Indhold

05.02.18 22:30

Leder: Kommuner har godt fat i alkoholbehandling

Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL glæder sig i sin leder over, at kommunerne har forbedret alkoholbehandlingen i de år, de har haft ansvaret.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL

Kommunerne har indimellem fået ramsaltet kritik af vores alkoholbehandling, siden vi overtog ansvaret for opgaven efter kommunalreformen i 2007. Vi synes langt hen ad vejen, at det har været ufortjent, og derfor var det en meget interessant analyse, som blev bragt i Public Health for nylig. Jeg skal blankt erkende, at det sundhedsvidenskabelige magasin ikke er en del af min – og sikkert de færreste andres – lekture på natbordet, men heldigvis kan essensen af analysen også læses i dagens Momentum.

Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet har undersøgt de borgere, som modtog offentlig alkoholbehandling fra 2006 til 2014. Og resultatet er helt klart: Varigheden af behandlingen er reduceret markant, og samtidig er andelen af vellykkede forløb steget væsentligt fra 2006 (hvor de gamle amter havde ansvaret) til 2014. Dertil kommer, at antallet af borgere i behandling er mere end fordoblet.

Forskerne tilskriver blandt andet de væsentligt forbedrede resultater, at kommunerne – med god hjælp fra Sundhedsstyrelsen – har skabt større ensartethed i behandlingen på tværs af landet. Derudover er der kommet mere fokus på alkoholbehandlingen og på at synliggøre de tilbud, som kommunerne har. Analysen understreger med andre ord, at kommunerne har gjort en stor indsats for at forbedre alkoholbehandlingen, siden vi overtog ansvaret.

Det er godt gået ikke mindst i betragtning af, at historien også er, at kommunerne har opprioriteret området. Penge betyder meget, men ikke alt, og en stor del af æren for den forbedrede indsats skal gives til en dedikeret gruppe medarbejdere på alkoholområdet, som er blevet dygtigere i årenes løb.

Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke kan og skal gøre det endnu bedre. Vi skal blandt andet i samarbejde med praktiserende læger og sygehuse blive bedre til at spotte de danskere, som har alkoholproblemer og brug for hjælp. Men det er en vanskelig balancegang i forhold til den per-sonlige frihed, fordi der er mange tabuer omkring alkohol, og det er en indgroet del af den danske kultur i alle samfundslag at drikke alkohol, når vi skal hygge os sammen.

Det er også afgørende for kommunernes indsats fremadrettet, at sygehusene bliver bedre til at behandle ikke mindst psykiske lidelser, som ofte er motoren for et alkoholmisbrug. Mange begynder jo desværre at drikke for meget, fordi de ikke har det godt, og i mange tilfælde har en psykisk diagnose, og det kræver først og fremmest en grundig behandling af nældens rod frem for alkoholmisbruget, som ”blot” er et symptom. Derfor er kommunernes alkoholindsats dybt afhængig af et velfungerende psykiatrisk behandlingssystem.

Annonce

Annonce

Annonce