Indhold

05.03.18 22:31

Kommuner effektiviserer for milliarder

Landet over er effektiviseringer højt på kommunernes dagsorden, viser ny KL-undersøgelse. Den viser også, at det sker på mange områder og med mange instrumenter. Effektiviseringerne skal gøre det muligt at skaffe penge til kerneopgaven, og selvom det er økonomiske opgangstider, så gør den stramme styring af kommunernes økonomi og den demografiske udvikling det nødvendigt med et fortsat fokus.

»Hvis vi kan gøre tingene smartere, så er der ingen grund til at lade være. Det handler om at sikre penge til kerneopgaven, og dem sikrer vi nemmest ved at bruge færrest muligt penge på alt det andet.«

Sådan lyder det prompte svar fra Gitte Clemmensen, chef for Økonomi og Løn i Nordfyns Kommune, når hun bliver spurgt til, hvorfor kommunen arbejder på at skabe effektiviseringer.

Nordfyns Kommune er langt fra ene om at have et stort fokus på at effektivisere. Det viser en ny undersøgelse blandt kommunernes økonomichefer foretaget af KL. Her forventer man effektiviseringsgevinster på knap 1,7 milliarder kroner i budget 2018.

78 procent af kommunerne forventer effektiviseringer på administrationsområdet, som er topscorer blandt områderne. Henholdsvis 69 og 67 procent forventer effektiviseringer på det sociale område og ældreområdet ved eksempelvis bedre rehabilitering og teknologi, mens 65 procent forventer effektiviseringsgevinster på det tekniske område.

Kurt Houlberg, professor og forsker i kommunal økonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), ser rundspørgens resultater lægge sig op af de seneste års kommunale fokus på effektiviseringer.

»Man gør det over en bred palet, men det er stadig først og fremmest på administrationsområdet, kommunerne forventer at hente meget med effektivt indkøb og digitalisering,« forklarer Kurt Houlberg og tilføjer, at de store budgetter på social- og ældreområdet også gør dem til oplagte mål:

»Effektivisering på ældreområdet ligger i forlængelse af rehabiliteringsdagsordenen, som har været på området i en årrække og tankegangen spreder sig til socialområdet – og især på voksenhandikap-området. Her er der dog også et stort fokus på institutionernes struktur.«

Effektiviseringer er også kulturændringer

Rundspørgen viser, at det især er bedre og billigere indkøb, digitalisering, bedre sammenhæng på tværs af fagområder, strukturtilpasninger og velfærdsteknologi, der fylder i kommunernes effektiviseringsplaner.

Og der er noget at hente ved at købe smartere ind, forklar-er Gitte Clemmensen.

»Vi er fra 3. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 gået fra en e-handelsgrad på 0 til 67 procent. Det har krævet en stor indsats fra hele organisationen, men det kommer dem også til gavn. For der er jo noget at hente. Men det er ikke en kerneopgave for en skoleleder og en skoleadministration at sikre, at de her ting er så optimale som muligt, så der skal vi gå ind og hjælpe dem.«

For Kurt Houlberg ligner kommunernes fokus på digitalisering og bedre og billigere indkøb et mønster, man har set de senere år og også vil se i fremtiden.

»Det er også der, hvor det set med borgerøjne, er mere entydigt, at de penge, man sparer, er et udtryk for effektivisering-er. Derimod vil ikke alle være enige i, at de omstruktureringer, der sker på institutions- og skoleområdet, entydigt er udtryk for effektiviseringer, men også kan ses som udtryk for en serviceforringelse,« siger Kurt Houlberg.

Digitalisering, velfærdsteknologi og andre tekniske tiltag, der kan hjælpe effektiviseringerne på vej, fylder også meget i Nordfyns Kommune, men for dem er det vigtigt, at man tænker det sammen med en kulturændring. Derfor har man også udviklet et innovationsakademi for ledere og medarbejdere, som har skabt legitimitet og lyst til at snakke innovation, forklarer Gitte Clemmensen.

»Håndtering af udlæg er dyrt, men i stedet for kun at tænke i en teknisk løsning handler det også om at ændre kulturen og i videst muligt omfang afskaffe udlæg, fordi det er en dyr måde at handle på. Derfor forsøger vi via servicebesøg på institutioner, hvor vi sætter beløb på omkostningerne, at ændre kulturen. Og vi kan se, at det ændrer sig meget,« siger Gitte Clemmensen.

Stadig brug for effektiviseringer trods økonomisk optur

Selvom finanskrisen er ovre, og dansk økonomi er i bedring, så giver det ikke et mindre fokus på effektiviseringer, forklarer stabschef for Økonomi og Personale i Hjørring Kommune Martin Sort Mikkelsen.

»Vi har i vores budget 2018-proces ikke haft reduktionskataloger, men det havde vi sidste gang, og vi kommer sandsynligvis til at have det igen i budget 2019, 2020 og 2021. Trods opgangstider, så peger eksempelvis den demografiske udvikling i en ugunstig økonomisk retning, og det skal vi forholde os til. Og der vil effektiviseringer være en vigtig del af reduktionsarbejdet,« siger Martin Sort Mikkelsen.

Ifølge Kurt Houlberg kommer kommunerne da heller ikke uden om at kigge efter effektiviseringsgevinster, selvom vi har lagt den økonomiske krise bag os.

»Det hænger tæt sammen med, at kommunerne dels har en aftale med regeringen om at levere effektiviseringer, og at der fortsat er stram styring af kommunernes økonomi fra statens side. De penge, der ligger i kassen i nogle kommuner, kan man som følge af udgiftsloftet og budgetloven ikke uden videre bruge på service. Så vil man for eksempel sætte initiativer i gang på skoleområdet, skal man gennemføre besparelser eller effektiviseringer på andre områder,« siger Kurt Houlberg.

I økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL blev der aftalt et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP), hvor man fra begges side via regelforenklinger og effektiviseringer skal finde en milliard kroner årligt frem til og med 2020. Det skal eksempelvis ske via effektiviseringer på områderne løn og bogholderi, facility management, indkøb og botilbud. Og også her arbejder kommunerne på at skabe effektiviseringsgevinster, da 81 procent forventer effektiviseringsgevinster i 2018, og 92 procent allerede har sat processer i gang, der giver effektiviseringsgevinster fra 2019.

I Hjørring Kommune har man stort fokus på facility management, hvor man er i gang med at kortlægge tilstanden på kommunens ejendomme og skabe en masterplan i forhold til den generelle stilstand og udviklingsmuligheder.

»Det er hidtil foregået selvstændigt på de forskellige steder. Med overblikket får vi mulighed for at koordinere, hvilke bygninger vi satser på, så vi eksempelvis ikke lægger nyt tag på en bygning, vi gerne vil have afviklet i fremtiden. Ligesom vi på sigt satser på at kunne koordinere vedligeholdelsen, så vi eksempelvis kan opnå en fordelagtig pris ved at indhente tilbud på at skifte taget på både plejecenter og børnehave, der ligger tæt på hinanden, i stedet for man gør det hver for sig,« siger Martin Sort Mikkelsen.

Han forklarer, at fokusset på facility management startede på skoleområdet, og at det er erfaringer og succeser herfra, man tager ved lære af og bruger på de andre områder.

»Det er et godt eksempel på at implementere noget på en måde, der er hensigtsmæssig for os. Vi bruger de gode eksempler i vores organisation og prøver at rulle det ud den vej. Det gælder også uden for kommunen, hvor vi på et af KL’s møder om effektiviseringer på løn- og bogholderiområdet hørte Ringkøbing-Skjern Kommune fortælle om, hvordan de har gjort, og derfor har planlagt en ekskursion derned for at komme dybere ned i det og se, hvad vi kan lære af det,« siger stabschef i Økonomi og Personale Martin Sort Mikkelsen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk