Indhold

04.09.17 22:31

Kommunalpolitikere trives trods travlhed

Kommunalpolitikerne trives ifølge en ny Momentum-rundspørge rigtig godt i deres hverv. Alligevel er det kun meget få danskere, der kunne forestille sig at stille op, og partierne melder også, at de har svært ved at finde nok kandidater, der vil stille op til kommunalvalget. Tidsforbruget er hovedårsagen til afslag, vurderer vælgerforening og forsker. Kommunalpolitikere medgiver, de bruger en del tid, men føler også de får meget tilbage.

Vrede borgere, svære beslutninger om nedskæringer og lukkede skoler samt lange arbejdsdage. Ofte fylder de negative historier om kommunalpolitikernes arbejde i medierne, men det påvirker ikke deres lyst til at fortsætte. For spørger man dem selv, så tegner der sig et helt andet billede, nemlig at de er rigtige glade for at være kommunalpolitikere.

På en skala fra 1 til 10, hvor 10 betyder en høj grad af trivsel, lander kommunalpolitikerne i en ny Momentum-rundspørge på et højt gennemsnit på 8,1. Samtidig er 97 procent enige i, at det alt i alt er spændende at være kommunalpolitiker.

Et af de tilfredse kommunalbestyrelsesmedlemmer er Anja Lund Kristensen (V), der er valgt i Nordfyns Kommune, hvor hun er formand for social- og sundhedsudvalget.

»Jeg elsker mit arbejde som kommunalpolitiker. Der er ikke to dage, der er ens, og man er med til at træffe vigtige beslutninger. Ikke mindst i mit arbejde som formand for social- og sundhedsudvalget har jeg været med i mange spændende ting, som eksempelvis den nye måde at tænke samskabelse via et styrket samarbejde med frivillige, foreninger og erhvervslivet,« siger Anja Lund Kristensen og fortsætter:

»Det kan være hårdt, men jeg er rigtig glad for, at jeg tog beslutningen om stille op ved sidste valg. Faktisk har de sidste fire år givet mig blod på tanden efter mere, så jeg denne gang både stiller op til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.«

Heller ikke Henrik Olsen (S), kommunalbestyrelsesmedlem i Ishøj Kommune har fortrudt sin indtræden i kommunalpolitik. I år stiller han op til kommunalvalget for sjette gang og er ikke i tvivl om, hvorfor han endnu en gang stiller op.

»Det er spændende at være med til at træffe nogle beslutninger for det sted, man bor, og prøve at få det til at være et godt sted at bo. Vi er mange forskellige nationaliteter i Ishøj, og det kan nogle gange være svært at få dem til at spille sammen, men det er en spændende udfordring,« siger Henrik Olsen, der føler, at han har haft rig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.

»Ikke mindst i mine 10 år som udvalgsformand. Men helt generelt bliver der lyttet til en, og vi har nogle gode drøftelser om tingene. Det er jo også fint at lytte til kritik og huske på, at man ikke kan stille alle tilfredse,« siger Henrik Olsen.

Hele 88 procent af kommunalpolitikerne i Momentums rundspørge er da også enige i, at de har haft afgørende indflydelse på udfaldet af flere vigtige beslutninger i denne valgperiode, og 87 procent mener, at de har været med til at sætte politisk fokus på vigtige emner, så de efterfølgende er kommet til behandling i kommunalbestyrelsen.

At kommunalpolitikerne trives med opgaven er ifølge kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær et ofte overset aspekt i diskussionen om kommunalpolitikernes vilkår.

»Der er over årene foretaget en del målinger af kommunalpolitikernes trivsel, og selv om kommunalpolitikerne kan pege på, at ikke alt har været guld og grønne skove, så er det samlede billede helt klart, at de stort set alle sammen er rigtig glade for at være kommunalpolitikere,« siger Ulrik Kjær.

Jagtsæsonen på kandidater skal udvides

Den 5. september kan partierne begynde at indberette deres kommunalvalgskandidater til økonomi- og indenrigsministeriet, og det burde være blevet lettere at finde nok kandidater, efter antallet af kommunalbestyrelsesposter med kommunalreformen blev næsten halveret fra 4.647 i 2001 til 2.444 ved valget i 2013. Men antallet af kandidater er også faldet fra 16.914 til 9.083 i samme periode, og selv om der altså er stor glæde blandt kommunalpolitikerne over deres arbejde og indflydelse, så melder flere partiforeninger, at det er blevet sværere at finde nok kandidater, der vil stille op til kommunalvalget.

I Skive Kommune har formand for Venstres vælgerforening, Kenneth Enggrob, stået for hvervningen af nye kommunalvalgskandidater til valget den 21. november i år samt de seneste to valg. Han mærker en klar tendens til, at det valg for valg bliver sværere og sværere at skaffe kandidater.

»Men vi må lære af det, og jeg tror lidt overdrevet sagt, at vi allerede den 22. november skal starte med at gøre os klar til valget i 2021. Vi skal blive bedre til, hver gang vi møder en person, der har noget, de gerne vil have gennemført, at opfordre vedkommende til at komme med på banen. For når vi først starter et halvt år før valget, så kommer det typisk bag på folk, der bliver spurgt, og de kan ikke helt forholde sig til det,« siger Kenneth Enggrob.

I en befolkningssurvey foretaget af YouGov for Momentum angiver tre procent, at de helt sikkert vil sige ja til at stille op til kommunalvalget, hvis de blev opfordret, og otte procent at de vil overveje det. I realiteten var det dog kun 0,21 procent af den valgbare befolkning, der valgte at stille op til kommunalvalget i 2013, så der er et potentiale, som partiforeningen kan gå på jagt efter.

Kenneth Enggrob oplever da også oftest, at folk er beærede over at blive spurgt, og det er sjældent, han straks bliver fejet af, men der kommer oftest et nej tak, når folk har fået tænkt det igennem. Det er især frygten for, at kommunalbestyrelsesarbejdet vil tage for meget af deres tid, folk bruger som forklaring.

Engagement tager tid

For Anja Lund Kristensen var den første tid i kommunalpolitik da heller ikke ligefrem en dans på roser. Der var meget at sætte sig ind i og lære, når man som hende ikke havde været politisk engageret før. Men i takt med at hun er kommet ind i tingene, er hun til gengæld også blevet mere opslugt af opgaven.

»Jeg bruger meget tid, men det er også et valg, for jeg kunne godt gøre mindre, men hvis man interesserer sig for det og gerne vil sætte sig ind i tingene, så man føler, man kan stå til regnskab over for borgerne, så kræver det meget tid,« siger Anja Lund Kristensen.

Hun er som mor til to døtre på henholdsvis 5 og 20 år samt en søn på 16 år en del af den gruppe, der er sværest at få til at stille op, og hun erkender også, at det har været hårdt at have hjemmeboende børn og sidde i kommunalbestyrelsen på samme tid:

»Vi har selvfølgelig kunnet få det til at hænge sammen, men det kan være hårdt til tider, og det kræver, at man får snakket ordentlig sammen med sin ægtefælle og sine børn, inden man stiller op. For det tager rigtig meget tid, men som selvstændig har jeg heldigvis også kunnet prioritere min tid, men det kræver planlægning.«

Ifølge Ulrik Kjær, kommunalforsker på Syddansk Universitet, svarer jobbet som kommunalpolitiker tidsmæssigt til et halvtidsjob.

»Det er et problem for nogle, men vi skal også huske på, at de, der vælger at bruge meget tid, gør det, fordi de godt kan lide kommunalpolitik. Så de bruger tid på noget, de godt kan lide,« siger Ulrik Kjær.

Han mener derfor også, at man i diskussionen om færre kandidater ofte kommer til at overse et vigtigt argument.

»Mange af de adspurgte tænker, det kunne være interessant, men at de i deres nuværende job- og familiesituation ikke kan gøre det tilstrækkeligt godt og leve sig ind i det på den måde, som de mener, man bør gøre, hvis man tager det vigtige hverv på sig. Så folk tager det alvorligt ved kun at stille op, hvis de føler, de kan levere en seriøs indsats,« siger Ulrik Kjær.

Det kræver mere at blive valgt

Det er dog ikke kun tidsforbruget, der spiller ind i kandidaternes overvejelser. Det siger Kenneth Enggrob, formand for Venstres vælgerforening i Skive Kommune.

»Førhen var vælgerforeningerne jo større, og man tog fra dem, der i forvejen havde gjort sig politiske tanker, mens vi i dag mere er rundt ved folk, vi tænker kunne være interessante at få med, og de overvejer jo selvfølgelig også, om de har noget, de vil have gennemført i byrådet, og der kan den også strande,« siger Kenneth Enggrob og fortsætter:

»At stille op i lokalsamfundet før kommunalreformen var ikke ensbetydende med valg, men det var alt andet lige lettere. Det tager pippet fra en del, at de skal ud og hente 300-400 personlige stemmer for at blive valgt. Samtidig er det med at skulle markedsføre sig selv grænseoverskridende for mange.«

Kommunalforsker Ulrik Kjær påpeger også, at kommunalreformen har haft en betydning for antallet af nye kandidater, da de færre pladser i kommunalbestyrelserne har øget chancen for et valgnederlag.

»Du skal være kendt og føre valgkamp i et større geografisk område. Og i det øjeblik du stiller op, har du signaleret, at du har politiske ambitioner og bekendt politisk kulør. Og så risikerer du jo ikke bare at tabe valget, men også at få valgnederlaget beskrevet i fuld offentlighed. Det er kontant afregning, når det efterfølgende vises præcis, hvor mange – eller mere præcist hvor få – personlige stemmer man som kandidat i nogle tilfælde har fået.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Yderligere materiale