Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.05.12 12:49

Kommuner har fået bedre fat i de unge ledige

Ny analyse viser, at en større andel af de unge ledige dagpengemodtagere kommer ud af ledighed nu, hvor kommunerne har ansvaret for indsatsen, end de gjorde under den statslige arbejdsformidling. Kommuner glæder sig over fremgangen, men alle aktører peger på, at den største udfordring i forhold til ungdomsarbejdsløsheden er de mange kontanthjælpsmodtagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate.

Krisen har ramt de unge særlig hårdt. Vi skal tilbage til starten af 1990’erne for at finde en tid, hvor flere unge var arbejdsløse. Og frygten er, at vi groft sagt taber en generation på arbejdsmarkedet, fordi de sidder for længe fast i ledighed eller ikke kan finde en praktikplads. Men nu er der et lyspunkt i mørket. En ny Momentum-analyse tyder nemlig på, at kommunerne er bedre til at få de unge dagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, end den statslige arbejdsformidling (AF) var.

     Analysen har fulgt de unge dagpengemodtagere, som blev ledige i ugerne 5-8 i henholdsvis 2008 – hvor den statslige AF havde ansvaret for indsatsen – og i 2010 – hvor de kommunale jobcentre havde overtaget ansvaret. Og resultaterne viser, at mens 44 procent af de unge nyledige i 2008 var selvforsørgende et halvt år efter endt aktivering, gjaldt det 51 procent af de unge nyledige i 2010. Dertil kommer, at de ledige i 2010 i gennemsnit blev aktiveret næsten halvanden uge tidligere end deres lidelsesfæller, der blev ledige i 2008.

Statistik

     Resultaterne af analysen glæder Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og kommende formand for KL.

     »En af de største bekymringer i forbindelse med den økonomiske krise er, hvordan vi sikrer, at de unge finder et job og ikke bliver hængende i ledighed i årevis. Det ved jeg, at de kommunale jobcentre har meget stor fokus på, og resultaterne viser jo, at vi er på rette vej. Vi er bedre til at få de unge dagpengemodtagere ud af ledighed, end AF var,« siger Erik Nielsen.

     Han mener, resultaterne sættes i relief af, at der var betydeligt færre jobåbninger for de unge, der blev ledige i 2010, end der var for de nyledige i 2008, hvor krisen endnu ikke havde sat sit præg på det danske arbejdsmarked.

 

Ledige skal matches rigtigt

Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet, forsker blandt andet i arbejdsmarkedspolitik, og hvilke redskaber der bedst får ledige i arbejde. Han glæder sig over analysens resultater.

     »Det er meget positivt, at flere af de unge dagpengemodtagere bliver selvforsørgende. Men der skal flere analyser til, før man kan sige noget sikkert om, hvad det skyldes: Om det er flytningen af opgaven fra staten til kommunerne, en tidligere indsats, konjunkturændringer eller en anden sammensætning af de ledige i de to perioder,« siger Michael Svarer.

     I Skanderborg Kommune er beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen meget fokuseret på en tidlig indsats over for de unge ledige. Den grundlæggende tilgang er, at unge under 25 år uden en uddannelse er gået forkert, hvis de kommer ind i jobcentret. De bliver i stedet sendt ind ved siden af, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning holder til, så de kan blive ledt på rette vej mod en uddannelse. Og for de, der allerede har en uddannelse, satser Skanderborg benhårdt på aktivering i virksomheder.

     »Vi gør meget for at finde det helt rigtige match mellem virksomheder og ledige, når vi finder praktikpladser. Det er utrolig vigtigt, og derfor har vi også oprustet fra 10 til 25 jobkonsulenter i løbet af de seneste par år. Og det virker. Vores tal viser, at næsten tre fjerdedele af de unge dagpengemodtagere er selvforsørgende tre måneder efter, at de har afsluttet et forløb med virksomhedsaktivering,« siger Jørgen Erlandsen.

     Det afgørende er, ud over at de ledige bliver matchet med de rette virksomheder, at jobcentrene bevarer kontakten til de ledige under praktikforløbet, mener Jørgen Erlandsen. I Skanderborg er jobcentret mindst hver anden uge i kontakt med den ledige for blandt andet at sikre, at han stadig er aktivt jobsøgende under praktikforløbet.

     Det forventes, at det bliver en del af de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, hvordan beskæftigelsesindsatsen fremover skal organiseres. Herunder om dele af indsatsen igen skal flyttes fra kommunerne, som overtog det fulde ansvar for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige fra 1. august 2009. Fagbevægelsen er stærke tilhængere af, at en del af indsatsen flyttes til staten og a-kasserne. Men det kan Jørgen Erlandsen slet ikke se meningen med:

     »Kommunerne er de helt rigtige til at varetage indsatsen. Vi oplever eksempelvis, at mange ledige har et helt urealistisk ønske om at komme tilbage til deres egen branche. Og der begynder vi allerede fra dag 2 at diskutere mulighederne for brancheskift med dem. Det ville jo aldrig ske, hvis indsatsen lå hos a-kassen, der har et tilhørsforhold til en bestemt branche.«

 

Flere skal gøres parate

Lars Andersen, direktør i LO-fagbevægelsens tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at der mangler dokumentation i forhold til, hvem der er bedst til at varetage beskæftigelsesindsatsen. Og han mener ikke, at den nye analyse af de unge ledige dagpengemodtagere kan bruges til at dokumentere, at kommunerne gør det bedre, end staten gjorde.

     »Tallene er, som de er. Men du kan overhovedet ikke bruge dem til at sige noget om, hvem der er bedst til at varetage indsatsen. De nyledige i 2008, hvor der var forholdsvis få ledige, var en betydeligt svagere gruppe end de nyledige i 2010, hvor ledigheden var langt større. Derfor er der ikke noget underligt i, at en større andel af de nyledige i 2010 bliver selvforsørgende,« siger Lars Andersen.

     Når man dykker længere ned i tallene og opdeler de ledige i en ”stærk” og en ”svag” gruppe afhængig af, hvor lang tid de havde været på offentlig forsørgelse, inden de blev ledige, viser det dog, at en større andel af både de stærke og de svage blev selvforsørgende. Med andre ord kan en ændret sammensætning af gruppen ikke forklare forskellen mellem 2008 og 2010.

     En ting er alle imidlertid enige om: Samfundet har en meget stor udfordring, når det kommer til de cirka 34.000 unge under 30 år på kontanthjælp, der er kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate.

     »Det er virkelig skræmmende, at der er så mange ikke-arbejdsmarkedsparate. Der er formentlig brug for en koordineret indsats, der både involverer beskæftigelses-, social- og sundhedsafdelingen, hvor man kan hjælpe de unge med en bred vifte af tiltag. Men reelt ved vi desværre ikke særlig meget om, hvilke knapper vi skal trykke på,« siger Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet.

     Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at det allermest afgørende er at skabe flere job og dermed mindske tilgangen til ledighed. Samtidig mener han, man skal gøre en endnu større indsats for, at også de svageste kan få en uddannelse.

     »Man skal tage alvorligt, at alle bør have en uddannelse, så de er bedst muligt rustet til at få et job. En del af løsningen er flere praktikpladser og mere uddannelse med praktik undervejs. Vi kan se, at vi har et problem i overgangen fra uddannelse til job eksempelvis i forhold til Tyskland, som har flere uddannelser med en vekselvirkning mellem uddannelse og job. Og det bør vi tage ved lære af,« siger Lars Andersen.

     Han peger også på, at jobcentret skal yde en tidlig indsats over for de unge ledige:

     »En tidlig indsats har en dobbeltfunktion. Dels fungerer det som ”pisk” for dem, der måske ikke er så motiverede for hurtigt at finde et job, og dels sikrer det hurtig hjælp til dem, der har brug for en hjælpende hånd for at komme på rette vej. En tidlig indsats er selvfølgelig mere ressourcekrævende, men det er alfa og omega for at få de unge i job.«

     I Skanderborg er beskæftigelses- og sundhedschef Jørgen Erlandsen også stærk tilhænger af en tidlig indsats for de unge ledige. De arbejdsmarkedsparate i kommunen bliver straksaktiveret inden for 24 timer. Og det gælder så vidt muligt også for de ikke-arbejdsmarkedsparate:

     »Vi har også en aktiveringsgrad for ikke-arbejdsmarkedsparate på 80-90 procent. Det er kun dem, der er så svage, at de ikke kan fragte sig derhen, der ikke kommer i aktivering,« siger Jørgen Erlandsen.

     Økonomiprofessor Michael Svarer påpeger, at man ikke videnskabeligt kan påvise, at straksaktivering virker. Men de konkrete erfaringer tyder på, at det har en positiv effekt for nogle grupper af unge. Han mener, at de økonomiske konjunkturer i det kommende års tid bliver afgørende for, om den nuværende høje ungdomsarbejdsløshed får varige konsekvenser for en generation af unge.

     »Hvis det begynder at gå fremad allerede næste år, tror jeg godt, at de unge, som er ledige i dag, skal nå at komme med på arbejdsmarkedet. Men hvis lavkonjunkturen hænger fast, vil det blive meget sværere,« siger Michael Svarer.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

 Opsummering

 

Om undersøgelsen

KL’s Analyseenhed har fulgt dagpengeforsikrede unge under 30 år, som blev nyledige i ugerne 5-8 i henholdsvis 2008 og 2010. Analysen kigger på, hvornår de blev aktiveret første gang, og om de var selvforsørgende seks måneder efter endt aktivering. Selvforsørgende betyder ikke nødvendigvis, at de har fundet arbejde, men at de ikke lever af en offentlig ydelse. Analysen er foretaget ved hjælp af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

 

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes