Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

06.12.11 09:47

Kommunalpolitikeres vederlag er blevet mindre værd

Yderligere materiale

Udviklingen i menige kommunalpolitikeres vederlag er siden 1997 ikke engang fulgt med prisstigningerne i samfundet. Og otte ud af ti kommunalpolitikere siger i ny undersøgelse fra Momentum og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at deres vederlag ikke står mål med det arbejde, byrådsarbejdet kræver.

Størrelsen af kommunalpolitikernes vederlag er slet ikke fulgt med udviklingen i resten af samfundet. Fra 1997 til 2010 steg de menige kommunalpolitikeres vederlag med 31,1 procent, hvilket ikke engang svarer til de 32,4 procent, som priserne i gennemsnit steg med i samme periode.

Borgmestrenes vederlag er steget en anelse mere – 35,2 procent – men det ligger stadig langt under de omkring 60 procent, som eksempelvis pædagoger og socialrådgiveres løn er steget med. Og sammenligner man kommunalpolitikerne med kollegerne på Christiansborg, kan byrødderne næsten ikke undgå at blive lidt misundelige. Folketingspolitikerne har fået en cirka dobbelt så stor lønstigning på 64,7 procent, hvilket blandt andet skyldes, at Christiansborg-politikerne i 2000 tildelte sig selv en lønstigning på næsten 25 procent. Et stort flertal af kommunalpolitikerne mener også, det er på høje tid, at deres vederlag får en opjustering, viser en ny undersøgelse, foretaget af Momentum og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

En af de kommunalpolitikere, der har svært ved at få det hele til at hænge sammen, er Tommy Bach (DF), medlem af kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune.

»Vederlaget står ikke mål med antallet af timer, jeg bruger på det. Så selv om jeg ikke er meget for, at kommunerne skal have større udgifter, mener jeg, at vederlaget bør være større. Derved har du mulighed for at købe dig mere fri fra arbejde eller eventuelt gå på halv tid. Som det er nu, er det hammersvært at få tingene til at hænge sammen,« siger Tommy Bach, som dog pointerer, at det er vigtigt, at byrødderne fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke bliver fuldtidspolitikere.

Du kan læse mere om undersøgelsen i dagens udgave af Momentum. Her kan du også læse, at kommunerne har skruet op for hjælpen til kronikere og at de danske skoler færre elever per lærer end de fleste andre europæiske lande og. Derudover er kommuner og regioner gået i fælles front for nye EU udbudsregler med højere tærskelværdier. Og i den første udmelding fra den nye regering fastslår erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, at ændringer i udbudsreglerne har en høj prioritet for det danske EU-formandskab, men han vil ikke lægge sig fast på, hvordan det konkret skal gøres. Samtidig viser en ny undersøgelse at kommuner er gået på jagt efter væksten.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes