Indhold

05.02.18 22:33

Kommuner har forbedret alkoholbehandlingen

Ny omfattende analyse viser, at alkoholbehandlingen i Danmark er blevet ensartet på tværs af landet samtidig med, at der er sket en stigning i andelen af vellykkede udskrivninger, siden kommunerne overtog opgaven. Én af de store udfordringer er at nå den betydelige gruppe af alkoholafhængige, som ikke på forhånd er kendt af kommunen, fastslår forsker.

Siden kommunerne i 2007 overtog ansvaret for alkoholbehandlingen, er den blevet bedre og bedre. Der ses i dag en ensartet indsats på tværs af landet, behandlingsforløbene er blevet kortere og mere intensive, og andelen af succesfulde udskrivninger er steget. Det viser en ny omfattende analyse, der for nylig blev offentliggjort i det internationale sundhedsvidenskabelige magasin Public Health. Analysen er foretaget af forskningsenheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet og omfatter hele 44.516 patienter, som blev indskrevet til alkoholbehandling fra 2006 til 2014.

Analysen viser, at mens alkoholbehandlingen i 2006 kunne vare helt op til 433 dage, var den otte år senere reduceret til mellem 163 dage og 227 dage. Ligeledes har kommunerne i alle fem regioner haft en stigende andel af vellykkede udskrivninger, så man i 2014 lå på mellem 39 og 61 procent mod 16 og 53 procent i 2006. Mest markant har stigningen været i Hovedstaden med 31 procentpoint og Midtjylland med 27 procentpoint. Samtidig viser andre undersøgelser, at der er sket en stigning i antallet i alkoholbehandling fra omkring 6.800 i 2007 til omkring 14.000 i 2014.

Professor Anette Søgaard Nielsen, Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet, er den ene af tre forskere bag undersøgelsen. Hun vurderer, at kommunerne de seneste år har sikret en større ensartethed, som vidner om en kraftig indsats. Det ses ikke mindst i forhold til den stigende andel af succesfulde udskrivninger.

»Kommunerne har formået at fastholde et stort fokus på indsatsen og øge synliggørelsen af deres tilbud om alkoholbehandling. Det vidner i høj grad om fælles vilje og fodslag,« siger Anette Søgaard Nielsen.

Som årsager til den forbedrede alkoholbehandling peger hun på, at der er blevet opbygget solide faglige fællesskaber og uddannelser på tværs af kommunerne. Også strategiske indsatser fra Sundhedsstyrelsen som de Nationale Kliniske Retningslinjer, der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet, spiller en betydelig rolle.

»Da kommunerne med kommunalreformen i 2007 fik overdraget ansvaret for alkoholbehandlingen, var det noget nyt og fremmed. Det tog nogen tid at få indarbejdet, men i dag er de fleste kommuner optaget af det og tager det alvorligt,« siger Anette Søgaard Nielsen.

Stolte af kommunernes indsats

Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, glæder sig over, at den nye undersøgelse dokumenterer, at de kommunale tilbud er blevet mere ensartede, og at de virker.

»Det er ekstra glædeligt at få dokumenteret, at indsatsen virker, når vi ved, at der i løbet af de 10 år, kommunerne har haft ansvaret for alkoholbehandlingen, er kommet over dobbelt så mange i behandling. Kommunerne har sammen med Sundhedsstyrelsen virkelig sat fokus på opgaven, og vi er stolte af, at vi er kommet så langt,« siger Thomas Adelskov.

Tal fra Sundhedsstyrelsen understreger da også alvoren i omfanget af alkoholmisbrug. Cirka 860.000 danskere er storforbrugere og i højrisikogrænsen i forhold til de officielle anbefalinger, mens omkring 140.000 er afhængige af alkohol og ikke kan stoppe deres forbrug uden at komme i behandling.

»Det er ikke kun manden på bænken, der har et problem. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det faktisk mere er hr. og fru. Jensen fra middelklassen, der drikker for meget. Og set i lyset af, hvor stort et samfundsmæssigt problem det er, kan man undre sig over, hvor få penge regeringen afsætter til at løse det,« siger Thomas Adelskov.

Han understreger samtidig, at kommunernes forbedrede alkoholbehandling i høj grad hænger sammen med en styrket medarbejderkreds på området.

Ledernetværk og fælles national alkoholbehandleruddannelse er nogle af de indsatser, som leder af Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune Helene Bygholm Risager peger på som årsager til, at alkoholbehandlingen har fået et løft.

»Kommunerne er de senere år blevet bedre til at mestre de metoder, der virker. Der er blevet skabt et godt behandlingsmiljø, og der er gennem behandleruddannelsen og Sundhedsstyrelsens metodebeskrivelser kommet mere struktur på behandlingen og viden om, hvilke metoder der er effektive. Det gælder for eksempel, hvordan man motiverer borgeren til selv at nå frem til en beslutning om at stoppe drikkeriet,« siger Helene Bygholm Risager og tilføjer:

»Aarhus og andre større kommuner er store nok til selv at kunne løfte det, men i mindre kommuner med få ansatte kan det være svært. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab løfter kvaliteten. Derved opnår vi den bedste effekt. Og her spiller den nationale behandleruddannelse en vigtig rolle.«

Et af stederne, hvor de kommunale medarbejdere kan få styrket kvalifikationerne, er på Ringgården i Middelfart, der er Kompetencecenter for Dobbeltfokuseret Afhængighedsbehandling. Her bidrager man i væsentligt omfang til den offentlige alkoholuddannelse, som Sundhedsstyrelsen har været tovholder for. På Ringgården fokuserer man på, hvad personen i alkoholbehandling skal have hjælp til i forhold til det sociale, det familiemæssige og det psykiske. Det forklarer centerleder Per Nielsen.

»Alkoholbehandling består oftest af generelle programmer, der skal passe på alle. Men folk er forskellige, og vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske,« siger Per Nielsen.

Han tilføjer, at én af udfordringerne er at behandle dem, som foruden et misbrug har psykiske problemer, som kan være årsag til, at de får tilbagefald under afvænningen.

»Den gruppe er vi meget opmærksomme på, for den er stor og har fyldt meget de sidste 10 til 15 år. Det er en stor udfordring i kommunerne, men de er godt i gang,” siger Per Nielsen, som foreløbig i perioden 2016-2019 har fået 5,5 millioner kroner af satspuljemidlerne med henblik på at sikre en fortsat kompetenceudvikling af de kommunale alkoholbehandlere.

Tidlig opsporing er svær

En anden af de store udfordringer i alkoholbehandlingen er, at der går mange år, før en borger kommer i behandling for sit misbrug. Ifølge analysen fra Syddansk Universitet er der i perioden 2006 til 2014 sket et svagt fald, men der går stadigvæk omkring 12 år, hvor man har ”et overdrevent alkoholindtag” uden at komme i behandling. Og det er alt for længe, mener centerleder for alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune Helene Bygholm Risager:

»Det er en vanskelig problematik, for det har noget at gøre med, at emnet er tabubelagt samt en udbredt opfattelse og accept af, at det er normalt at drikke. Det kan kommunen ikke klare alene, men vi kan være med til at gøre noget ved det, blandt andet ved at synliggøre vores tilbud og sprede budskabet om, at de er helt gratis, for det er der mange, som ikke ved.«

Analysen viser, at omkring 10 procent af borgerne i alkoholbehandling er blevet henvist fra de sociale myndigheder. Et tal, der har ligget nogenlunde stabilt i den undersøgte periode fra 2006 til 2014, men som Thomas Adelskov gerne ser stige i fremtiden.

»Vi kan blive bedre til at opdage, at borgerne har et alkoholproblem. Vi kan se, at vi ikke altid får henvist de borgere, vi er i kontakt med, og som har et misbrug. Vi kan også blive bedre til at samarbejde med de somatiske afdelinger og med de praktiserende læger, som jo også ser en del borgere med et alkoholproblem,« siger Thomas Adelskov.

Professor Anette Søgaard Nielsen, Syddansk Universitet, vurderer, at den største udfordring for kommunerne er at få folk til at komme i behandling på et så tidligt tidspunkt som muligt. Det er afgørende for et vellykket forløb.

»Kommunerne er tilbøjelige til at have fokus på dem, de kender i systemet, blandt andre folk på kontanthjælp og socialt udsatte. De har sværere ved at nå dem, som aldrig har henvendt sig i kommunen. Dem, som tilsyneladende klarer sig godt, som endnu kan holde fast i et arbejde, men som er på vej til at opbygge et massivt misbrug og med stigende afhængighed,« siger Anette Søgaard Nielsen og fortsætter:

»Flere kommuner trækker i den rigtige retning, og nogle er blevet rigtig gode til at fange dem, der ikke er så lette at få øje på. Det handler blandt andet om oplysning og om at synliggøre behandlingstilbud, der smidigt kan tilpasses borgere, der har et arbejde at passe,« siger Anette Søgaard Nielsen.

På spørgsmålet om hvorvidt antallet af alkoholafhængige i Danmark er faldet som følge af en bedre alkoholbehandling, svarer Anette Søgaard Nielsen:

»Vi ved det ikke. Men hvis behandlingen er god, må man antage, at en relativt større del kommer ud af sit misbrug. Man skal dog altid huske, at majoriteten kommer ud af afhængigheden på egen hånd. Dem, man ser i behandlingssystemet, er den mindre gruppe, som det ikke lykkes for. Og den kan jo i princippet være relativt konstant.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale