Indhold

19.06.17 22:31

Kommunalvalg er ikke hot blandt de unge

Unges forventning om at ville stemme til kommunalvalget i november ligger langt under resten af befolkningens, ligesom de føler langt mindre forpligtelse til at stemme. Det viser en ny Momentum-måling. Valgforsker mener, det er en særlig udfordring at få forklaret de unge, hvorfor valget er vigtigt. Ung byrådskandidat påpeger, at de unge ikke føler sig repræsenteret af politikerne.

De unge har ikke store forventninger til det kommende kommunalvalg – i hvert fald ikke når det gælder deres egen deltagelse. Kun 42 procent af de unge mellem 17 og 24 år er sikre på, at de vil stemme til regions- og kommunalvalget tirsdag den 21. november, mens 18 procent omvendt svarer, at de sandsynligvis eller helt sikkert ikke vil stemme. Det viser en måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Grafik der viser, hvor mange, der forventer at stemme til kommunavalget

Dermed udgør de unge den aldersgruppe, hvor færrest forventer at stemme. Målingen viser, at jo ældre man er, des sikrere er man på at sætte kryds til kommunalvalget. Det kulminerer blandt de 65-74 årige, hvor hele 82 procent er sikre på, at de vil stemme ved regions- og kommunalvalget.

Professor MSO Yosef Bhatti fra KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – vurderer, at aldersforskellene er meget tydelige. Det gælder ikke blot i denne undersøgelse, men er også generelt kendt fra forskningen, at unge stemmer mindre end de midaldrende.

»Det gælder alle valg og vil sandsynligvis også gælde ved det kommende kommunalvalg. Derfor har man en særlig udfordring i forhold til at få forklaret de unge, hvorfor det er vigtigt, at de stemmer og få mobiliseret førstegangsvælgere, som jo ikke har prøvet at stemme til kommunalvalg før,« siger Yosef Bhatti, der siden 2009 har studeret valgdeltagelsen til kommunalvalg.

Ved dette valg kan omkring 280.000 førstegangsvælgere sætte deres kryds for første gang. Yosef Bhatti peger på, at én af de faktorer, som gør, at de unge stemmer mindre, er, at mange af dem er i et opbrud i deres liv.

Grafik der viser, hvor mange der stemte ved kommunalvalget opdelt på alder

»Det betyder, at de måske ikke har så meget overskud til at få stemt og ikke får stemt lige så meget som andre. Vi kan for eksempel se, at dem i starten af 20'erne, som er flyttet hjemmefra, stemmer mindre end de 18-årige,« siger Yosef Bhatti og påpeger, at det i særlig grad kan ramme kommunalvalget:

»Flytter man for eksempel fra sit barndomshjem i Næstved til København, så har man formentlig ikke med det samme den tilknytning til kommunen og dermed heller ikke samme motivation for at gå hen at stemme.«

Føler sig mindre forpligtede

Det er ikke bare den lave forventning til valgdeltagelsen, der adskiller de unge fra de øvrige aldersgrupper. Det gælder også i forhold til forpligtelsen til at stemme. Her svarer 35 procent af de unge mellem 17 og 24 år, at de føler en ret lille forpligtelse eller ingen forpligtelse for at stemme. Blandt de 65-74-årige svarer kun otte procent det samme.

Muhammed Bektas, der er formand for Furesø Ungeråd, stiller med sine kun 21 år op til kommunalvalget i Furesø Kommune for Socialdemokratiet. Han siger om de unges ringe interesse for kommunalvalget og kommunalpolitik, at de ikke ved, hvor meget kommunerne rent faktisk bestemmer, når det gælder lokal velfærd.

»De har forladt folkeskolen, og der er ikke noget konkret, som berører dem. Hertil kommer, at mange af de unge flytter ind til de større byer, når de skal på en videregående uddannelse. Så føler de sig endnu mindre forpligtede,« siger Muhammed Bektas, der har tyrkisk baggrund og er født og opvokset i Danmark.

Grafik der viser i hvilken grad danskerne føler sig forpligtede til at stemme til kommunalvalget

En typisk reaktion fra hans venner, når de hører, at han stiller op til kommunalvalget, er, at så vil de stemme på ham.

»Indtil de så kommer i tanke om, at det kan de ikke, for til efteråret er de flyttet til København for at læse. Det er superærgerligt, og jeg siger så til dem, at det er vigtigt, at de alligevel går hen og stemmer. Så får de et lidt underligt udtryk i øjnene,« ler Muhammed Bektas.

Han mener, det er et demokratisk problem, at de unge ikke vænner sig til at stemme. For hvis de ikke stemmer denne gang, stemmer de nok heller ikke næste gang.

Muhammed Bektas mener, én at udfordringerne er, at politikerne ikke i tilstrækkelig grad møder de unge, hvor de er. Det er ikke nok med en paneldebat hvert fjerde år. Man skal involvere de unge og vække deres interesse for en konkret problemstilling.

»Der er en distance mellem borger og politiker. Man bør arbejde på at gøre den distance mindre. Engagere de unge, provokere dem, vække deres interesse og være på de sociale medier,« siger den unge byrådskandidat. Men forældrene har også et ansvar for at lære deres børn at stemme:

»På valgdagen fulgtes vi ad til afstemningslokalet. Og bagefter spiste vi valgkage. Mine forældre lærte mig og mine to søskende, at det var en festdag.«

Kedeligt og ligegyldigt

Momentums undersøgelse viser, at der er en stor udfordring i at få vakt de unges interesse for kommunalvalget. Kun 35 procent af de 17-24-årige synes, at kommunalvalget er vigtigt mod et gennemsnit for hele befolkningen på 54 procent. 38 procent af de unge opfatter i stedet valget som enten "kedeligt" eller "ligegyldigt".

Grafik der viser hvilket ord du mener karakteriserer kommunalvalget

Ikast-Brande er én af de kommuner, som er meget opmærksom på udfordringen med at involvere de unge i den kommunale valgkamp og gøre den interessant for dem.

Karen Ravn Bach, der er leder af kommunens valgsekretariat, mener, at én af forklaringerne på de unges ringe interesse er, at de er et sted i deres liv, hvor de ikke er i direkte berøring med kommunen. Men det kan også have en betydning, at de emner, der interesserer de unge, for eksempel offentlig transport, foreningsliv og kulturtilbud, ikke spiller nogen stor rolle i den offentlige debat.

»De emner, der dukker op for eksempel i en valgkamp, vil ofte relatere til centrale velfærdsområder som daginstitutioner og hjemmepleje, hvor de unge har en lav berøringsflade. Men der vil fortsat være emner, der vedkommer de unge. Der er det så vores opgave som kommune at klæde byrådskandidaterne på, så de også kan formidle de anliggender, som har relevans for de unge,« siger Karen Ravn Bach.

I Momentums undersøgelse svarer også kun 21 procent af de unge mellem 17 og 24 år i høj eller meget høj grad til spørgsmålet "I hvilken grad mener du, at beslutninger taget af kommunale myndigheder i din kommune har indflydelse på din hverdag", mens det er dobbelt så mange blandt de +55-årige.

Grafik der viser, i hvilken grad danskerne mener, at beslutninger taget af kommunale myndigheder har indflydelse på deres hverdag

Blandt de initiativer, som Ikast-Brande Kommune forbereder i forbindelse med valget i november, er "juniortilforordnede", hvor unge fra gymnasiet og handelsskolen hjælper til på kommunens afstemningssteder som en ekstra bemanding.

»Værdien heraf er stor. Erfaringerne er, at de unge gerne vil, de er meget engagerede, og de er inspirerende at arbejde sammen med. Og som en lille sidegevinst: De fleste vælgere synes, det er godt at se de unge i aktion på en så vigtig og højtidelig dag.«

Et andet initiativ er afholdelsen af et ungdomsvalg, som den lokale Ikast Avis afholder for kommunens ældste folkeskoleelever en uge før kommunalvalget. Det foregår med rigtige stemmesedler og med afholdelse af forskellige arrangementer i samarbejde mellem avisen, kommunens valgsekretariat, kommunale skolefolk og samfundsfagslærere fra handelsskolen og gymnasiet.

Belært af erfaringen fra det seneste kommunalvalg har Ikast-Brande valgt at fravælge indsatser rettet mod ressourcestærke unge, eksempelvis brevstemmeafgivning på handelsskole og gymnasium. Til gengæld prioriteres indsatsen mod de mere udsatte unge.

»Vi skal tage de unge og deres engagement alvorligt. Men det spiller også ind, at der er yngre kandidater, som de kan stemme på,« siger Karen Ravn Bach.

Netop det tema kan Muhammed Bektas tale med om, for et af problemerne er ifølge ham, at de unge ikke kender politikerne og ikke føler sig repræsenteret af dem.

»Unge under 25 år udgør 30 procent af befolkningen i Furesø Kommune, men der er ikke én folkevalgt under 30 år. Det er derfor, at jeg stiller op, så de unge har en kandidat, som kan repræsentere dem.«

Blandt Muhammed Bektas' vigtigste valgtemaer er at sikre billigere ungdomsboliger, så de unge ikke flytter fra kommunen, samt at sikre gratis psykologhjælp til unge under 25 år, fordi han ved, at mange unge har det dårligt, blandt andet på grund af stress.

Risikerer at tabe en generation

Valgforsker Yosef Bhatti understreger, at det er en god idé at have opmærksomhed på de unges valgdeltagelse, da mange undersøgelser viser, at det at stemme er en vane, og de unge skal jo være i vælgerkorpset i mange år.

Han mener, at det til syvende og sidst handler om, at folk stemmer, fordi de føler en forpligtelse til det, og det gør en forskel:

»Jeg tror personligt ikke så meget på at gøre valget alt for "sexet". Jeg tror, at en af de vigtigste årsager til, at folk stemmer, er, at de føler en pligt til at stemme og mener, at de gør en forskel. Vi ved fra mange undersøgelser, at normer omkring det at stemme betyder rigtig meget for deltagelsen,« siger Yosef Bhatti.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale