det. Når man ser på statistikkerne for plejehjemsbeboere, kan vi se, at de er multisyge og i gennemsnit kun lever et par år efter, de er flyttet ind. Det siger noget om, at de er meget dårlige og er en gruppe, som har behov for at blive passet på. På den her måde leverer vi en høj kvalitet, og det er meget tilfredsstillende for mig som læge at arbejde på den måde,« siger Susan Rosenberg von Scholten.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce